Modermælk er forkølelsesmedicin

Et miniophold for yoganørden

Idag skal jeg på et yogaophold på noget så eksotisk som Møn og jeg glæder mig! Jeg skal nørde yoga, graviditet, fødsel og efterfødsels – alt det jeg elsker at nørde. Det er med overnat og fuldt program i to dage og selvom jeg godt lidt gad have migtid, så tager jeg Elva med, fordi jeg stadig ammer og fordi jeg ikke har lyst til at være væk fra hende i to dage – endnu. Det bliver mega hyggeligt og jeg håber selvfølgelig at Elva kommer til at sove nogle gode laaaaange lure og hygge sig, men jeg suger til mig. Det bliver så fedt at få inspiration og endnu mere faglighed inden jeg starter yogaklasser i det nye år.

Sidste gang jeg var på barsel havde jeg (også) et dyk og det gik meget ud over mit selvværd. Så meget, at jeg slet ikke kunne komme igang med at undervise igen, selvom jeg savnede det og ellers havde undervist hele min graviditet og var sikker på at skulle tilbage på måtten efter ca. 6 måneder. Men jeg kunne simpelthen ikke komme tilbage på frontmåtten i salen. Helt skørt, da jeg ellers havde undervist i mange år forinden, endda også med længere pauser – pga. udenlandsophold mm. Men den pause var anderledes. Det er denne pause, som jo hedder barsel, også. Men den er heldigvis også anderledes end min første barsel og mit selvværd eller usikkerhed laver heldigvis ikke så store udsving, slet ikke på samme måde som under min første barsel. Nu kribler det i kroppen for at komme tilbage på frontmåtten og jeg tror at det er rigtig godt, at jeg har valgt at tage på dette kursus, netop så jeg ikke falder i “jeg-er-jo-ikke-en-god-nok-underviser” hullet. For der har jeg været og det var sgu ikke skide spændende at være i det hul i 2 år… Nu vil jeg holde mig til ilden og søge inspiration og motivation, og GLÆDE mig til at komme igang med at undervise igen. Jeg har helt sommerfugle i maven ved tanken og det føles så rigtigt og meningsfuldt.

Nu vil vil jeg pakke Volvoen og drøne til Møn ✌🏼️ Ses på den anden side 💖

Savner helt den runde mave 🙏🏼

Savner helt den runde mave 🙏🏼

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Modermælk er forkølelsesmedicin