Så er det min tur til selvforkælelse

Drømmen om en hjemmefødsel

Jeg har fået lov til at interview Nanna, som er en af “mine gravide”, der har gået på mine gravidyoga. Jeg fulgte Nanna tæt, den sidste tid af hendes graviditet, da hun fortsatte med at gå til gravidyoga, selv da hun havde rundet sin terminsdato. Nanna ville rigtig gerne føde hjemme, men da hun var gået 8 dage over terminsdatoen, begyndte drømmen at blive mere og mere urealistisk… Læs om Nannas tanker omkring drømmen om hjemmefødsel…

” Da jeg først har fundet ud af at presse igennem, går der 20 minutter, før jeg kan stikke hånden ned i vandet og mærke det lille pelsede hoved på vej ud af mig. Selvom jeg har haft 9 måneder til at vænne mig til tanken om, at jeg skal have en baby, er det først nu, det for alvor går op for mig, at jeg skal være mor. Det er fuldstændig surrealistisk, og jeg føler dyb ærefrygt over, at jeg snart skal møde vores datter. Der kommer en presseve mere, og hovedet er ude. Og endnu en ve og den lille krop smutter ud”.


Drømmen om en hjemmefødsel

Gennem de seneste måneder har jeg forberedt mig grundigt på at føde hjemme i trygge og velkendte omgivelser. Min kæreste og jeg er overbeviste om, at en hjemmefødsel vil give den bedste start for både os og vores datter. Jeg har læst alt, hvad der er at læse om hjemmefødsler. Jeg har gået til fødselsforberedelse og øvet mig grundigt på åndedrætsteknikkerne. Og jeg har købt et oppusteligt fødekar, som jeg håber, at vores datter skal komme til verden i. Men jeg er gået 8 dage over terminsdatoen og er blevet nervøs for, om jeg snart bliver rådet til at blive sat i gang med medicin, hvilket vil punktere drømmen om en hjemmefødsel. Jeg gør alt, hvad jeg kan for at få fødslen til at starte: yoga, akupunktur, rebozo (massage med et tørklæde) og til sidst vælger jeg at få lavet en hindeløsning, som jeg håber vil sætte skub i processen.

Veerne begynder

Det er morgen, der er gået et døgn siden hindeløsningen, og al forarbejdet virker! Jeg ligger i min seng og har veer, der langsomt tager til i styrke. Vandet er gået, og jeg har kastet morgenmaden op. Min kæreste hjælper med spand og våde klude, imens han pumper lidt mere luft i fødekaret. Jeg er meget lettet over, at veerne er startet, og at det lader til, at jeg kan føde herhjemme. Jeg har både hørt om drømmefødsler og har fået fortalt frygtelige fødselsberetninger. Men på trods af skrækhistorierne glæder jeg mig til fødslen og er utrolig spændt på, hvordan det hele kommer til at forløbe, og hvordan det føles at føde.

Veerne intensiveres, og da jordemoderen og den jordemoderstuderende kommer hjem til os, har jeg heldigvis udvidet mig nok til, at de bliver hos os. Jeg er meget taknemmelig over, at jeg ikke skal bevæge mig ud i den hektiske virkelighed for at tage ind på en fødestue. Jordemoderen og den studerende undersøger mig jævnligt for at mærke, hvor meget jeg har udvidet mig, hvilket er ret ubehageligt. De tjekker ofte vores lille piges hjertelyd, og ellers lader de mig bare arbejde videre med veerne. Jeg trækker vejret hurtigt og overfladisk, som jeg har lært til fødselsforberedelse (Smertefri Fødsel). Alt går lige som det skal, og jeg føler mig meget tryg på trods af den uvante situation.

Hårdt arbejde

Veerne bliver kraftigere og kraftigere. Jeg lukker mig inde i mig selv og har overhovedet ikke lyst til at bevæge mig. Imellem veerne falder jeg næsten i søvn, og det er føles rart at få en pause fra sammentrækningerne. Jeg åbner kun øjnene, når jordemoderen vil have mig op at stå og flytte mig fra sengen, til toilettet, til badet og til fødekaret, som min kæreste må hjælpe mig med at komme rundt mellem. Når jeg først får flyttet mig og ændret stilling, er det egentlig meget rart. Jeg kommer over i fødekarret og mærker det lune vand og vægtløsheden, der gør ubehaget mere udholdeligt. Tilbage på sengen er de sidste centimeter, jeg udvider mig, virkelig hårde. Det føles som om at hele mit underliv er i vilde kramper. En følelse der ikke kan sammenlignes med noget andet, jeg har prøvet. Der kommer presseveer ind over, så det er svært ikke at presse med, selvom det ikke helt er tid endnu. Hele min krop spænder op og trækker sig sammen, selvom jeg prøver at slappe af og bruge åndedrætsteknikkerne fra fødselsforberedelsen. (læs videre under billedet)

nanna

Jeg kommer over i fødekaret igen, hvor jeg lægger mig på siden, og presseveerne starter for alvor. Jeg brøler nogle lyde, som jeg ikke vidste, at jeg havde i mig. Jeg skal lige finde ud af, at jeg gerne må presse igennem og jordemoderen beder mig om ikke at bruge så meget lyd, så jeg i stedet kan give mere tryk på presset. Jeg flår i min kærestes overarm, imens jeg lægger alle kræfter i og presser til. Smerterne letter i takt med at veerne bliver til presseveer og det føles utroligt befriende, at jeg aktivt kan hjælpe min krop med arbejdet.

Velkommen til verden lille fuldmåne-barn

Da jeg først har fundet ud af at presse igennem, går der 20 minutter, før jeg kan stikke hånden ned i vandet og mærke det lille pelsede hoved på vej ud af mig. Selvom jeg har haft 9 måneder til at vænne mig til tanken om, at jeg skal have en baby, er det først nu, det for alvor går op for mig, at jeg skal være mor. Det er fuldstændig surrealistisk, og jeg føler dyb ærefrygt over, at jeg snart skal møde vores datter. Der kommer en presseve mere, og hovedet er ude. Og endnu en ve og den lille krop smutter ud. I det sekund hun er ude, har jeg glemt alt om de mange timer i et smertefuldt limbo og jeg takker min krop for at den har klaret arbejdet uden komplikationer. Jordemoderen beder mig om at række ned i vandet, hvor jeg får fat i vores baby, som jeg løfter op på min mave. Hun er så lille og fin, og selvom det er første gang jeg møder hende, virker hun bekendt. Hun åbner munden og sætter i et stort vræl. Meget overvældende og helt utroligt smukt og skrøbeligt på samme tid. Jeg føler mig lidt usikker på, hvordan jeg skal holde den lille våde og glatte krop, men trykker hende tæt ind til mig. Jeg kommer op af fødekaret og usikker på benene vakler jeg, med støtte fra min kæreste, ind til sengen med vores nyfødte datter i favnen.

Der er vagtskifte, så der kommer en ny jordemoder, som hjælper mig med at få født moderkagen, klippet navlestrengen, vejet vores lille datter til 3700 gram og som sørger for, at vi har det godt. Jordemoderen forlader os, og vi er alene. Tiden står stille et kort øjeblik. Det er bare mig, min kæreste og vores nyfødte baby alene i vores hjem med fuldmånen lysende ind ad vinduet. Det bliver en nat uden søvn men i fuldstændig ekstase og overvældet af følelser. En magisk, smuk, smertefuld og meget tryg oplevelse.

Mine råd til en hjemmefødsel

Jeg kan på det varmeste anbefale en hjemmefødsel. Det er meget privilegeret at opleve denne store begivenhed i velkendte og trygge omgivelser. Man slipper for at skulle af sted til hospitalet midt i veerne, og det jeg havde mindst lyst til under fødslen, var at flytte mig ud af stedet. Derudover har man sin “egen jordemoder” som man slipper for at dele med andre fødestuer. Min erfaring er, at det er en fordel at være godt forberedt, så man er tryg ved situationen. Læs om hjemmefødsler, både fordele og ulemper, og prøv ikke at blive skuffet, hvis det ikke lykkes at føde derhjemme af den ene eller anden grund.

Sørg for at gå til rigtig god fødselsforberedelse. Der er meget få muligheder for smertelindring ved en hjemmefødsel, og det er altafgørende for at få en god fødsel. Derudover var jeg rigtig glad for at seng, bad, toilet og fødekar var placeret tæt på hinanden, så jeg ikke skulle gå særlig langt under veerne. Et fødekar er guld værd, og det varme vand er en af de få muligheder, der er for at få smertelindring ved en hjemmefødsel. Dog var der, i det fødekar, jeg brugte, ikke noget at hvile sig op ad, så find en stor pude eller lignende, som kan ofres til hovedstøtte i karet.

Jeg ved ikke, om det er muligt at ønske en jordemoder, der kan akupunktur gennem det offentlige hjemmefødselstilbud. Men det er et forsøg værd at spørge efter, når man ringer ind til fødegangen, når veerne er startet. Jeg havde håbet, at den jordemoder jeg fik sendt ud kunne akupunktur, hvilket desværre ikke var tilfældet. Derudover kan man overveje, om man vil have en jordemoderstuderende til stede.

Man kan snakke sine ønsker til fødslen grundigt igennem med en eventuel partner eller fødselshjælper, som både kan støtte en i arbejdet under fødslen og videreformidle ønskerne til jordemoderen, når man ikke selv har kræfterne. Man kan også skrive en ønskeliste til jordemoderen, så hun ved, hvor man står, og så man får det bedst mulige samarbejde.

Selvom det er benhårdt arbejde, er det bare om at nyde oplevelsen og tage det hele ind. For mig var det en fantastisk og helt unik oplevelse.

Af: Nanna Hillig


Tusind tak fordi du deler din oplevelse og dine tanker søde Nanna. Da jeg selv har valgt at føde hjemme, så suger jeg til mig af dine gode råd. Det er så inspirerende og nu glæder jeg mig endnu mere til min hjemmefødsel. Mange tak 🙂 Jeg er sikker på, at dine råd, vil inspirere mange andre, der overvejer hjemmefødsel.

LÆS nogle mine tanker om hjemmefødsel i indlægget “Jeg vil føde omgivet af playmobilfeer, stearinlys og masser af tryghed”

Du kan følge Yogamor på Facebook, Instagram og Bloglovin

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Så er det min tur til selvforkælelse