Fredagsguf

Det er min SIDSTE graviditet!


Igår mødtes jeg med en af mine ældste veninder (altså en af de veninder jeg har kendt i længst tid…). Hun er sådan en, som jeg ALTID hygger mig med også selvom der kan gå rigtig lang tid mellem at vi ses. Jeg elsker bare hendes selskab og jeg kan dele alt med hende. Hun kender mig bedre end de fleste og sådanne veninder er guld værd! Hun sagde, at det virkede som om at jeg havde en rigtig god graviditet denne gang, udfra hvad hun kunne se på min blog osv. Hun kunne nok huske, at jeg bestemt ikke nød at være gravid sidste gang… Og hendes observering fik mig til at tænke lidt over, hvordan jeg fremstiller mig selv og min graviditet på min blog. For hun har helt ret, jeg har det godt og jeg nyder også min graviditet MEGET mere end jeg gjorde sidste gang. Men jeg gør mig også umage for at nyde den. Eller jeg prøver at tage jahatten på, for det er bestemt ikke lutter lagkage altid også selvom jeg helt oprigtig synes, at graviditet er noget af det mest fantastiske i verden, så er det sgu ikke altid sjovt at være gravid… Synes jeg. Jeg har skrevet MANGE brokke-sure og meget negative indlæg, der alle ligger gemt s0m kladder og er ikke udgivet. Mange af dem er skrevet sene aften- eller nattetimer, hvor jeg ikke har kunne sove – for det er jeg er en insomnia-zombie fortiden. Kan ikke sove mere end et par timer ad gangen og er ikke god til at sove lur midt på dagen. Varmer op til baby kommer eller noget… Og man bliver lidt skør af ikke at sove. Men når det bliver morgen og Aya spreder glæde, så er det pludselig meget nemmere at sige “pyt og iiiih, hvor er det hyggeligt med spark i maven…” og derfor gider jeg ikke at dele mit brokkeindlæg alligevel. For jeg vil hellere fokusere på det gode og lade det gode fylde mere. Det er min generelle livsfilosofi og noget, som jeg øver mig i hver dag. Og jeg synes, at det virker. For jeg døjer sgu med næææsten lige så meget lort (også bogtavligt talt…), som jeg gjorde under sidste graviditet, men jeg oplever det hele anderledes. Jeg er blevet bedre til at sige pyt og det kan jeg i høj grad takke Aya for.

Men jeg er også splittet, for jeg vil jo gerne vise et nuanceret billede af det at være gravid og ærligt fortælle, at det ikke altid er skide sjovt. For det synes jeg ikke at det er. Jeg er ret sikker på, at det her er min SIDSTE graviditet, for jeg magter det ikke igen… Min søde veninde, som jeg ikke har set eller snakket med længe sagde lidt sarkastisk “du er sådan en irriterende type, som dyrker yoga hver dag, spiser sundt og bare nyder din graviditet…”. Det er på en måde rigtigt, for jeg dyrker yoga hver dag – nogle dage max. 5 min., jeg spiser sundt hver dag, men også usundt, og nyder også min graviditet hver dag – i øjeblikke 🙂 Så det er jo faktisk rigtig nok. Men jeg der er også øjeblikke hvor jeg tænker;

Det er pisse lorte hårdt at være gravid. Jeg gider virkelig ikke at være gravid mere. Giv mig min krop tilbage. Giv mig en baby i armene. Lad mig lave lort hver dag, uden at spise husk, svesker og magnesia. Jeg gider ikke at tisse hver halve time, eller jeg tror at jeg skal tisse, men når jeg så endelig får rejst mig lidende fra sofaen og humpet ud på toilettet, så kommer der kun 5 dråber, da mine væskeben allerede har suget alt til sig…. Jeg vil kunne vende mig i sengen uden satin nattøj og glidelagen. Ligge godt, uden 80 puder, mega meget halsbrand og en evig eftersmag af alminox. Jeg vil kunne gå 500 meter uden at få crazy mange plukkeveer. Jeg vil lege, hoppe og danse med Aya. Jeg vil veje mindre end Tore. Jeg gider ikke at spjætte på sofaen fordi jeg får de vildeste jag i bækkenet – som føles mere som knive i underlivet. Det gør motherf***** ondt. Vores hjem ligner noget der er løgn, for hver gang Aya roder eller kaster noget, så orker jeg næsten ikke at samle det op, når gulvet er 7 meter væk… Og så savner jeg Tore mega sygt meget, når han arbejder så meget som han gør… Lige nu i Budapest….

Jep, det er også tanker jeg har…. De her tanker kommer og og går, men de fleste dage, kan kærligheden, spændingen og glæden overdøve alt det hårde ved at være gravid. Det er ok. Det skal der være plads til. Det kan jeg godt klare uden at det behøver, at blive en dårlig dag.

Kroppen er fantastisk. Graviditet er fantastisk. Men det er sgu også møj hårdt til tider, det vil jeg ikke lægge skjul på.

Sorry for lorte energien, håber ikke at jeg smitter. Jeg har det allerede meget bedre og vil nu finde jahatten frem igen.

Håber at i får en dejlig weekend <3

Du kan følge Yogamor på Facebook, Instagram og Bloglovin

 

   

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Fredagsguf