Kærlige råd Vol 2.

Død over downs

Overskriften er ret voldsom og direkte stjålet fra navnet på et program på DR, som omhandler at vi i Danmark indenfor ca. 30 år har udryddet mennesker med downs syndrom. Det sætter da lidt tanker i gang? Meget skræmmende og trist synes jeg…

 Jeg glæder mig i hvert fald til at se programmet.

Jeg var for nogle uger siden til nakkefoldsscanning på Hvidovre, sammen med min søde veninde som også er jordemoder. Hun stillede mig et meget godt og relevant spørgsmål da vi sad i venteværelset. Nemlig hvorfor jeg ville have en nakkefoldscanning, da det jo er et tilbud. Det satte tankerne igang hos mig og her nogle uger efter, har jeg virkelig lyst til at dele tankerne med jer. For det første var det et rigtig godt spørgsmål, om jeg havde gjort mig tanker om det svar jeg ville få til scanningen. Hvor høj risikoen for downs er. Ved en nakkefoldsscanning for men ikke et endeligt svar på om babyen har downs, men det er en risikovurdering, som er udregnet udfra en blodprøve, nakkefoldens tykkelse, moderens alder og hun spurgte også om jeg var ryger!?. Giver en nakkefoldsscanning så en falsk tryghed? Og hvis man har gjort sig tanker på forhånd, at man vil beholde barnet uanset, hvorfor så vælge en nakkefoldsscanning? Personligt var vi ikke helt afklaret med, hvad vores valg ville være, hvis risikoen var meget høj. Jeg tror at vi ville velkomme hvad end der nu er i mavsen. Men vi havde ikke haft en seriøs snak om det. Faktisk tænkte jeg mere på, at jeg glædede mig til at se den lille reje, se og høre hjertet. Men er det igen falsk tryghed, for der er jo stadig ingen garantier, da en scanning kun er et øjeblikbillede. Jeg kunne også mærke nervøsiteten og frygten komme snigende dagene inden scanningen, som faktisk fyldte rigtig meget psykisk for mig. Dog var det en fantastisk stor oplevelse, at se baby svømme rundt, hikke, sparke og spjætte, da jeg endelig var til scanningen. Så var det det hele værd? Det var det måske nok i mit tilfælde. Men hvad er det de her ekstra scanninger (og de tryghedsscanninger man selv betaler) gør? Giver det mere ro og oplysning eller skaber det også mere fokus på frygten?

Den anden del af min venindes virkelig gode spørgsmål, var at scanningen jo er et tilbud?. Og jo, jeg vidste jo nok godt, at det var et tilbud. Jeg har hørt sætningen mange gange, ?som gravid får du tilbudt nakkefoldsscanning osv??. Men jeg har nok ikke rigtig forstået eller fokuseret på, at det er et TILBUD. Jeg har måske tænkt, at vi i Danmark er så heldige at få mange ting tilbudt af sundhedsvæsnet og det måske var dumt eller arrogant at takke nej. Under min første graviditet fulgte jeg brugsanvisningen ?jeg er gravid og venter på at DE siger hvad jeg skal?. Ikke fordi jeg synes, at det er en dum ide, for som nygravid er der en milliard nye ting man skal sætte sig ind i og jeg tror at det er rigtig godt, at man bliver taget meget i hånden af sin læge, jordemoder osv. Det er faktisk helt fantastisk hvad de gør, tænk hvis man skulle opsøge alle informationer helt selv?. Men i denne graviditet har jeg lyst til at mærke lidt mere efter, om de forskellige tilbud er det rigtige for mig, inden jeg blindt takker ja. For det er TILBUD og jeg tror at det er meget sundt at reflektere over hvad vi får tilbudt og hvorfor vi siger ja tak.

Jeg vil følge min mavefornemmelse, min intuition og finde den rigtig vej for mig. Læs også mit indlæg om intuition her.

Følg min søde og kloge veninde, som har en jordemoder blog, den hedder: jordemodercana.dk

Namaste

Jojo

  

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kærlige råd Vol 2.