Yogalærer Sally fortæller om sin personlige yogarejse

Er jeg for tyk til yoga?

Jeg hører ofte sætninger som de her;

“hun ligner sådan en rigtig yogi”

“hun har sådan en rigtig yogakrop”

“hun er så flot slank, men hun dyrker jo også yoga”

“hun er god til yoga, for hun kan gå i fuld bro”

eller

“jeg er ikke god til yoga, for jeg kan ikke nå mine fødder”

“kan jeg dyrke yoga, når min BMI er over 30?”

“hvordan kan jeg være yogalærer, når jeg har lidt ekstra kilo på sidebenene”

– Den sidste sætning kommer fra mig… For sådanne tanker jeg i den grad haft. Ja, faktisk så meget, så jeg ikke ville vende tilbage til min yogaundervisning efter en længere pause, før jeg havde tabt 5-7 kilo. For jeg så jo ikke rigtig flot og forbillede-agtig ud før… hmm… Ikke fordi jeg ville være åleslank og spændstig, men bare lidt flottere…. Hvis jeg hørte en anden yogalærer sige det, ville jeg sikkert tænke “hvor er det skørt, at have det sådan. Det er jo ikke det det handler om… OG hun ER jo smuk!”… Men altså, sådanne tanker har man (jeg) til tider… Selvom det muligvis er skørt.

Men jeg har virkelig lyst til at sætte fokus på netop dette “problem” eller denne fordom, som jeg synes at det er. For hvordan ser en yogi/yogini ud? Hvornår er man god til yoga? Og kan man være yogalærer (og et forbillede), når man ikke har en lang, slank og måske heller ikke en særlig smidig krop? Ikke fordi der er nogle regler, men jeg oplever alligevel, at der er nogle uskrevne regler, forventninger eller fordomme omkring denne “yogakrop”.

For mig er yoga så meget mere end en masse stillinger, som er udført med perfekt alignment – lige efter bogen. Yoga tager udgangspunkt i DIG, i din krop ligemeget hvordan den ser ud. Jeg kan sagtens forstå hvorfor fokus er meget på “den perfekte stilling” og den “perfekte yogakrop” er der, når det ofte er de forskellige yogastillinger, som ofte er omdrejningspunktet i meget af den yoga vi ser her i DK (muligvis lidt generaliserende, men håber at i forstå min pointe). På de sociale medier er det den smukke yogastilling, som bliver delt og sat i fokus, – hvilket jeg på mange måder selv gør på fx. instagram og her på bloggen (ikke fordi mine stillinger er perfekte, men hvad er det også?!). Men blandt de her mange smukke “perfekte” yogastillinger, som fingeren scroller ned over, så bliver der måske ikke rigtig fokuseret så meget på, hvorfor vi laver de forskellige stillinger og hvad stillingerne bevirker. Altså hele det indre arbejde, som man ikke kan se på et billede.

Nu er jeg, som tidligere nævnt uddannet både indenfor vinyasa, anusara og tantra, hvor vinyasa og anusara arbejder en del med optimal alignment, så kroppen er stærk, energierne flyder bedst muligt og så man ikke laver skader på sig selv. Denne tankegang kan jeg rigtig godt lide, men jeg er også uddannet indenfor tantra (jeg skriver et indlæg om min tantra uddannelse snarest), hvor jeg under hele min uddannelse (200+ timer) blev guidet verbalt, uden at min yogalærer viste mig en eneste yogastilling. Her var fokus på, at lytte til kroppen mens man bliver guidet ind i stillingen. Der var således ikke ét billede på nethinden af den “rigtige” stilling, inden man gik ind i den. Filosofien var, at du kommer ind i din perfekte stilling, når DU er klar til det. Du skal lytte til kroppen og lade den fortælle dig, hvad den er klar til. Og helst med lukkede øjne. Det var virkelig frusterende i starten, da jeg rigtig gerne ville se stillingen, så jeg kunne vurdere om jeg var på rette vej, men efter noget tid, så gav det rigtig god mening for mig. Det gør det stadig. Jeg er glad for, at jeg både har en forståelse for “korrekt” alignment og kroppens anatomi, men jeg særlig glad for det, tantra’en har givet mig; at mærke, at lytte, at tage udgangspunkt i mig og ikke hvordan kroppen ser ud. Det skal lige siges, at vinyasa og anusara også i høj grad tager udgangspunkt i at lytte og mærke efter, så det skal virkelig ikke forståes som to modpoler. Og jeg ELSKER vinyasa og anusara, kan slet ikke undervære de stilarter i min egen praksis og i min undervisning. Elsker det dansende og nærmest mediterende flow, som både giver mig udfordring, balance og mulighed for at mærke åndedrættet og være til stede. Så jeg vil på ingen måde undvære vinyasa og anusara.

Men tilbage til yogakroppen… For jeg kunne så godt tænke mig, at det ydre ikke var afgørende for om man gik igang med yogaen. Der var en sød kvinde, som fornyelig skrev til mig om jeg havde nogle gode råd. Hun ville rigtig gerne starte til yoga, men med en BMI over 35 havde hun ikke rigtig mod på at starte på et almindeligt yogahold. Hun var bange for at hun ikke kunne være med til mange af øvelserne, fordi de ekstra kilo ville blive en for stor udfordring og at hun ville fokusere meget på, at hun så anderledes ud end de andre. Jeg kan virkelig godt følge hende og jeg ville sikkert have det på samme måde. Men jeg kunne ikke lade vær med at blive lidt frustreret, for jeg ville SÅ GERNE have, at hun fik en god oplevelse med yogaen og at det kunne give hende noget godt. Frustreret over, at hun sikkert ikke er den eneste, som overvejer at droppe yoga, fordi de ikke har den rigtige krop…. Jeg svarede hende, at jeg syntes helt klart at hun skulle prøve at give det en chance og måske også mere en én gang. Og nu håber jeg sådan, at hendes første møde med yogaen, var et godt første møde, da dette jo på mange måder er altafgørende for om hun kommer igen… Jeg håber, at hun er blevet glad for yoga. Jeg håber, at hun kan være med til at inspirerer mange andre til at dyrke yoga, ligemeget hvordan de ser ud. Og jeg håber, at jeg fremover oplever færre “fordomme” om, hvordan yogakroppen ser ud og hvem der ligner yogi/yoginier. Derudover håber jeg også, at det for mit vedkommende er slut med at tænke “er jeg for tyk til yoga”, for tyk til at være yogalærer!

Læs mit tidligere indlæg “Du er så smuk og dejlig“, hvor jeg linker til nogle fantastiske formede yoginier, som jeg følger på instagram.

Men denne skønne kvinde har inspireret mig rigtig meget og jeg har lyst til at starte yogahold for mennesker med høj BMI. Ikke fordi de ikke er velkommen på andre yogahold, men til dem som føler sig mere trygge i dette forum. Muligvis med mere tid til at tilpasse øvelserne til den enkelte. Tak for inspiration. Og nej, du eller jeg er IKKE for tyk til yoga!!!

IMG_9863-0

 

   

2 kommentarer

  • Godt indlæg! Yoga er for alle. 🙂
    Jeg har selv haft det lidt delt med at skulle tilbage som yogalærer efter tre måneder i praktik i Myanmar. Det var fantastisk i Myanmar, men jeg tog lidt på, og min hud på kinderne slår helt ud. Men jeg vendte den hurtigt selv om, og for mig er det fantastisk at vise, at en yogalærer kan have mange størrelser og farver.
    I USA trender #fatyoga (som de selv hashtagger det med på Instagram) helt vildt. Jeg følger selv nogle af de kropspositive yogier på Instagram, og det er vildt inspirerende at se, at yoga er for alle. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • yogamor

      Tak for din kommentar 🙂 Dejligt, at man ikke er alene med disse tanker og hvor er jeg glad for at du gerne vil undervise på trods at lidt ekstra. Meget inspirerende <3 Lad os sprede det gode budskab med #fatyoga her i DK 🙂 Det vil helt sikkert glæde en masse! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Yogalærer Sally fortæller om sin personlige yogarejse