Test: Parfumefri mascara

fbdce02b-af42-445b-82ed-1d6cdb2e6e74

Jeg har testet en masse mascara’er, som alle er uden parfume og de fleste uden parabener. Der er mascara fra mærkerne: Nilens Jord, Clinique, Tromborg, Green People, Mirenesse 🙂

Det er jo meget individuelt, hvad man gerne vil ha, en mascara skal kunne. Personligt er det vigtigt at den er parfumeri, god til sarte øjne, meget gerne øko – uden parabener og anden dum kemi. Derudover skal den være nem at bruge, give volume og være holdbar – helst tårefast, da mine øjne nemt løber i vand. Her kommer min anmeldelse:

Nilens Jord

Jumbo Mascara:

Brugbarhed: Den store børsten er let at arbejde med og får nemt alle vipper med, du skal dog over vipperne et par gange for at opbygge fylde. Klumper ikke. Giver god volume. Mine øjne er ikke super vild med den. Aner ikke hvorfor, men mine øjne er også meget sarte. ELSKER ellers al Nilens Jord make up, børster, renseprodukter osv.
Holdbarhed: Mascaraen holder meget fint, men sidst på dagen kan jeg godt være lidt sort under øjnene. Den er ikke tårefast.
Stjerner: 4 ud af 6 stjerner

..

Nilens Jord

Fulllook Mascara:

Brugbarhed: En god børste, giver pæne vipper. Min mine øjne løber desværre i vand, når jeg har den på.
Holdbarhed: Mascaraen holder meget fint, men sidst på dagen kan jeg godt være lidt sort under øjnene. Den er ikke tårefast.
Stjerner: 4 ud af 6 stjerner

..

Mirenesse

24hr mascara:

Brugbarhed: En god børste, giver meget naturlige vipper. Lidt svært at få fyldige vipper på trods af mange lag. Mine vipper bliver ikke helt så flotte, som de andre mascara’er, vippehårene stritter lidt i forskellige retninger, men den generer ikke mine øjne.
Holdbarhed: Mascaraen holder godt og er tårefast.
Stjerner: 4 ud af 6 stjerner

..

Green People

Volumsing mascara:

Brugbarhed: God børste, giver hurtigt smukke vipper med god volume, nem at bygge op. Kan give virkelig fyldige lange vipper med et par lag. Mine øjne er MEGET sarte og jeg synes at den generer mine øjne en lille bitte smule.
Holdbarhed: Mascaraen holder godt. Jeg ved ikke om den er helt vandfast, som de lover, men i hvert fald tårefast.
Stjerner: 5 ud af 6 stjerner


Læs også “Must have hudpleje


Clinque

Lash power mascara:

Brugbarhed: Jeg vender tilbage til denne mascara igen og igen. Mine øjne er glade for den og den er virkelig holdbar. Børsten er lille og får nemt alle vipper med, du skal dog over vipperne en del gange for at opbygge fylde. Klumper ikke. Giver ikke vild volume, men er rigtig fin alligevel. God til sarte øjne.
Holdbarhed: Mascaraen holder rigtig godt og er tårefast – kan fjernes med 38* varmt vand.
Stjerner: 5 1/2 ud af 6 stjerner

..

Clinique

Lash power – Flutter to full mascara:

Brugbarhed: Børsten er lidt speciel, man kan dreje børstehovedet og derved vælge om man vil ha lidt produkt på brøsten for et mere naturligt look eller meget produkt på. Jeg ved ikke helt om funktionen er genial, for jeg kan ærlig talt ikke rigtig se forskel. MEN den er rigtig god ligemeget hvad. God børste, nem at påføre, god fylde og længde. God til sarte øjne.
Holdbarhed: Mascaraen holder godt. Den er tårefast, men ikke så holdbar som Lash Power – mega ærgerlig, for ellers havde denne fået topkarakter!
Stjerner: 5 ud af 6 stjerner

..

Clinique

Chubby Lash:

Brugbarhed: Børsten er lidt speciel, det er en stor gummibørste og det skal man lige vende sig til. Mascaraen er rimelig flydende, men med en rolig hånd og et par lag, bliver vipperne virkelig fine uden klumper. Adskille vipperne flot og kommer helt ned til rødderne af vipperne børsten er stor. Det ligner at jeg har flere øjenvippehår, når jeg bruger denne. Giver god volume og længde. God til sarte øjne.
Holdbarhed: Mascaraen holder meget fint. Ingen pandaøjne, dog lidt mascara under øjnene. Desværre ikke helt tårefast – men ret holdbar.
Stjerner: 4 ud af 6 stjerner

..

Tromborg

Volumizing Mascara:

Tromborgs mascara indeholder kun rene og økocertificerede ingredienser.
Brugbarhed: Den giver hurtigt fyldige flotte vipper. Den store børste adskiller vippehårene og giver lange bambivipper. Jeg er virkelig imponeret over denne mascara.
Holdbarhed: Holder flot, men er desværre ikke helt så holdbar som jeg ønsker. Jeg har det flotteste vipper første par timer, men derefter bliver den ikke helt hvor skal. Ikke tårefast.
Stjerner: 5 ud af 6 stjerner.

De mascaraer mine øjne bedst kunne lide, er nok dem fra Clinique. Jeg ville ønske at den fra Tromborg var lidt mere holdbar, gerne som Lash Power, for så var det en sikker vinder! Mine vipper bliver så flotte med den!

Kan i anbefale en god mascara uden parfume?


Find flere hudpleje tips her: “5 hudpleje favoritter” og “Test af solcreme


6ff1beec-db76-412d-a6da-9e70da027343

5 favoritter

Jeg vil så gerne dele 5 favoritter med jer, denne gang er det 5 hudpleje produkter, som jeg synes er virkelig skønne. Jeg elsker at prøve nye produkter, men det er lagt fra alle der fungerer rigtig godt for min sarte, stressede og tørre hud. Det er jo meget forskelligt, hvilken hud man har og derfor hvilke behov man har, men jeg elsker de her 5 favoritter. Det er en serum, rensemaske, fugtmask, facemist og en deo.

5

SMUK serum – Min hud suger den til sig og giver en øjeblikkelig virkning. Jeg elsker den. Den føles som en blanding mellem en serum og en olie. Med et højt indhold af A, B3, C og E- vitaminer kan den booste og genskabe hudens naturlige fugtbalance. Indeholder havtorn, mandarin, kokos, jojoba, aleo vera mm.

Oskia Rennaissance Mask – den blid eksfolierende rense maske. Masken fjerner trætte hudceller og øge celle regenereringe uden at være hård ved huden. Den er fyldt med skønne og effektive ingredienser; MSM, Passionsfrugt, Grape, Lemon & Grapefrugt AHA, Papaya Enzymer, Swiss Garden Cress Liposomer, ribose & hestehov.

Plaisir facemist – fugtgivende og opfriskende ansigtsmist. Får huden til at føles mere frisk og jævn samt afhjælper tørhed og urenheder. Brug den efter rens inden creme eller som opfriskende spray i løbet af dagen.

Dermalogica Multivitamin Power Recovery Masque – Denne maske er for vild. Den beroliger, fugter, booster og heler huden. Dette er den ultimativ bedste fugtmaske jeg har prøvet. er en effektiv maske af koncentrerede antioxidant vitaminer, der hjælper huden med at genvinde sin styrke og samtidig styrker barrierefunktionen og fremmer regenereringen af sundt væv.

Schmidt’s Deodorant Stick –

  • Hurtig-absorberende
  • Fedter og klister ikke
  • Plante pulver beskytter mod fugtighed uden brug af aluminium
  • Fri for aluminium, propylenglycol, parabener, phthalater og gluten.Certificeret Vegan & Cruelty-free.

Hvad skal jeg ellers sige. Endelig en deo uden crap, som VIRKER! Jeg elsker det.

 

Skøn øko hudpleje

Jaaaaa, jubiiii jaaaa. Jeg har et tip til jer, der ønsker at prøve lækker hudpleje, som passer til dig. Jeg har testet nogle helt geniale hudpleje produkter, som fremstilles efter de ayurvediske principper (Vata, Pitta, Kapha). Kan i huske, at jeg tidligere har skrevet om ayurveda og doshaer? Læs HER. Det siges at forholdet mellem dine doshaer bestemmer din evne til at holde dig rask samt bestemmer, hvordan du reagerer på verden omkring dig. Alle mennesker indeholder alle tre doshaer, men med forskellig vægtning. For relativt nyligt er Lakshmi hudpleje og make up kommet til DK og det er jeg ret begejstret over. Lakshmi anvender kun naturlige og/eller økologiske ingredienser i deres produkter og er udviklet til at støtte og balancere ens personlige dosha. Når man har sat sig lidt ind i ayurveda, så giver det virkelig god mening, at bruge plejeprodukter, der er tilpasset ens dosha. Både for at komme på rette spor, hvis man har en ubalance, men også for at blive på sporet og forebygge ubalancer.

img-7341

Inden jeg valgte produkterne, lavede jeg en Vata, Kappa, Pita-test sammen med Lakshmi, for at se hvilke produkter der var mest hensigtsmæssige for mig at bruge lige nu. Jeg er tidligere blevet testet til at være en Kapha/Vata type og det vidste denne test også. Jeg var derfor lidt i tvivl om, hvilke produkter jeg skulle bruge. Min problemhud viser stort set alle hudubalancer lige nu, tørhed, kløe, store pore, acne, stramhed mm. Men mit største problem er nok tørhed, så derfor fik jeg sammensat nogle Vata produkter og én Kapha natcreme, som passer til min hud lige nu.

Du kan tage en hurtig (og lidt overfladisk) test HERhvis du er interesseret i at se hvordan dine dosha energier er fordelt mellem Vata, Pitta og Kapha.

pitta

Min hud er rimelig fucked (sorry) fortiden, pga. stress, hormonforandring og ingen søvn (nærmest!!!). Aldrig har jeg haft så problematisk hud som nu. Så jeg var noget spændt på, hvordan min hud ville reagere på de nye produkter. Nu har jeg brugt produkterne i noget tid og det går rigtig godt!!! Min hud er gladere end den længe har været. Den er ikke helt så stram, tør, kløende, grå og uren, som den plejer. Min hud er stadig ikke perfekt, men det går fremad og det er virkelig rart.

Lakshmi anvender ikke kemiske konserveringsmidler eller syntetisk parfume. Alle vegetabilske olier i produkterne er kold pressede. Lakshmi bruger ikke nogen former for animalsk fedt, mineralske olier eller petroleum. Produkterne er så lækre og dufter skønt af planter, urter og minder mig ret meget om Indien. Så snart jeg har renset mig ansigt og masseret serum og creme ind i huden, så er mit ansigt fugtet, beroliget og det føles så rart.

Du kan læse mere om tankerne bag Lakshmi HER og du kan følge den danske side Lakshmi Danmark på Facebook og Instagram. Lakshmi Danmark har også et telt på Copenhagen Yogafestival som starter imorgen og fortsætter hele weekenden. Det bliver SÅ fedt 🙂 Skal du med?

Du kan bl.a. købe produkterne HER.

img-7340

(Produkterne er givet i gave af firmaet)

Must have hudpleje

Hej med jer.

Det er lidt tid siden, jeg har delt et hudpleje tip og det er simpelthen for galt, for jeg har på det sidste prøvet en del nye og virkelig gode produkter, som jeg bliver nødt til at skrive lidt om.

Jeg er helt utrolig svær at tilfredsstille når det kommer til hudpleje, for min hud kan både være tør, eksemramt, uren og sart, så putter bestemt ikke hvad som helst på huden. Idag vil jeg dele 5 geniale produkter med jer, de er must have! Det skal lige siges, at jeg på ingen måde er hudpleje eller skønhedsekspert – jo min egen. Så mine ærlige anbefalinger er udelukkende givet på baggrund af mine helt personlige erfaringer.

De 5 mirakelmidler er:

  1. Cleansing Balm fra Karmameju
  2. Øjencreme fra Embyolisse
  3. 3 i 1 serum fra Plaisir
  4. Ansigtssugekop fra Sard
  5. Ansigts roller fra The body shop

img_9413

1. Rensebalm fra Karmameju

Jeg starter med min Karmameju cleansing balm 01. Den er for vild. Den bliver beskrevet således; den “virker i tre faser og starter ud som en rensende gel, forvandler sig til en nærende olie og slutter af som en hydrerende mælk. De dynamiske olier fra moringa og hyben er kendt for deres høje indhold af antioxidanter, vitamin A og de essentielle fedtsyrer omega 3 og 6. MUSE hydrerer, blødgør og reducerer derfor rynker og fine linjer effektivt. Den aromaterapeutiske kombination af rose, jasmin, elemi og sandeltræ beroliger, plejer og balancerer huden.” Det lyder jo næsten for godt til at være sandt, men altså, jeg er fan! Den gør noget godt for min tørre, stramme dehydrerede hud og den har noget wellness over sig, som jeg rigtig godt kan lide.

Du kan købe rensebalmen HER og der er 30% på lige nu 🙂

2. Øjencreme fra Embyolisse

Så kommer vi til min elskede øjencreme fra Embyolisse, som er så skøn på mine ofte trætte hævede øjne. Den skulle eftersigende være kølende, reducere mørke rande og poser under øjnene, samt lysner øjenomgivelserne. Hovedingredienserne er fugtgivende botaniske komplekse, metabiotic rig på polysaccharider og vitamin PP, aloe vera. Parabene og parfume-fri. Jeg ved ikke om den reducerer mine mørke rander og poser, men køler dejligt og frisker området omkring øjene op. Den føles så dejlig og derfor elsker jeg den!

Du kan købe øjencremen HER.

3. 3 i 1 serum fra Plaisir

Denne serum er virkelig lækker og god til prisen. Den er uden parabener – og tilsat hyaluronsyre, som binder fugten til huden og vist er det nye sort kan jeg fornemme… Konsistensen er lækker, let og trænger hurtigt ind. Det er længe siden jeg har prøvet en serum der er så skøn til den pris.

Du kan købe serumen i Matas.

4. Ansigtssugekop fra Sard

Første gang jeg prøvede denne mystiske sugekop, mindede dig mig mest om dengang jeg var barn og var blevet stukket af en bi, hvor efter jeg skulle ha suget broden og giften ud med en sugetingest. Av. Men efter jeg luret på nogle youtube videoer der demonstrede hvordan man brugte den, så havde jeg mod på at suge mit ansigt. Jeg har brugt den nogle aftener efter rens og inden natcreme og jeg har været rigtig glad for at bruge den de der trætte morgner, hvor mit ansigt har været helt træt og hævet. Den sætter godt gang i blodcirkulationen og det føles så skønt, når ansigtet er lidt hævet og træt.

Du kan købe sugekoppen på apoteket.

5. Ansigts roller fra The body shop

Denne sidste rulledims er i samme tråd som sugekoppen, den er genial til et træt og måske hævet ansigt. Jeg er faktisk helt vild med denne kølende ruller, som virkelig afspænder og massere ansigtet blidt. Jeg elsker den!

Massage med The Body ShopTM Twin-Ball Revitalising Facial Massager hjælper med at give dig:

  • Forbedret blocirkulation og hudtone
  • Øget hudelasticitet
  • Færre poser under øjnenesamt rynker

Og så er det simpelthen så behageligt! Prøv den.

Du kan købe rolleren i The bodyshop 🙂

 

Enjoy

 

 

Øko makeup

Jeg vil lige give jer et tip med på vejen. Jeg har ikke gjort mig så meget i skønhedstip, men jeg er selv lidt af en skønhedstipslover, så nu vil jeg dele nogle af mine erfaringer med jer. Jeg er vild med at prøve nye produkter og især, når det er gode brands som har en kvalitet der tiltaler mig. Jeg har den sidste måneds tid prøvet nogle nye øko make up produkter fra mærket Green People. Kender i det mærke? Jeg er ret vil med Green people, de laver også lækre cremer osv. Læs mere om dem HER.

Nå men jeg har prøvet deres pudder med spf 15, som kan tages på med en lækker kabuki brush, deres smukke ferskenfavede mineral blush og deres mascara. Jeg synes, at det kan være lidt en udfordring at finde lækker økologisk make up, som ret faktisk fungerer, så jeg var lidt skeptisk inden jeg prøvede de forskellige ting. Personligt er jeg ikke så god til pudder, da min hud er MEGET tør og den tørre bare mere ud, når jeg bruger pudder. Jeg har det lidt på samme måde med denne pudder, men jeg er sikker på at den er rigtig god til andre hudtyper. Lige nu bruger jeg den til at fixere min foundation, hvis jeg har taget fuld krigsmaling på til en fest eller noget 🙂 Det er den rigtig god til og den fungerer også fint, som en tyndt lag, når jeg har brugt en god fugtighedscreme eller olie under.

Den ferskenfarvede mineral blush er jeg fuldstændig vild med. Den er så smuk og giver lidt glød og farve i kinderne og jeg bilder mig selv ind, at jeg ser lidt mere frisk ud med den på, selv efter en psykopat nat uden søvn… Meeen det er måske ønske tænkning 🙂 Jeg kan i hvert fald godt anbefale den! Og så er der et lille spejl i æsken, som også er mega fedt på farten. Indpakningen er lavet af noget pap-agtig noget, fedt at det ikke er endnu en plastik dims, for der er overflod af plastik i mit skab og i resten af verden…. Jeg er ret sikker på at med den indpakning, så kan den godt klare en tur på gulvet, uden at den går i stykker. Meeeen jeg prøver at undgå det. Kabuki børsten er bare for lækker og burde være allemandseje. Mascaraen har jeg kun brugt få gange, men den virker ret lækker og kunne godt blive min nye yndlings.

Du kan få fat i Green People i de fleste helsekostbutikker. Jeg er ret vild med det mærke!

Kan i anbefale nogle gode øko make up mærker og produkter?

Jeg ønsker mig lidt en ny læbestift og har kigget lidt på de her:

 

 

 

 

 

 

 

 

Man skal jo nok prøve den på, som så meget andet. Men kan i anbefale en god læbestift? Som holder, fugter lidt og er sådan lidt Berry/Rasberry farvet?

Indeholder affiliate links

Older posts