Det sker spændende ting

Derfor er bloggen så stille…

mig

Haaaalloooo,

Jeg er her stadig… Som jeg tidligere har skrevet, så har jeg bare vildt meget om ørene fortiden. Masser af yogaundervisning, studerer kropsterapi og kæmper med at sætte et hus i stand, som skulle ha været færdig for flere måneder siden… Kan i huset huset? Som jeg har skrevet om HER HER og HER, ja det er stadig ikke indflytningsklar, fordi vi har haft en del bøvl med taget, håndværkere og ja alt det klassiske… Ret kliché, men alting tager meget længere tid end man (vi) regner med… (OMFG…) Det trækker tænder ud, men vi hænger i og håber på at flytte ind i starten af det nye år. For vi har bogstavelig talt ikke tag over hovedet lige nu. I hvert fald ikke i huset. Er der andre derude som sidder i hus til halsen… eller er ved at gå ud af sit gode skind over håndværkere og uforudsete problemer? Hurra for yoga og styrketræning, for ellers så var jeg eksploderet… Fortæl mig lige, at vi bliver glade for det en dag, for lige nu er det godt nok uoverskueligt… Jeg har slet ikke haft lyst til at skrive om det på bloggen, for jeg havde allermest bare lyst til at dele indlægget og billeder af en lykkelig stund i det nye hus. En stor kop te under et blødt tæppe i den nye sofa foran brændeovnen… Men sådan et billede kan jeg på ingen måde vise lige nu. For situationen er sådan, at vi har et hus uden tag… og der mangler SÅ mange ting, før vi kan flytte ind. Det hus hænger mig de fleste dage, så langt ud ad halsen, at jeg helst vil sælge det, så snart det er muligt… Men det er nok ikke den bedste løsning, hvis jeg lige tænker mig en ekstra gang om. Det er bare så røv voksent og kedeligt alt det vi står midt i lige nu. Forhåbentlig ændre det sig snart. Nå men, så ved i hvad jeg bruger min tid på, når nu bloggen er så stille.

Jeg er forholdsvis aktiv på Instagram, hvis i vil følge med, kan i også hoppe derover. Min profil hedder sjovt nok også yogamor.dk der. Fra næste uge har jeg prioriteret en blogdag om ugen og det glæder jeg mig mega meget til. Hurra, det kribler i fingrene og jeg har masser af tips og tricks jeg vil dele med jer. Og ellers håber, at se nogle af jer på måtten? Jeg underviser også hotyoga hos Nalini og det er VIRKELIG dejligt, nu hvor det er blevet koldt udenfor.

Kys kram fra karma kaos

Hop ind på instagram

 

   

1 kommentar

  • Line-maria

    Åh hotyoga hos Nalini !! ❤️ Hvis der er noget jeg savner ved Kbh så er det virkelig det. Jeg drømmer mig tilbage til de varme sale og den ypperste undervisning de har der. Jeg joiner så snart jeg kommer til hovedstaden og vil glæde mig til det. Indtil da krydser jeg fingre for jer og huset ! Det lyder mega hårdt. Energi og god vind herfra 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det sker spændende ting