Minus på kontoen

66442a37-868f-4045-8fae-4d3475368535

Jeg er så småt ved at få mere overskud på kontoen og det hjælper virkelig på humøret, motivationen og inspirationen i det daglige. Det er fuldstændig fantastisk, at alting bliver lidt smukkere, lidt nemmere og lidt sjovere. Når det er nemmere at sige PYT til bagateller som før var altoverskyggende. Nemmere at nyde store øjeblikke, som før syntes små. Jeg er ikke altid den bedste til at finde balance – selvom mange måske tror det, men det er lige netop derfor, at yoga er så vigtig en praksis for mig. Jeg øver mig. Øver mig ikke at finde min egen balance, finde min grænse og det er muligvis en livslang øvelse. Min energikonto kommer af og til i bund, som de fleste mennesker oplever i perioder, og det er så fint. Men nogle gange har den været i bund eller måske i minus lidt for længe og så må jeg trække stikket. Når man først har været rigtig presset, så kan det være svært at mærke grænser efterfølgende. Kender du det?

Jeg sammenligner lidt min energikonto med en bankkonto. Røde tal er bare ikke fede, men nogle gange går det nok med røde tal en periode, så længe det ikke er for lang en periode og så længe der er grønne tal i sigte. Hvis der har været røde tal og underskud i lang tid, så skal kontoen fyldes godt og grundigt op, før der er balance. Så hvis du først er dér, hvor al plus (massage, middagslur, yoga,  – you know ect.) alligevel ender i et stort rødt hul, så skal der altså lidt mere til, før der er balance. Gi det tid og ta ansvar, for hvis du ikke selv gør det, hvem gør så? Der skal gerne være plus på kontoen, så der er en buffer til de dumme dage.

Men det at sige nej tak og ja tak til det rigtige, kan i den grad give overskud på kontoen – prøv det! Og et ja tak eller nej tak, tager ikke nødvendigvis særlig lang tid… Men kan føles så godt bagefter!

Hvad skal der til, før du får mere overskud på kontoen?

 

 

Tilbage fra Thailand

d4be41ea-26e5-4e52-bcce-56f522fdbdb6

Hej med jer,
Så er vi hjemme efter en fuldstændig fantastisk tur til Thailand. Det har været vildere og skønnere end jeg havde drømt om!
Jeg laver snarest en lille rejseguide med anmeldelser af de steder vi har boet, spist og generelt vores erfaringer om at rejse med to små børn i Thailand. Vi har badet i turkis havvand, leget på næsten uberørte hvide strande, danset til mini disco sammen med Lollo og Bernie, spist alt for meget buffetmad, boet i junglen sammen med kæmpe veraner, tucaner og sjældne sommerfugle, vi har været i Paradis, plukket kokosnødder og kæmpe ananas i haven, spist mere en 300 is tilsammen og brugt 6 tuber factor 50+. Det har været for vildt!

Vi kom hjem i torsdag, Elva blev 2 år i fredags, så vi har fejret hende, fortsat vores ferielivsstil (+3 kg :-0)) og zoombiet rundt med jetlag. Tanken om at skulle tilbage til hverdagen efter 4 uger med familien og en daglig is, har ikke været særlig ophidsende, men jeg er så små ved at være klar.

Thailand og “pausen” havde præcis den effekt på mig, som jeg havde håbet. At komme lidt væk fra hverdagen og se nogle mønstre, vaner og “plejer” lidt på afstand har vært SÅ godt for mig! Som om at det hele stod mere klart. Hvad jeg har lyst til, hvad der er vigtigt, hvad der kilder i maven og hvad der forstyrrer og skal slippes. Det har været et virkelig godt og sundt break efter et sindssygt år, som du kan læse lidt mere om HER. Jeg har genfundet kærligheden til yoga, ikke fordi den har været væk, men det har været lidt for meget en “jeg burde også selv praktisere mere” dårlig samvittighed i noget tid. Lysten er kommet mere tilbage og den dårlige samvittighed, over flere ting, er blevet næsten usynlig. Det er virkelig dejligt! Dårlig samvittighed er bullshit, det glemmer jeg bare ind imellem.


Læs også “Min egen yogapraksis“, “21 dages yoga challenge“, “Min hjemmefødsel


Mine faste yogaklasser kommer til at ændre sig lidt, jeg skal nok holde jer opdateret om hvor og hvornår jeg underviser.

“Let the beauty of what we love be what we do” 

-Rumi

En reflekterende stund

Jeg har haft et vildt år, når jeg tænker tilbage på det sidste års tid, så har det godt nok været en rutsjebanetur eller den vildeste adrenalin offroad pukkelpist. Jeg har haft den helt store følelsespalette fremme og malet større malerier end før. Både farverige men i den gad også mørke og dystre. Malerier jeg helst vil gemme langt væk. Men i dette rolig reflekterende øjeblik, som jeg heldigvis er kommet i, efter en langsom formiddag, så er jeg ret forundret over hvor meget jeg er vokset de seneste år. Det har været en ret vild rejse, som jeg stadig er på. Der har været tid og plads til alle slags malerier, fordi det åbentbart var nødvendigt at de skulle ses. Og det er jeg simpelthen så taknemmelig over. Alle malerier på min vej er den vildeste læring, når jeg lige stopper op og ser hvordan maleriet egentlig ser ud. Måske ævler jeg, måske giver mine ord ingen mening for dig eller mig selv imorgen. Men lige nu giver det hele ret god mening. Så tak for det.

Hvordan ser dit maleri ud lige nu?

ae792993-c41c-4652-9a52-4a78753684d3

Jeg er også en hverdagshelt

Deltidsbarsel FTW! Jeg har sagt det før og siger det lige igen. Hvor jeg dog bare elsker at være på barsel og hvor jeg dog bare elsker at arbejde med det jeg brænder for. De sidste 5 måneder, har jeg været på deltidsbarsel og det har simpelthen være sådan en skøn måde at komme langsomt igang igen og det har være så godt for Elva at få et lidt tættere forhold til både farmor og farfar og Tore, som har passer Elva de dage jeg underviser. Elva er så småt ved at blive kørt ind i vuggestue, med en meget lang indkøring. Det går rigtig fint og jeg tror at det er rigtig godt for os alle, at vi har tid til en lang indkøring. Elva er nysgerrig, glad og lidt forsigtig og vi tager det fuldstændig i hendes tempo. Heldigvis skal jeg jo ikke tilbage til et fuldtidsjob, jeg fortsætter med de 10 timers undervisning jeg har nu og så glæder jeg mig til, at bruge med tid på bloggen, for der har været lidt stille under min barsel.

Søde Cillemor, som jeg elsker at følge både på bloggen Cillemor.dk og på Instagram under navnet Cillevv. Hun er varm, ærlig, inspirerende og sjov, og så har hun spurgt om hun måtte interviewe mig til hendes følgeton “Hverdagens helte”. Jeg sagde en smule rødkindet “Ja da” og her kommer interviewet så 🙂 Hun har bl.a. spurgt mig om at være på deltidsbarsel, om at være yogalærer/blogger, om selvkærlighed mm.

Tak for din fine blog søde Cillemor, tak for dine ord som næsten altid rammer noget i mig. Tak for dig <3

Du kan læse det ved at klikke på linket HER

 

God søndag til jer <3

cillemor

Nutidens moderskaber

Jeg har længe haft lyst til at lave en række interviews med skønne mødre, som kan give et billede af “nutidens mødre “. Havde først tænk, at der skulle være et mere klart tema for at skabe en rød tråd, men jeg vil heller ikke begrænse mit billede for meget på forhånd. Derfor bliver det helt random hvad emnet er i de forskellige interviews, men fælles for interviewene er, at mødre deler nogle af de tanker de har omkring moderskab.

Det at blive mor er for mange en kæmpe omvæltning, én ting er at man pludselig skal tage sig af et andet menneske non stop, men der medfølger også en million milliard gode og mindre gode råd, do’s and don’ts og frygt for at fejle. Det er nok en del af morpakken. Men med alle de retningslinier, kloge fagfolk og endnu klogere bloggere (inkl. undertegnede), så bliver man kun endnu mere rundt på gulvet og bange for at træde for forkert, som nybagt mor med søvnunderskud og brystbetændelse. Jeg vil derfor sætte fokus på hvordan vi mødre gør det der moderskab fantastisk på mange forskellige måder. Hvordan vi hver især ved hvad der er det rigtige for lige netop vores barn og familie. Hvordan vi åbent kan dele vores erfaringer og støtte hinanden i hver vores valg. Lad os være ikke-dømmende og i stedet være nysgerrige på vores forskellige moderskaber. Lad os videns- og erfaringsdele og bruge det der giver mening for os og lade resten passere. Lad os droppe den løftede pegefinger og i stedet finde skulderklappene frem. For vi fortjener dem. Altså skulderklappene. Alle mødre. Lad os stå sammen som søstre, som en mamatribe. Las os støtte hinanden og give hinanden endnu mere mamalove. Vi kan sgu da ikke få nok, kan vi?

Jeg har allerede interviewet forskellige skønne mødre, som deler deres tanker om og tilgange til moderskabet, men jeg vil meget gerne interviewe endnu flere. Så hvis jeg må interviewe DIG, så ville jeg virkelig blive glad. Du behøver ikke at gøre det der moderskab på en helt særlig eller nymodens måde. Bare dine tanker er for mig og sikkert mange andre, virkelig interessante.

Det bliver et lille halv antropologisk feltstudie af forskellige moderskaber og jeg glæder mig til at få stillet noget af min antropologiske craving.

Hvis jeg må interviewe dig, så skriv endelig til mig på Josefine@yogamor.dk. Bare skriv, jeg er interesseret i interview <3 Taaaak.

Den første skønne mor i skal møde er Sille som er 28 år, gift med Nikolaj på 40 år, mor til Frei på 4 år og Sølvi på halvandet år. Hun er hjemmegående og bor i Viborg. Hjemme hos dem er de meget inspireret af den ifavnske tilgang til forældreskabet, som brygger på 8 forskellige principper:

– At forberede sig på graviditet, fødsel og forældrerollen

– At lytte til barnets signaler og give det sensitiv respons

– At give sit barn kropskontakt

– At dele søvn

– At give mad med kærlighed og respekt

– At undgå unødige adskillelser

– At opdrage blidt og positivt

– At finde balancen i familielivet

Læs interviewet med Sille imorgen, hvor hun deler sine tanker om samsovning, langtidsamning, vikling og om at være hjemmegående mor.

LÆS med IMORGEN. Sille er så skøn og det er hendes familie også! <3

sille1

 

Older posts