Skab den rette yogastemning

Farvel Nalini

70f2f5fb-8497-43c7-a582-6786ac46312e

Idag er en lidt mærkelig dag og det var dagen igår også. Der bliver ved med at ske rigtig mange ting i mit liv og hver gang jeg tror, at nu er der ved at være mere ro på, så er der nye forandringer… Men det er jo nok bare sådan livet er og det er jo også sådan jeg godt kan lide livet. Ikke alle forandringer er lige nemme og lige sjove, men jeg prøver at overgive mig og ikke kæmpe imod.

Da jeg var i Thailand sidste måned, som du kan læse om HER og HER, fik jeg en mail om at min ene arbejdsplads – Nalini var blevet opkøbt. Den nyhed var noget chokkerende for mig og ikke noget jeg havde set komme… Og dog. Måske var det den bedste beslutning. For med den udvikling der er lige nu er for yogacentre i København, så er det nok nødvendigt enten at tilpasse og ændre konceptet gevaldigt eller slippe og sælge. Nalini har haft tydelige værdier, som der er blevet kæmpet for og de værdier har været tydelige til det sidste. Det er jeg glad for! Glad for at Nalini ikke mister sin integritet og bliver et sted, som det ikke skal være. Det kan sagtens være, at der andre grunde til salget, som jeg ikke kender, men for mig lukker Nalini mens legen er god; på toppen, der hvor kvaliteten, inspirationen, nærværet og rummeligheden er høj. Det er jeg trods alt glad for.

Igår sagde jeg farvel til Nalini, et sted jeg brugt mange timer, både som elev og underviser. Jeg har mødt så mange dejlige og inspirerende mennesker og jeg er så taknemmelig over at være med ombord. Nalini har solgt deres fine yogacentre på Frederiksberg og Amager til Senses – som er et skønt yoga- (med mere) studie der lige nu er ved at udvide. Jeg startede faktisk med at dyrke yoga hos Senses lige da de åbnede i 2012 på Vesterbro. Jeg kan tydelig huske, at de åbnede lige omkring jeg fødte Aya, for enden af min vej. Det kunne ikke være bedre timet! Jeg er kommet der on and off siden og har altid været rigtig glad for Senses – både deres hot yoga, barre og reformer – jeg har endnu ikke prøvet deres løbe hold. Så når det nu skulle være salg, så er jeg glad for at Senses hoppede på og valgte at købe. Senses har mange af de samme værdier, som Nalini. Der er fokus på høj kvalitet – dygtige undervisere, selvforkælelse, varieret bevægelse, opmærksomhed og luksus. Et sted jeg i hvert fald selv ville vælge.

Igår var min arbejdsplads Nalini og idag er den Senses. Ny leder, nye kollegaer (og alle dem jeg kender fra Nalini), 6 centre istedet for to, nye hold på skemaet, ja og mange andre nye ting at forholde sig til. Igår var det lidt sorgmodigt, fordi det er farvel til mennesker og værdier jeg er blevet rigtig glad for. Farvel, eller på gensyn, til Mari og Kristian som har skabt og drevet Nalini – Kæmpe tak for jer og det i har skabt. Det er smukt! Både at skabe og at slippe <3 Jeg har primært haft kontakt med Kristian gennem årene og han har i den grad været en chef, der både har frustreret mig, men har også motiveret mig, troet på mig, givet mig muligheder og plads. Det har virkelig været fedt! Tak for det Kristian.

Af hjertet TAK Nalini <3

Namasté

Til alle jer som dyrker yoga hos Nalini, i er sikkert allerede blevet informeret, men underviserne og holdene fortsætter i de to centre som hidtil. Lige nu er det kun navnet som har ændret sig. I vil sikkert ikke opleve så mange forandringer 🙂

Jeg glæder mig til at møde jer på måtten – i Senses.

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skab den rette yogastemning