En reflekterende stund

Jeg har haft et vildt år, når jeg tænker tilbage på det sidste års tid, så har det godt nok været en rutsjebanetur eller den vildeste adrenalin offroad pukkelpist. Jeg har haft den helt store følelsespalette fremme og malet større malerier end før. Både farverige men i den gad også mørke og dystre. Malerier jeg helst vil gemme langt væk. Men i dette rolig reflekterende øjeblik, som jeg heldigvis er kommet i, efter en langsom formiddag, så er jeg ret forundret over hvor meget jeg er vokset de seneste år....

There is a crack in everything, That’s how the light gets in.

Jeg elsker yoga og især fordi yoga er mange ting. Yoga er i mig og yoga er i al ting omkring mig. Med yoga øver jeg mig i, at nyde nu, at give slip på fordomme, at have realistiske forventninger og blive mere opmærksom på alt det smukke omkring og i mig. Det er en livslang træning, som til tider er svære end andre. Fortiden synes jeg at det er lidt svært. Det er som om, jeg skal minde mig selv om at øve mig dagligt. Efter et chokerende og skræmmende valgresultat...

Lorteugen er ved at blive bedre

Jeg ligger i sengen og er lige vågnet her kl 6:45 badet i sved efter endnu et mareridt. Pigerne sover stadig og det er nok første gang siden i søndags, hvor jeg lige har et lille øjeblik for mig selv med mobilen. Så jeg vil lige lave et hurtigt indlæg om lorteugen, som heldigvis er ved at blive bedre. Aya fik det pludselig rigtig dårligt i søndags og tog derfor på Bispebjerg skadestue, for lige at få hende tjekket for en sikkerheds skyld. Hun var virkelig dårlig og det kom...

Mine børn…

Idag bliver Elva 6 måneder…. Det er såååå vildt! Jeg kan stadig tage mig selv i at sige, at hun er 4 måneder. Jeg kan simpelthen ikke følge med og det der med tiden har fået en HELT ny betydning for mig. Igen. Tiden går hurtigere og hurtigere og lige før gik den hurtigt, men nu går den hurtigere. Pyhaaa. Jeg bliver helt forpustet…. Men det er fordi der sker så mega mange dejlige ting i mit liv og fordi jeg er en mombie samtidigt, så jeg fatter hverken nat...

Rosé og solnedgang i september

Jeg er endelig ved at være på toppen igen, efter en ordentlig omgang bihulebetændelse. Det har været en lang og sej omgang og ja, jeg følte jo nærmest at jeg var døden nær (en anelse overdrivelse). Fuck hvor er det ufattelig hårdt at være så syg, når man også har en lille og en stor at tage sig af. Desværre var der flere arrangementer, som jeg måtte aflyse. Bl.a. to 30 års fødselsdage, som blev afholdt i weekenden. Noget jeg ellers havde glædet mig til i måneder, ja nærmest før...
Older posts