Bakkehuset 1. etape

For 7 år siden…

… pakkede jeg min kuffert, tog min dejlige veninde Line og min forlovede (altså Tore) under armen og fløj til Indien, Goa, for at uddanne mig til yogalærer. Intetanende om, at det på mange måder ville ændre mig liv radikalt. Jeg underviste dengang i aerobic og stram op i SATS og tænkte nok lidt, at jeg lige skulle ha en hurtig overbygning og lidt mere styr på nogle strækøvelser, så jeg kunne sætte nogle yogaklasser på skemaet. Det viste sig, at være MEGET andet end en overbygningsuddannelse og nogle strækøvelser – og tak for det! Den rejse, den uddannelse, den oplevelse, som på mange måde startede dér i Indien er stadig kun lige begyndt. Hver dag er endnu en dag hvor jeg udforsker og fordøjer de mange intense timer fra min tid i Ashramet. Lige fortiden underviser jeg meget mere end jeg nogensinde har gjort og det er fedt. Det er virkelig fedt. Jeg elsker at undervise i yoga, jeg elsker at inspirere, guide, støtte og motivere andre og jeg får så meget igen af at undervise. Selvom jeg har undervist i mange år, snart 10 år må det være, inkl. et par barsler, så er det ikke altid total naturligt og nemt for mig. Det kan stadig gøre mig mega nervøs, genert og blufærdig inden jeg skal underviser et nyt forløb eller i et nyt yogacenter. Men den nervøsitet tror jeg er rigtig god for mig, fordi den er med til at udfordre mig, for mig til at vokse og gør livet lidt mere spændende, så det ikke bliver kedeligt og robotagtigt. Den dag jeg på ingen måde er nervøs eller det på ingen måde kilder lidt i maven når jeg underviser, så bliver jeg nok nødt til at skrue ned for undervisningen og op for noget der kilder mere.

Hvordan har du det i dit job? Kilder det lidt i maven? Måske ikke hver dag, men nogle gange? Vokser du?

unnamed-26y

   

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bakkehuset 1. etape