Jeg er også en hverdagshelt

Deltidsbarsel FTW! Jeg har sagt det før og siger det lige igen. Hvor jeg dog bare elsker at være på barsel og hvor jeg dog bare elsker at arbejde med det jeg brænder for. De sidste 5 måneder, har jeg været på deltidsbarsel og det har simpelthen være sådan en skøn måde at komme langsomt igang igen og det har være så godt for Elva at få et lidt tættere forhold til både farmor og farfar og Tore, som har passer Elva de dage jeg underviser. Elva er så småt ved at blive kørt ind i vuggestue, med en meget lang indkøring. Det går rigtig fint og jeg tror at det er rigtig godt for os alle, at vi har tid til en lang indkøring. Elva er nysgerrig, glad og lidt forsigtig og vi tager det fuldstændig i hendes tempo. Heldigvis skal jeg jo ikke tilbage til et fuldtidsjob, jeg fortsætter med de 10 timers undervisning jeg har nu og så glæder jeg mig til, at bruge med tid på bloggen, for der har været lidt stille under min barsel.

Søde Cillemor, som jeg elsker at følge både på bloggen Cillemor.dk og på Instagram under navnet Cillevv. Hun er varm, ærlig, inspirerende og sjov, og så har hun spurgt om hun måtte interviewe mig til hendes følgeton “Hverdagens helte”. Jeg sagde en smule rødkindet “Ja da” og her kommer interviewet så 🙂 Hun har bl.a. spurgt mig om at være på deltidsbarsel, om at være yogalærer/blogger, om selvkærlighed mm.

Tak for din fine blog søde Cillemor, tak for dine ord som næsten altid rammer noget i mig. Tak for dig <3

Du kan læse det ved at klikke på linket HER

 

God søndag til jer <3

cillemor

Hjemmeskole – Mød Nete del 3

Idag kommer 3. og sidste del af mødet med Nete, som er en af mødrene i “Nutidens moderskaber”, du kan læse 1. del HER og 2. del HER.

Jeg er meget fascineret af Nete og hendes families livsstil, deres måde at drømme og handle på drømmene. Jeg er også selv en drømmer, men har alligevel ofte tanker såsom; jamen, hvad nu hvis, er det ikke synd for børnene – og familien, hvis vi rejser væk eller har vi nu råd… Alle sådanne tanker, som ind imellem sætter en dæmper på nogle af drømmene. Jeg må indrømme at jeg bliver lidt inspireret af at interviewe Nete, for umiddelbart virker deres valg så “nemt” og rigtigt for dem. Ikke så meget tvivl og ikke så meget bekymring, men et frit liv med uendelige muligheder…

Læs resten af interviewet med skønne Nete og lad dig inspirere…

Beskriv hvordan en gennemsnitlig lørdag ser ud for dig?

For os er der ikke den store forskel på en lørdag og en hvilken som helst anden af ugens dage. Vi spiser ligeså tit en god morgenmad på en tirsdag som på en lørdag, tager en tur på café, til stranden, går en lang tur i skoven, bager pandekager, laver bål eller laver mad sammen. For os, er der ikke noget, der hedder weekend – hverken i forhold til indhold i dagen eller hvad angår at arbejde på vores bog om aftenen. Motivation og mulighed for læring opstår spontant i dagens oplevelser og vi griber den, når den er der, og vi arbejder når det er muligt med to børn hjemme.

Hvordan ser dit liv ud om fem år?

”Livet er det, der sker imens du lægger andre planer”

– et billede med følgende citat, fik jeg engang af min mor i fødselsdagsgave. Hun mente, at jeg er god til netop at være i livet, og jeg må da også indrømme, at jeg ikke tror specielt meget på planlægning. Uanset, hvad man planlægger, ved man ikke, om tingene rent faktisk ender ud sådan. Jeg kan godt lide at gribe dagen og livet som den/det udfolder sig, og lade mig tage af de mulighedernes vinde, der blæser. Når det er sagt, går jeg/vi med utrolig mange ideer, drømme og tanker som vi bestræber os på at føre ud i livet og tager de nødvendige tiltag for, at det kan ske, så det er på ingen måde fordi vi ligger på den lade side.

Om fem år, er Neo godt 9 år, og Nia Luna 51⁄2 år. Til den tid går de måske i skole, måske hjemmeskoler/unschooler vi dem (i Danmark eller udlandet…), og vi har forhåbentlig fået en del bøger ud, der sælger som varmt brød, så vi kan leve det frie liv, som vi ønsker. Hvad jeg med sikkerhed kan sige er, at hvis vi fortsat lever livet som vi gør nu, hvor vi kan rejse, være sammen som familie, gøre hvad der gør os glade og har vores familie og gode helbred, så er jeg fortsat en lykkelig kvinde.

 

Hvad er det aller bedste ved at være mor – og hvor ligger den største forskel fra livet uden børn til livet som mor?

Noget af det allerbedste ved at være mor er, at jeg får lov at opleve livet på ny igennem modne øjne. Den uforbeholdne og rene kærlighed, der ligger i de små bløde arme, der holder om ens hals, de skinnende øjne og overstrømmende smil, der møder en når man slår øjnene op til en ny dag og den fuldstændig blinde tiltro og tillid til, at man passer på dem.

Jeg føler, at det er svært at sætte en finger på det allerbedste, for når jeg er sammen med mine børn opstår hele tiden små bobler af indsigt, forundring, selvindsigt, nærvær og samhørighed, og for hver dag føles det som om, at mit hjerte vokser sig en kende større. Moderskabet er uvurderligt, og jeg føler udelukkende, at det har givet mig gode ting.

Udover, at jeg til tider kan savne rummet til fordybelse i egne projekter som jeg havde muligheden for før, jeg fik børn, føler jeg på ingen måde, at jeg lider afsavn eller går glip af noget. Jeg føler heldigvis, at jeg altid har været god til at gribe livet, har mærket efter, hvad der var det rigtige for mig og handlet derpå, og jeg har i den grad festet så rigeligt i mine yngre dage.

“At få Neo, vores første barn, var uden tvivl den største omvæltning – før ham levede jeg/vi som egoistisk individ/par, der gladelig spiste aftensmad kl elleve om aftenen, dansede morgensolen frem, motionerede i timevis eller tog en bif-tur på en fridag, og jeg husker, hvordan jeg nogle gange kunne blive helt overrasket over, at Neo blev ved med at være der og at han var med til ALT.”

Her er der stor forskel på at være mor eller far – som kvinde går man fra at have ubegrænset frihed til hele tiden at skulle have et barn med sig, der kræver al din opmærksomhed, energi og omsorg. Det var aldrig svært for mig; bare en overraskelse ind imellem.

Med Nia Luna er det hele lidt anderledes – jeg/vi er allerede vandt til at have et barn og til at skulle indrette vores hverdag herefter. Det eneste jeg til tider virkelig savner er, den ubetingede opmærksomhed og alenetid som jeg havde med Neo da han var spæd, og den er der ikke meget af med Nia Luna, når vi har begge børn hjemme, men det er noget som jeg er bevidst om aktivt at tage mig.

Er der noget du gerne vil sige til de kommende mødre derude – noget som DU synes er vigtigt og som måske vil inspirere?

Tro på dig selv og hvad dit hjerte fortæller dig – det er DIG, der er moderen og DIG, der ved, hvad dit barn har brug for. Lad dig ikke forblinde, forvirre eller forskrække af, hvad du i et rigt omfang vil få at vide er det rigtige af fagpersoner, bekendsskaber og familie (for ikke at nævne alt det skrevne volapyk, man kan støde på). Du er kvinde, og du er skabt til at gro et barn, føde et barn og yde omsorg for dit barn. Du er skabt til det!

Og til alle kvinder, der har født, skal føde eller overvejer at blive gravide; lad os stå sammen, hjælpe og guide hinanden. Lad den gode historie komme ud og vær der med åbne arme og lyttende hjerter for dem, der har brug for det (der er mere end rigeligt ondskab, skrækhistorier og negativitet derude, og alt det skal vi nok blive mødt med fra andre fronter). Lad os stå sammen i det som Josefine så fint kalder en Mama-tribe.

Tusind tak skønne Nete, tak for at dele dine tanker om moderskab, for at give os et indblik i jeres liv og inspirere os. Jeg ønsker dig al mulig godt fremover til jeres lille drømmende familie <3

Nete og hendes familie har bloggen “etlivsomlivsnyder.wordpress.com” og du kan læse mere om deres mobile café med øko vegetarisk take away HER.

Hvis jeg må interviewe DIG til min nutidens moderskaber føljeton, så skriv endelig en mail på josefine@yogamor.dk, så vi kan dele endnu mere inspiration <3

16997110_10154228708081302_528688624_n-2

856248_10152070400350399_1032033216_o-2

 

Alle mennesker er lige – Mød Nete del 2

Her kommer del 2. af interviewet med Nete (Læs del 1 HER), som er denne uges mor i moderskabs-føljetonen.

Er der noget som er særlig vigtigt for dig som mor? Et særligt syn på opdragelse eller den måde i lever jeres liv på? 

For mig er det super vigtigt, at mine børn vokser op i tryghed og kærlighed – kærlighed til sig selv og andre, kærlighed til naturen, til verden og til livet – at de bliver nogle stærke individer med troen på deres eget indre lys, der ved, at alt er muligt og at man i høj grad selv er med til at skabe sit eget liv og sin egen lykke, og at det er muligt at tænke udenfor boksen.

“Mine børn skal vide, at alle mennesker er lige, at ingen er bedre end andre og de skal lære at behandle andre mennesker ordenligt”.

Der er så rigeligt ondskab, grim snak og dårlig behandling mennesker imellem, og jeg mener, at det er på tide, at vi forældre lærer vores børn om lighederne fremfor forskellene. Derfor rejser vi vidt og bredt med vores børn, så de med egne øjne og på egen krop oplever al den godhed, kærlighed og venlighed, verden har at byde på – så de oplever vores smukke planet, og forhåbentlig derigennem får en følelse af medejerskab og beskyttertrang overfor naturen og dyrelivet, vores medmennesker og økosystemer.

Jeg/vi ønsker at lære dem, hvor maden kommer fra – Neo er derfor ofte med i køkkenet, med ude at handle, medbestemmende til, hvad vi skal spise osv – og at der er så mange plantebaserede alternativer til at spise kød og animalske produkter, at der ingen grund er til al den ondskab og mishandling af dyr, som forekommer, og at man igennem en plantebaseret kost i stor stil kan være med til at passe på kloden. De skal selv kunne tage stilling til, hvad de putter i munden med en viden omkring, hvor det kommer fra og hvordan det er blevet lavet.

Min mening er, at børn er små stykker ren og uspoleret kærlighed, der skal gives de bedst mulige vækstbetingelser. At de er nogle enormt intelligente og sansende væsner, der er i stand til at mærke deres egne behov og grænser i stor stil, og derfor skal respekteres, høres, anderkendes og omfarvnes netop dér hvor de er. Børn er ikke manipulerende og udspekulerede (i hvertfald ikke når de er små…), og når de søger tryghed/nærvær/trøst/kærlighed er der en grund til det, og det skal efterkommes; jeg ønsker, at mine børn skal vokse op som empatistiske, omsorgsfulde og kærlige mennersker, og møder dem derfor med empati, omsorg og kærlighed. Og børn kan ikke opleve for meget kærlighed; de er kærlighed.

De skal ligeledes vide, at ingen er perfekte og at ingen følelser er forkerte, og derfor fortæller jeg dem glædeligt, at der er ting, jeg ikke er god til, ikke kan eller ved, og har jeg opført mig på en uhensigtmæssig måde, kommer jeg altid og fortæller dem, at jeg er klar over, at jeg gik over stregen og at jeg gerne vil sige undskyld. De ser mine følelser, og at jeg altid bliver god igen, og det tror jeg er vigtigt. Hvis ikke jeg viser mine børn, at også jeg kan fejle og rummer alle følelser, er jeg sikker på, at de kommer til at opleve at føle sig forkerte. I bund og grund tror jeg, at det handler om ”leading by an excample”, og gøre/sige som man ønsker ens børn skal handle.

Udover ovennævnte er der selvfølgelig en masse mere jordnære ting, der er vigtigt for mig, og helt lavpraktisk anvender vi moderne stofbleer, slynge/vikle, vi samsover, friammer og forsøger at leve så økologisk som muligt.

Hvordan er det at blive mor – i forhold til de forestillinger du havde inden?

“Livet har taget en koldbøttetur, men den ville jeg for alt i verden ikke have været foruden – intet i mit liv har givet mere mening, og jeg elsker det.”

Alt andet end min lille familie er sekundært, og sammen med dem føler jeg, at mulighederne er uendelige. Nick og jeg havde en idé om, at børn kommer ind i forældrenes liv og må derfor ”tilpasse” sig det liv, der føres i den pågældende familie. Nu finder vi os selv i et harmonisk og velafbalanceret miks, hvor alles behov tilgodeses, men hvor vi fortsat lader drømmene og spontaniteten råde – og det er jo i virkeligheden sådan, at det er at blive en familie; vi bliver alle en del af hinandens liv.

 

Igennem Neos og nu Nia Lunas opvækst har vi ladet dét, der føles rigtigt og naturligt være vores guidelines – og kun få gange har vi ladet os forblinde eller råde af sundhedsplejerske, bekendte eller ting vi læste os frem til fx afvænning af sut, ble, natamning, søvn-træning osv., men har stoppet efter få forsøg, da det hver gang har føltes forkert, og til tider grænsende til at være et slags overgreb. Hver gang har det vist sig, at tingene kommer af sig selv, når blot man lader barnet tage det i eget tempo. Langt det meste er kommet som en naturlighed i kraft af, at jeg har lyttet til min egen indre urkvinde og haft en tro på, at jeg som kvinde og mor (og Nick som mand og far) må vide, hvad der er det rigtige for vores barn.

Jeg har sat mig den livslange opgave, altid at forsøge at være det bedste menneske, jeg kan, både som mor, partner og medmenneske. Jeg forsøger derfor altid at efterleve de værdier, jeg har beskrevet gennem ovenstående. Jeg er på ingen måde perfekt, og min lunte er til tider også brændt tæt ind til krudtet, men så længe jeg gør mit bedste og har mit mål for øje, kan jeg ikke gøre det meget bedre.

Er der forskel på måden du er mor, fra første barn til andet barn? Og på hvilken måde?

Den primære forskel fra at være blevet mor til Neo og Nia Luna har været den måde, hvorpå vi har taklet tingene – da vi fik Neo var vi, trods vores naturlige og intuitive tilgang, mere præget af samfundets opstillede billede på, hvordan man bør gøre som forældre – og her anden gang synes det hele bare så uendelig meget nemmere. Jeg ville inderligt ønske, at vi havde brugt slynge til Neo i stedet for barnevogn, og at vi aldrig havde tænkt, at han skulle sove i et værelse for sig selv (heldigvis skippede vi hurtigt denne del) eller at jeg havde forsøgt mig mere med at ligge og amme om natten, så jeg havde undgået de der lange kolde nætter siddende på en sengekant eller stol og amme for at opdage, at jeg var faldet i søvn med hold i nakken og en sovende baby, der snart ville vågne op til endnu et måltid og at møllen derfor ville køre på ny.

 

Hvilke tanker har du gjort dig i forhold til moderskab og karriere?

Jeg er en kvinde med drømme om et meningsfuldt liv, hvor jeg beskæftiger mig med, hvad der gør mig glad og hvor jeg stræber efter at få mest muligt ud af mit liv. Den største drøm for mig, når det kommer til det arbejdsmæssige, er, og har altid været, at kunne leve af at skrive. Udover det har jeg ingen karriere-ambitioner og hviler i, at mit liv er foranderligt og består af forskellige faser, der alle skal nydes. Her hvor jeg er nu, handler mit liv i stor stil om at være mor, og alt andet end det, er sekundært. Når ungerne er oppe, er det dem og os som familie, det handler om, og så snart vi har lagt dem til at sove om aftenen, sætter vi os ved tastaturet for at skrive på vores bog eller blog – der går sjældent en aften, uanset hvor trætte vi er ovenpå dagens strabadser, hvor vi ikke skriver mindst en time eller to.

Vi har mange drømme og ambitioner, og med tiden skal de stærkeste af dem nok blive indfriet – indtil da, er ingen af os bange for at tage et hvilkent som helst forefaldent arbejde for at få brød på bordet.

Nete fortæller endnu mere imorgen, hvor hun bl.a. deler sine tanker om fremtiden, om at hjemmeskole sine børn, om tiden før hun blev mor mm. Læs med imorgen 😀

Nete og hendes familie har bloggen “etlivsomlivsnyder.wordpress.com” og du kan læse mere om deres mobile café med øko vegetarisk take away HER.

img_4149-2

Hvis jeg må interviewe DIG til min nutidens moderskaber føljeton, så skriv endelig en mail på josefine@yogamor.dk, så vi kan dele endnu inspiration <3

 

Mød Nete – fra “Jagten på det gode liv”

Jeg har glædet mig meget til at dele det her interview med jer. Jeg har nemlig været så heldig at interview skønne og inspirerende Nete til min “Nutidens moderskaber” føljeton. I efteråret så jeg det spændende program “Jagten på det gode liv”, om 4 familier, som på hver deres måde har valgt at leve deres liv anderledes end normen, de vil hver især følge hver deres drøm og finde ud af hvad det gode liv er for dem. Et program som virkelig rørte mig og inspirerede mig meget. Idag skal i møde Nete, som er en af mødrene fra programmet. Hende den smukke højgravide mor, der solgte økologisk vegetarisk take away fra deres rullende restaurant. Jeg synes simpelthen at Nete er så skide skøn, modig og inspirerende, og jeg håber at i synes det sammen, når i nu lærer hende lidt bedre at kende de næste par dage 🙂

Som jeg tidligere har skrevet, så lad os være ikke-dømmende og i stedet være nysgerrige på vores forskellige moderskaber. Lad os videns- og erfaringsdele, og bruge det der giver mening for os og lade resten passere. Lad os inspirere <3

Velkommen søde Nete, som ikke længere er højgravid, men nu er mor til to. Vil du kort fortælle lidt om dig selv, din familie og jeres liv?

Jeg hedder Nete Maj, jeg er 30 år, gift med min drømmemand, Nick og mor til to dejlige børn – Neo, der snart fylder 4år og Nia Luna på 5 måneder.

Min familie er uden skyggen af tvivl det allervigtigste for mig, og så længe jeg har dem, tør jeg altid give drømmene vinger, for jeg ved, at skulle jeg falde, er de der til at gribe mig.

Vores helt store prioriteter er rejser, eventyrene, nærværet og at skabe minder sammen, og vi lever efter filosofien ”Less is more”. Vi lever sparsommeligt – arver eller køber alt brugt til børnene, lever vegetarisk på grænsen til det veganske og køber gerne madspilds-produkter hvis muligt, har købt et super billigt hus, efter en del år som nomader, hvor vi bl.a. har boet i kolonihavehus, sommerhus, campingvogn m.m., brug for en base. Vi køber stort set aldrig noget til os selv, har ikke TV, har ikke børnene i institution, går aldrig til frisør osv. – i håb om fortsat at kunne rejse til de varmere himmelstrøg, når det danske efterår og vinter melder sin ankomst  – indtil videre er det 4. år i streg, at vi er afsted i flere måneder.

At opleve andre kulturer og lande, er vigtigt i vores liv, og noget, vi i den grad ønsker at give videre til vores børn, så de forhåbentlig vokser op med en forståelse af, at der findes flere ligheder end forskelle, og at verden er fuld af magi og kærlighed. Siden vores søns ankomst til denne verden, har jeg gået hjemme med ham. Han har derfor været en fast del af hverdagen, og i bedste sydlanske stil, har han været med på arbejde i de perioder, at det har været nødvendigt – som fx, da Nick og jeg havde vores mobile café, hvorfra vi solgte økologisk, vegetarisk take away med fokus på sundhed og superfood. Jeg håber inderligt, at vi kan få tingene til at løbe rundt, så Nia Luna og Neo ligeledes kan holdes hjemme. Pt går vi med seriøse overvejelser omkring, hvorvidt vi skal hjemmeskole eller unschoole vores børn. Jeg er forfatter og har sammen med min mand netop udgivet vores debutroman ”Ildfluer i natten”, som er en filosofisk voksenfortælling, der bedst kan beskrives som en åndelig roadtrip og skriver på bloggen, og skriver på livet løs så snart at ungerne er puttet om aftenen. Derudover er jeg uddannet børneyogalærer, Bodycombat- og bodyflow-instruktør og går pt med planer om at tage en 2årig yogalæreruddannelse.

Nete og hendes familie har bloggen “etlivsomlivsnyder.wordpress.com” og du kan læse mere om deres mobile café med øko vegetarisk take away HER.

Glæd jer til at læse mere om Nete og hendes familie imorgen, hvor hun fortæller om opdragelse, empati, om at passe på naturen, om forventninger til det at blive mor mm. Læs med imorgen 🙂

949c9d_f594e99a466a4352a863de69c73630c0-mv2

Hvis jeg må interviewe DIG til min nutidens moderskaber føljeton, så skriv endelig en mail på josefine@yogamor.dk, så vi kan dele endnu inspiration <3

Nutidens moderskaber – Mød Sille Vol. 2

Igår delte jeg første del af interviewet med Sille, det kan du læse HER. I dagens sidste del af interviewet vil Sille dele sine tanker om amning, pasning af sine børn og opdragelse. Jeg er selv dybt fascineret af Sille og hendes familie – de er ret skønne.

Så lav en god kop te og læs med 🙂

sille3

Hvad er dine tanker omkring amning og langtidsamning?

Jeg ammede Frei til han var 15 mdr. Jeg sagde selv stop til den ene amning vi havde om morgenen kl. 5 da alle andre jeg kendte var stoppet for længst og jeg synes vi også “burde”. Sølvi ammer jeg stadig rigtig rigtig meget både dag og nat og vi bliver ved indtil hun selv siger fra eller jeg ikke er tilpas i det mere.

Amningen har været problemfri fra dag et til trods for at jeg var indlagt med tarmslyng dagene efter fødslen og ikke måtte amme. Jeg malkede i stedet ud der midt i smerterne og ammede så meget jeg måtte, og der har heldigvis ingen problemer været. Amning er mælk, næring, tryghed, en pause, kropskontakt, og meget mere. Det har været barnets trygge sted altid og det kunne jeg ikke drømme om at tage fra hende eller nægte hende med mindre jeg selv var utilpas ved det. Jeg har altid friammet Sølvi hvilket betyder at barnet ammes så meget det vil og når det vil, uden skemaer og intervaller.

Du nævner at du er hjemmegående, har du været det siden du blev mor eller hvordan kom i frem til den beslutning?

Frei startede i en vuggestue da han var 15 mdr. gammel. Det var en meget hård indkøring hvor han nærmest intet spiste i en måned, græd meget og var angst for at jeg ville forlade ham konstant. Pædagogerne og alle andre forældre sagde jeg bare skulle smile og vinke så det gjorde jeg. Jeg smilede og vinkede og gik i skole med den største klump i maven og en konstant fornemmelse af at noget var helt forkert. Det var helt imod mit instinkt som mor at forlade mit barn, og så på denne måde. Han gik der nogle måneder og blev faktisk glad for at være der, men jeg havde stadig den følelse af at det var helt unaturligt at forlade ham. Da jeg havde 1 år tilbage af min udannelse som sygeplejerske tog jeg ham ud og jeg blev hjemmegående. Uden studie, uden indtægt, uden noget som helst andet end en masse tid med mit barn <3

Folk omkring mig synes det var fuldstændig skørt og nogle syntes endda det var direkte synd for Frei. De fleste var dog bekymret for hvad der dog skulle blive af mig, nu jeg ingen uddannelse havde og derfor ville være afhængig af Nikolaj. Jeg havde ikke længe tilbage af min uddannelse, men for mit barn betød den tid rigtig meget så det var egentlig ikke et svært valg. Vi elskede det! Alle tre! Jeg havde ingen klump i maven mere og Frei var glad. For os var det det helt rigtige og efterhånden som jeg blev mere sikker på min beslutning betød det ikke noget hvad andre syntes.

Da Frei var omkring de 3 år begyndte han at efterspørge mere samvær med andre jævnaldrende og han startede derfor stille og roligt op i en fantastisk børnehave. Denne gang uden gråd. Skulle han en enkelt gang være ked af det eller ikke have lyst til børnehave kommer han med hjem igen. Jeg går aldrig fra ham grædende igen! Så sådan ser vores hverdag ud nu. Han har korte dage og mange fridage.

Sølvi er hjemme hos mig og skal være det indtil hun ikke trives med det længere. Måske skal hun i børnehave, måske skal hun først afsted når hun skal i skole. Vi går i legestue, på biblioteket og har legeaftaler med andre børn og vi hygger os 🙂 Personligt mener jeg ikke, at børn har brug for andet end mor eller far de første ca. 3 år. Så vi løber ikke rundt til alt muligt men gør hvad vi har lyst til. Jeg kunne slet ikke forestille mig at hun skulle afsted i vuggestue eller dagpleje. Hun er desuden heller ikke blevet passet endnu og skal det heller ikke før hun selv kan give udtryk for at det er noget hun vil. Overordnet set kan man sige at vi generelt prøver at undgå unødig adskillelse med vores børn, da det er det der giver mening og ro hos os.

Nu er jeg bare nysgerrig, men hvordan får i det til at løbe rundt rent økonomisk?

Økonomisk lever vi af Nikolajs løn og børnepengene og det går helt fint. Det handler i vores tilfælde om at prioritere, og at børnene kan være hjemme hos mor er højest på vores liste herhjemme. Jeg hører og læser tit om kvinder der har meget travlt med at forsikre om at der i hvert fald ikke står “mor” i panden på dem og at de er meget mere end det. Jeg er selvfølgelig også andet end mor men lige nu, i denne periode af mit liv, er det det jeg er mest. Der står helt sikkert mor i panden på mig og det er jeg stolt af.

Vil du fortælle lidt om dine tanker om opdragelse?

Vi prøver at opdrage vores børn så blidt som muligt. Vi ønsker ikke at skælde ud eller bruge alt for mange negative vendinger generelt. Fx. prøver vi at guide barnet og fortælle hvad vi gerne vil have det skal gøre i stedet for at fokusere på hvad vi ikke vil have. Vi er nok generelt meget afslappede og man må gerne spise sin aftensmad på gulvet fx. hvis det er det der fungerer. “Whatever works” 🙂

Det handler ikke om at undgå konflikter, men om hvordan man løser dem <3 Hvordan man håndterer situationen og hvilken følelse barnet kommer ud af situationen med. Er det med en følelse af at være forkert og ikke føle sig forstået? Eller med følelsen af at det er ok at være uenige, sur, ked osv. men at vi alle skal være her og at man er elsket alligevel selvom man ikke lige får lov, får legetøjet osv. Der er masser af konflikter hos os, men vi prøver at gå til barnet med tillid og respekt. Og at tro på at barnet kan mærke sig selv og sine følelser og tro på det det siger. Frei har fx. mange gange nægtet at tage udetøj på. Jeg fortæller ham, at det er koldt og at jeg tror han vil fryse uden tøj. Hvis han stadig ikke vil kommer han ud uden og mærker så efter ganske kort tid at han gerne vil have tøj/sko på. Jeg synes det er en fin erfaring for ham at få. At han kan mærke sig selv og handle derefter.

Det skal ikke være en historie om at være perfekt. Jeg er også en mor uden overskud en gang imellem der hører mig selv sige “hvis du ikke stopper lige nu kan du ikke få is”. Men jeg prøver, jeg reflekterer, jeg lytter og gør det anderledes næste gang.

Det absolut vigtigste i mit moderskab er, at mine børn er trygge. Både i dem selv og hos andre. Jeg ønsker at skabe en nogenlunde balance i deres følelsesliv. Give dem mulighed for at mærke deres følelser, kende dem og vide at de er naturlige og helt okay. At de ved hvor de har mig, at de kan regne med mig, men at de også ved at jeg er menneskelig. Jeg kan også være ked af det, stresset, have brug for en pause osv. Jeg håber, det giver dem en tryghed når de selv møder samme følelser. At de ikke føler sig forkerte. Jeg ønsker ikke at skabe et pænt glasbillede af en mor for dem, men et billede af en mor der prøver, hver dag <3

Ifavn handler om at skabe balance i familielivet og man skal gøre der der giver mening for ens egen familie.

 


Tak Sille

Tusind tusind tak for være så åben og ærlig, at dele dine tanker og give os et indblik i din families liv og dine helt personlige tanker om moderskab. Jeg er dybt fascineret af dig som mor og dine mortanker. Jeg har bidt mærke i mange af dine fine beskrivelser, når du fortæller om jeres måde at leve på. Fx; “føles meget naturligt for os”, “med den største klump i maven og en konstant fornemmelse af at noget var helt forkert”, “helt imod mit instinkt som mor”, “For os var det det helt rigtige”, “efterhånden som jeg blev mere sikker på min beslutning betød det ikke noget hvad andre syntes”, “Det skal ikke være en historie om at være perfekt”, “Det absolut vigtigste i mit moderskab er, at mine børn er trygge”, “at de kan regne med mig, men at de også ved at jeg er menneskelig”, “Jeg ønsker ikke at skabe et pænt glasbillede af en mor for dem, men et billede af en mor der prøver, hver dag <3″

For selvom jeg er meget inspireret og fascineret af HVAD i gør hjemme hos jer, så er det især HVORDAN og HVORFOR det i gør påvirker dig og dine tanker om moderskab, som er rigtig interessant. At du gør, som du gør, fordi det føles rigtig for dig/jer og der er noget du vælger fra, fordi det ikke føles rigtig for jer. Det synes jeg er sejt. Det er empowerment! Du virker som en virkelig varm og kærlig mor, der sætter dine børn forrest. Det er meget smukt og inspirerende.

Older posts