5 min. yoga er også dejligt...

Festlige tøser og matchais

Igår var jeg til konfirmation hos min dejlige og smukke kusine. Det var en smuk dag hvor familie og venner var samlet til drinks, røde kinder af både solen og obligatoriske pinlige taler. Aya dansede rundt til langt ud på aftenen og Elva puttede trygt på min mave i viklen. Begge tøser klarede det så flot og er vist ret vilde med festivitas – æblet falder vist ikke langt fra stammen…

Vi var hjemme kl 00:00 og fik alle fire i seng samtidig. Kl 06:30 vågnede vi alle til høj sol og fuglekvidder, men blev enige om at sove videre. Det gjorde vi så. Alle fire vågnede igen kl. 10:00… Veludhvilede og glade.

Dagen idag, skal bruges på leg og yoga på græsset i haven. Is-spisning i solen og familiebesøg. Jeg overvejer at kaste mig ud i at lave hjemmelavet Matcha is – da det jo er MORS DAG og det skal jo fejres. Jeg er vild med matcha – som i kan læse om HER og fortiden eksperimenterer jeg med forskellige matcha opskrifter – mange af dem fra Byoh.dk (jeg vil klart anbefale dette sted). Jeg har indtil nu lavet vellykkede matcha kugler, matcha pandekager og vafler. Næste projekt er matcha bounty og matcha is – som jeg nok laver idag.

Jeg vil prøve denne opskrift fra in.dk:

MATCHA-IS

4 personer

  • 250 ml sødmælk
  • 150 ml piskefløde
  • 1½ spsk matcha-tepulver (kan købes i helsekostbutikker)
  • 4 æggeblommer
  • 75 g sukker
  1. Bring sødmælk og fløde i kog i en gryde og rør matcha-teen ud heri. Pisk æggeblommerne lyse og luftige sammen med sukkeret.
  2. Hæld hurtigt mælken over æggeblommerne og pisk godt og grundigt med et piskeris. Hæld iscremen tilbage i gryden og varm den op til 83 grader under konstant omrøring.
  3. Køl derefter iscremen ned ved at sætte gryden i et isbad i køkkenvasken. Køl cremen helt af i køleskabet, før den køres på ismaskinen.

Måske vil jeg udskifte mælken med kokosmælk og erstatte sukker med kokospalmesukker. Jeg laver lige en update senere, hvis projektet bliver vellykket 🙂

Har i prøvet Matcha is? Og kan i anbefale en opskrift?

matchais

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

5 min. yoga er også dejligt...