Ting til fødslen og dagene efter

Fødestillinger

Jeg har tidligere skrevet om fødestillinger bl.a. i indlægget “Den fødende krop“, men det er stadig et lidt overset emne, som jeg synes at der skal mere fokus på. For fødestillinger kan have så uhyggelig stor effekt og jeg vil så gerne have at alle gravide ved, at der er forskellige stillinger man kan vælge og nogle kan være mere hensigtsmæssige end andre.

Fødestillingen kan have stor betydning for lang tid fødslen er og hvordan baby roterer sig ned i bækkenet mm.

Bækkenudgangen udvider sig op til 1½ centimeter, når kvinden sidder på hug frem for at ligge på ryggen. Der er altså mere plads i bækkenet til at få barnet ud, når kvinden ikke ligger ned på ryggen. Kroppens mavemuskler hjælper livmoderen med at presse barnet nedad. Derudover er det nemmere at aktivere specielt de skrå mavemuskler, når kvinden ikke ligger på ryggen.

Det giver rigtig god mening at bruge trygdekraften til at hjælpe baby på vej ned gennem bækkenet og hjælpe baby med at rotere sig korrekt ned i fødselskanalen. Hvis du fx. står på alle fire bliver ligeledes skabt 1½ ekstra cm ved bækkenudgangen, det er virkelig meget når der er lidt trængt i forvejen? Derudover ligger halebenet ikke og blokerer en smule, men kan bevæge sig frit, som en lille hale der logre. Rygliggende kan også være en mulig fødestilling, hvis du er virkelig virkelig træt og bare ikke orker andre stillinger efter mange timers veer. Dog kan du overveje om du kan ligge på siden, for at skabe lidt mere plads i bækkenet og så halebenet har bevægelsesfrihed. Prøv dig frem.

Prøv at se billederne herunder. Se hvordan bækkenet er konstrueret og hvordan halebenet faktisk er lidt i vejen, hvis du ligger på ryggen.

føde2føde

 

Her er nogle forskellige stillinger, som du kan bruge. Det er meget forskelligt hvad der virker for den enkelte og du skal muligvis variere mellem de forskellige stillinger, for en fødsel varer ofte en del timer. Prøv dig frem og arbejd med kroppen.

Jeg er, som i måske kan fornemme, ikke stor fan af at ligge på ryggen og føde. Det kan godt være, at det er rart ind i mellem, men prøv så vidt muligt at komme væk fra rygliggende, hvis muligt. Sideliggende er meget bedre. Der er så mange fordele ved at komme væk fra rygliggende. Kvinden ilter ligeledes bedst sit blod, hvis hun ikke ligger på ryggen, da mavens tyngde trykker ned på hovedpulsåren, som gør det sværere at ilte blodet. Både morens blod og derfor også babys blod.

 

LaborPositionsfød

En fødestilling kan også være at stå op, evt. lænet op ad en væg eller at gå rundt. Brug endelig tyngdekraften, hvis du har kræfter til at stå og gå.

Personligt kan jeg rigtig godt lide alle fire stillinger, hvor man kan bevæge kroppen intuitivt under veerne og lægge hovedet/overkroppen på en pude eller noget i mellem veerne for at slappe af. I alle fire-stillingen kan du også tage det ene ben frem for at få en større åbning i bækkenet, så du skaber mest mulig plads og hjælper energien nedad. Derudover kan jeg også rigtig godt lide squatstillinger, fx. med støtte fra partner “squatting with partner” eller i en halv squat, hvor du sidder på det ene underben.

Disse stillinger kan du også bruge, hvis du skal føde i vand – hvilket jeg forhåbentlig skal.

“Leaning forward” er også rigtig god, da den er mere støttende og afslappende og tipper bækkenet, så der er mere plads i bækkenudgangen.

Her er også en variation af “Leaning forward” fødestilling. Mega sjovt og crazy billede 🙂 Jeg tror at jeg vælger en lidt anden stilling… Eller også så bliver lige netop denne stilling min yndlings… Who knows? 🙂 Hvis du vælger at føde sådanne, så søg lige for, at der er en som tager imod baby… Bare lige for en sikkerheds skyld!!! 😀

fødestillinger2

Jeg vil rigtig gerne tage imod baby selv, hvis det er muligt. Så jeg forestiller mig, at jeg vil bruge alle fire, squat/halv squat, eller sidde på underbenene i fødslens sidste fase. For stående stillinger er nok ikke så sikkert i et kar fyldt med vand og det er måske også lidt svært at gribe baby… Og jeg synes ikke, at baby skal starte livet med bungy jump i navlesnoren😁😁😁

Jeg vil klart anbefale dig, at øve de forskellige stillinger mens du er gravid. Måske flere gange og gerne sammen med din partner. Jeg plejer at vise forskellige fødestillinger på mine gravidyoga hold, så kroppen bliver vant til stillingerne👍 Prøv også at få kontakt til bækkenbunden i de forskellige stillinger. Se om du kan afspænde bækkenbunden og ‘give slip’ på dine udåndinger. Det vil også være en stor hjælp til fødslen 😊

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Ting til fødslen og dagene efter