Den der bækkenbund...

Fødselsåndedræt

Både her på bloggen og på mine gravidyoga hold, er der ofte nogle der spørger, hvilke åndedrætsmetoder jeg anbefaler til fødslen. Og hvis der er andre, som sidder med netop dette spørgsmål, så vil jeg nu prøve at svare så kort og godt jeg kan.

Først og fremmest vil jeg sige, at der ikke er én rigtig måde at trække vejret på. Der er rigtig mange skoler og metoder, som bruger forskellige teknikker. Jeg gør det på én måde, som er en måde jeg personligt fandt gavnlig til min sidste fødsel og som jeg også oplever gavner rigtig mange andre. Så den tilgang jeg bruger på mine gravid- og fødselsforberedende yogahold ser jeg ikke som den sande og rigtig metode for alle, det er helt individuelt hvad der tiltaler en og hvilke behov man har.

Jeg har dyrket yoga en del år nu og har i min yogapraksis arbejde meget med forskellige åndedrætsteknikker, Pranayama. Jeg har derfor oplevet, hvordan de forskellige måder at bruge åndedrættet på, påvirker min krop og mit sind. Med den erfaring og baggrund giver det rigtig god mening for mig, at arbejde udfra det dybe åndedræt under graviditet og som udgangspunkt også under en fødsel. Hvis du er vant til at dyrke yoga, så er du muligvis stødt på “det fuldkomne åndedræt”, i dette åndedræt arbejder du med at gøre dit åndedræt dybere og længere.

Det siges at der er 3 steder i kroppen, hvor åndedrættet kan være placeret:

  1. Det overfladiske, altså kravebensåndedrættet
  2. Det mellemdybe, altså ribbensåndedrættet
  3. Det dybe, også kaldet mellemgulvsåndedrættet

Jeg vil mene, at det er lidt svært at opdele det så skarp og jeg mener også at man kan skabe plads til åndedrættet mange flere steder end de 3 nævnte. Både ude i siderne af kroppen, i ryggen mm.

Det fuldkomne åndedræt kombinerer alle tre (og måske flere) former for åndedræt. Med denne metode trækker du vejret dybt og udnytte lungernes kapacitet, og skaber plads hvor der nu er plads i kroppen. Når maven vokser er der måske ikke helt den samme plads til åndedrættet, som normalt. Men prøv her at finde plads hvor du kan, fx tilbage i ryggen og ude i siderne. Prøv dig frem.

Når du bruger dette åndedræt forlænger du ligeledes din udånding og det er særligt din lange udånding, som gør at du stimulerer vagusnerven, som således aktiverer dit parasympatiske nervesystem, dvs. den del, der giver ro, afspændthed og centrerethed. Når du har stimuleret dette nervesystem, fremmer du automatisk oxytocinhormonet (kærlighedshormonet) – som er det vefremmende hormon. Og når vi er midt i en fødsel, vil vi gerne fremme de gode veer, opleve ro, afspændthed (særligt i bækkenbunden, hvor baby skal ud igennem) og centrerethed, så vi kan fuldføre fødslen. Det giver derfor rigtig god mening, at arbejde med det dybe åndedræt – synes jeg.

Det er klart, at når du står midt i en fødsel, med kraftige veer og smerter, så kan det måske være svært at trække vejret dybt. Men prøv så vidt muligt, at vende tilbage til det dybe åndedræt, når du har mulighed for det. Fx. mellem dine veer. Under en fødsel oplever du muligvis stærke smerter, ja det er nok være en illusion at føde smertefrit, men smerten kan opleves på så mange forskellige måder alt efter hvordan du håndtere den. Og netop her kan dit åndedræt hjælpe dig rigtig rigtig meget.

Under en fødsel vil kroppen udover oxytocinhormonet også pumpe adrenalin ud i blodet, når der er noget som gør rigtig ondt. Adrenalin er kroppens arlarmberedskab, som får hjertet til at slå hurtigere og kraftigere, herved forøges ilt-transporten i blodet, som primært føres til de store muskelgrupper (særligt livmoderen). Musklerne i kroppen spændes, og det kan være så effektivt, at blodforsyningen til hjernen nedsættes, især hvis man spænder meget i nakke, skuldre, ansigt, kæber og halsparti. Prøv derfor, så vidt muligt, at afspænde disse områder under fødslen. Når hjertet slår kraftigt, sættes blodtrykket i vejret, åndedrættet bliver hurtigere, mere overfladisk og foregår mest i øverste del af brystkassen. Herved indåndes der store mængder ilt, som betyder at der opstår en ubalance mellem den ilt der indåndes og den kuldioxid der udåndes. Dette mindsker kalk- og fosforindholdet i blodet og bevirker at blodkarrene i hjernen trækker sig sammen, som kan medføre svimmelhed og sorten for øjnene. Med et hurtigt og overfladisk åndedræt kan du holde gang i adrenalinproduktionen, hvilket gør det sværere for kroppen at aktivere det parasympatiske nervesystem og kærlighedshormonet – oxytocin.

Så ja, det blev på ingen måde kort og godt – typisk. Men jeg håber at i forstår hvor jeg vil hen.

Træn det dybe åndedræt under graviditeten og brug det som udgangspunkt under din fødsel. Så dybt og roligt som muligt. Måske kun imellem veerne, men vend tilbage til det dybe åndedræt når du kan. Helt generelt vil jeg sige, at du skal lade kroppen guide dig. Arbejde med kroppen i stedet for mod kroppen. Lad kroppens instikter fortælle dig, hvad du skal gøre.

Hmm, jeg kunne sagtens uddybe det meget mere… Men tror, at jeg stopper for nu. Skriv endelig hvis i har nogle spørgsmål. Det er nok heller ikke sidste gang, jeg skriver om åndedrætsteknikker. For det er lidt min kæphest 🙂

Læs lidt mere om åndedrættet HER <3 <3 <3

yojo1

 

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den der bækkenbund...