Om at flytte til udlandet

Da Tore gik på knæ

Den 14. feb. 2010 gik Tore på knæ, midt på Peblingesøen. Søerne var frosset helt til, så man kunne gå på dem. Isen og sneen gjorde at alt virkede mere roligt og stille under den stjerneklare himmel i Kbh. Det var den smukkeste dag.

Han tog total røven på mig, da jeg på ingen måde havde forudset at han ville sætte sit knæ mod isen… Han ville giftes… med mig… Vi havde da flere gange sagt i halvsjov at “når vi bliver gift” eller “til vores guldbryllup“, men jeg vidste virkelig ikke at Tore var så sikker på, at jeg var “The One” og at han ville fejre vores kærlighed med et bryllup. Men han havde åbentbart gået og planlagt det i måneder og den eneste anden som kendte til hans planer, var hans storebror. Tore vidste, at jeg havde en særlig kærlighed til månesten, så han havde sammen med en guldsmed designet den smukkeste forlovelsesring med en stor smuk klar/mælkehvid månesten fra Indien. Han kendte mig og vidste at det helst ikke skulle være al for traditionelt og det måtte meget gerne være lidt særligt og anderledes. Han ramte spot on 💍💎

Det var uden tvivl en af det vildeste dage i mit liv og når jeg tænker tilbage på det, får jeg det største sug i maven. Det var den vildeste lykkefølelse. En ud-af-kroppen-følelse. Jeg kan stadig genkalde øjeblikket, hvor jeg pludselig kunne se verden udefra. Se to forelskede kysse og kramme på iseen med glædestårer under stjernehimlen og den smukkeste ring på fingeren. Tænk, at han ville mig, og ville fejre vores kærlighed. Tænk, at han havde planlagt frieriet i måneder. Tænk, at jeg havde fundet MANDEN – min kommende MAND, og så havde jeg slet ikke set det komme eller plaget om det, som jeg gør med så meget andet… Tænk at føle sig SÅ heldig og lykkelig.

Vi blev gift halvandet år efter og havde det smukkeste bryllup i Dagmar biografen. Du kan læse om vores første møde og om vores bryllup i indlægget “Da drømmefyren stod foran mig og…” . Lige nu sidder jeg og smiler. Har sommerfugle i maven og føler mig så heldig. Jeg er virkelig lykkelig gift og kan savne min mand, når vi har været adskilt i bare få timer. Jeg savner ham faktisk lige nu, da han stadig slumre med Aya Papaya. De to. Jeg er stadig lykkelig. Jeg glæder mig meget til vores guldbryllup og alle årene sammen indimellem og efter <3

dag4

Namaste og masser af kærlighed til jer

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at flytte til udlandet