Skøn øko hudpleje

Jaaaaa, jubiiii jaaaa. Jeg har et tip til jer, der ønsker at prøve lækker hudpleje, som passer til dig. Jeg har testet nogle helt geniale hudpleje produkter, som fremstilles efter de ayurvediske principper (Vata, Pitta, Kapha). Kan i huske, at jeg tidligere har skrevet om ayurveda og doshaer? Læs HER. Det siges at forholdet mellem dine doshaer bestemmer din evne til at holde dig rask samt bestemmer, hvordan du reagerer på verden omkring dig. Alle mennesker indeholder alle tre doshaer, men med forskellig vægtning. For relativt nyligt er Lakshmi hudpleje og make up kommet til DK og det er jeg ret begejstret over. Lakshmi anvender kun naturlige og/eller økologiske ingredienser i deres produkter og er udviklet til at støtte og balancere ens personlige dosha. Når man har sat sig lidt ind i ayurveda, så giver det virkelig god mening, at bruge plejeprodukter, der er tilpasset ens dosha. Både for at komme på rette spor, hvis man har en ubalance, men også for at blive på sporet og forebygge ubalancer.

img-7341

Inden jeg valgte produkterne, lavede jeg en Vata, Kappa, Pita-test sammen med Lakshmi, for at se hvilke produkter der var mest hensigtsmæssige for mig at bruge lige nu. Jeg er tidligere blevet testet til at være en Kapha/Vata type og det vidste denne test også. Jeg var derfor lidt i tvivl om, hvilke produkter jeg skulle bruge. Min problemhud viser stort set alle hudubalancer lige nu, tørhed, kløe, store pore, acne, stramhed mm. Men mit største problem er nok tørhed, så derfor fik jeg sammensat nogle Vata produkter og én Kapha natcreme, som passer til min hud lige nu.

Du kan tage en hurtig (og lidt overfladisk) test HERhvis du er interesseret i at se hvordan dine dosha energier er fordelt mellem Vata, Pitta og Kapha.

pitta

Min hud er rimelig fucked (sorry) fortiden, pga. stress, hormonforandring og ingen søvn (nærmest!!!). Aldrig har jeg haft så problematisk hud som nu. Så jeg var noget spændt på, hvordan min hud ville reagere på de nye produkter. Nu har jeg brugt produkterne i noget tid og det går rigtig godt!!! Min hud er gladere end den længe har været. Den er ikke helt så stram, tør, kløende, grå og uren, som den plejer. Min hud er stadig ikke perfekt, men det går fremad og det er virkelig rart.

Lakshmi anvender ikke kemiske konserveringsmidler eller syntetisk parfume. Alle vegetabilske olier i produkterne er kold pressede. Lakshmi bruger ikke nogen former for animalsk fedt, mineralske olier eller petroleum. Produkterne er så lækre og dufter skønt af planter, urter og minder mig ret meget om Indien. Så snart jeg har renset mig ansigt og masseret serum og creme ind i huden, så er mit ansigt fugtet, beroliget og det føles så rart.

Du kan læse mere om tankerne bag Lakshmi HER og du kan følge den danske side Lakshmi Danmark på Facebook og Instagram. Lakshmi Danmark har også et telt på Copenhagen Yogafestival som starter imorgen og fortsætter hele weekenden. Det bliver SÅ fedt 🙂 Skal du med?

Du kan bl.a. købe produkterne HER.

img-7340

(Produkterne er givet i gave af firmaet)

Vind billetter til yogafestivalen

Nu er der ikke mange dage til den længe ventede yogafestival på Tiøren, Amager. Yay! Jeg glæder mig 🙂 Det er min 3. yogafestival og de to gange jeg har været der, har været en kæmpe oplevelse. En oplevelse som har fyldt kroppen med kærlighed i mange dage efter. Kender du det? På sammen måde, som når man har været på en fantastisk rejse eller været til det smukkeste bryllup. Den der følelse i kroppen, hvor alt lige pludselig giver endnu mere mening og alt bare er lidt dejligere end før. Sådan har jeg haft det efter yogafestivalen. Herlighederne foregår fra på fredag den 25-27 august og du kan se det vildeste program HER. Der er virkelig mange skønne mennesker der skal undervise og mange spændende klasser jeg virkelig gerne vil opleve, ja og jeg ved at der også er MANGE spændende boder derhenne. Så ta lige et Visakort i sportsbh’en 🙂 Det bliver fuldstændig fantastisk.

Jeg vil lige skynde mig at skrive, at festivalen er for ALLE. Du behøver ikke at have prøvet yoga før og du behøver ikke at have noget bestemt yogatøj på. Bare kom som du er, gerne med en måtte under armen. Slip forventninger og sammenligninger, sug til dig og NYD det. Yoga er for ALLE! Bum! ALLE der har lyst! Festivalen kan godt været ret overvældende, hvis du aldrig har prøvet yoga før, men det er en genial mulighed for at prøve en masse forskellige stilarter, undervisere mm. For yoga er simpelthen så mange ting og det er en virkelig god ide at prøve lidt af hvert.

Der er så meget yoga jeg gerne vil prøve på festivalen, bl.a. Yin yoga, Bowspring, Embodied Flow, Dynamic meditation, Female empowerment, Intuitive Alignment, Earth Prayer, Jivamukti, Yoga og stress, Ayurveda, Music and yoga og BØRNEYOGA!!! og meget mere.

Hvis du ikke vinder denne seje konkurrence, så kan du købe billetter HERDu kan købe endags armbånd eller et armbånd der giver adgang til hele weekenden.

I samarbejde med yogi te har jeg fået lov til at lave en konkurrence om 2 billetter til yogafestivalen. Det eneste du skal gøre for at deltage i konkurrencen er, at skrive hvilken klasse du gerne vil prøve på yogafestivalen (kommenter her på bloggen). 

Jeg trækker 2 vindere på torsdag kl 12. 

DEL GERNE

yoga

yoga1

Gravidyoga

Jeg vil idag prøve at beskrive den yogatilgang jeg bl.a. bruger i min undervisning, nemlig traditionel tantrisk yoga. Der er sikkert nogle af jer som allerede sidder og har nogle forestillinger om gravid-tantayoga og når jeg nævner tantra yoga, så skal jeg stadig bruge en del tid på forklaring igen og igen. Så ofte gider jeg næsten ikke at min tantra tilgang, fordi det kræver for meget forklaring. Men jeg gad virkelig godt, at flere fik øjnene op for tantra og hvor smuk og skøn en praksis det er. Så selvom vi har været inde på emnet før, vil jeg endnu engang prøve dele mine erfaringer med traditionel tantra yoga, som jeg er uddannet indenfor og måske ændre nogle af de misforståede forstillinger jeg tit støder på. Der udsprunget mange spændende, farverige og eksotiske tantra forståelser, som måske kun er dem du kender til?

Jeg har tidligere skrevet om mit møde med tantra yoga her: Del 1, Del 2, Del 3.

Yogalærer Mikael Kjærsgaard Møller, som har taget den samme teacher traning i Indien som mig, har hjemmesiden tantrayogadk.dk, hvor du kan læse mere om tantra yoga. Han har bla. beskrevet rigtig fint, hvilken forståelse af tantra vi blev undervist i på uddannelsen. Så hvis du tænker at gravid-tantrayoga lyder som noget lidt for frækt halløj, så læs med her:

Mikael skriver;

HVAD ER TANTRA OG TANTRA YOGA?

hvad er tantra og tantra yoga

Den traditionelle tilgang til Tantra Yoga

Traditionel Tantra Yoga (også kaldet Kaula) er en meditativ form for yoga, der lærer hele din krop at meditere. Det handler bl.a. om afslapning. I modsætning til mange andre yogaformer, hvor der lægges vægt på, hvilke muskler der arbejder, og hvor det strækker, handler Traditionel Tantra Yoga om den del af dig, der slapper af, og du vil blive guidet ind i en dyb afslappende og meditativ tilstand gennem yogastillinger og åndedrætsøvelser. Du lærer at følge din intuitive kropsfornemmelse og ikke fokusere på et perfekt ideal – hverken i yogaen eller i hverdagen. Når du lærer at slappe af på denne måde, giver du slip på at præstere, og du kan begynde at udtrykke dig fra dit sande selv.

Det er en praksis, der optimerer og balancerer dit subtile energi system (prana eller chi) og ikke kun fokuserer på det fysiske aspekt. Derfor optimerer denne traditionelle praksis dit system på alle måder, og bringer dig til dit fulde potentiale både fysisk, mentalt, følelsesmæssigt og energetisk.

Handler Tantra om sex?

Traditionelt er Tantra og Tantra Yoga meget mere end blot det fysiske og seksuelle som ofte er i fokus, når du idag hører om Tantra. Tantra er ikke et sæt teknikker til at opnå sanselig nydelse, men en måde at leve og forstå livet på, som kan give dig et liv i fuldstændig frihed og harmoni. Ikke frihed fra at tage personligt ansvar og fra at forholde dig til verden, men frihed fra alle de sociale, kulturelle og mentale ideer der begrænser dig fra at leve dit liv til dets fulde potentiale. Tantra lærer dig gennem en blanding af praksis og viden at være dit sande selv. I Tantra er der mange forskellige værktøjer til at uddanne dig selv og hjælpe dig til at udleve dit fulde potentiale. De fysiske praksisser er vigtige og inkluderer asanas (yogastillinger), pranayama (regulation af vejrtrækning) og bandhas (låse) m.m. Disse er baseret på traditionel ayurvedisk viden om prana (dit subtile energisystem), der er den vitale livsenergi. Ved at balancere og optimere prana gennem den fysiske praksis, optimerer du alle dele af dit system, og dette bringer dig til dit fulde potentiale både fysisk, mentalt, følelsesmæssigt og energetisk.

Viden og praksis – en vigtig del af Tantra

Udover den fysiske praksis er viden en vigtig del af Traditionel Tantra. Her menes ikke blot en intellektuel viden, men en dyb integreret viden og forståelse. Viden fra de traditionelle tekster og mestre er med til, at du kan forstå dig selv og universet, og hjælper dig med at integrere den viden du får.
Der er mange tantriske tekster, der, når du forstå hvordan de skal fortolkes, giver dig indsigt i livet (fx Dhyana/meditation, Karma, Dharma, Kundalini, Chakras, Prana, Samadhi m.m.). Med denne viden vil du stoppe med konstant at hige efter bekræftelser udefra og stoppe med konstant at sammenligne dig med andre, da du forstår og accepterer dig selv og den verden, du lever i. Dette vil føre til, at du kan leve dit liv fuldt ud og derigennem opleve ægte frihed og harmoni.

Hvis du er interesseret i Mikaels undervisning, så kan du følge ham på facebook HER

Er amning yoga?

Der har været liiiiidt stille på måttemandagsfronten og grunden er nok det jeg skrev om IGÅR… Jeg har tænkt meget over det med yoga og at jeg ikke længere lægger lige så mange billeder og videoer op hvor jeg laver små yogasekvenser – hvilket jeg godt gad. Men aaaaaalt tager tid. Og tiden er til noget andet yoga lige nu.

Når jeg går og ærgre eller irriterer mig over, at jeg ikke har tid nok til at dyrke så meget yoga som jeg gerne ville, så prøver jeg at huske mig selv på, at yoga er meget andet end stræk på måtten. Yoga er MEGET andet end stræk på måtten. Det glemmer jeg bare ind imellem. Yoga er at være til stede. At stilne sindets tanker. Altså som i at få tankerne til at klappe kaje for en stund. Jaja, jeg ved godt at det er nemmere sagt end gjort eller er det?

Yoga er, når jeg er til stede, sådan helt til stede og netop i det øjeblik vil alle mine mentale konstruktioner forsvinde og alle mine ideer om verden og om mig selv blive opløst. Der hvor alle mine forskellige roller og historier forsvinder for en stund og jeg mærke mig selv lidt klarere. En tilstand hvor jeg er ekstra meget MIG, hvis du forstår. Der hvor jeg er helt autentisk, uden at længes efter noget andet end det jeg er. Det er yoga. Nogle gange kan denne tanke forstyrre mit antropologiske syn på mennesker, for jeg synes også at alle de her lag som omgivelserne giver os bliver en del af os. Lag som er umulige at pille af og hvis jeg piller dem alle af, hvem er jeg så?… Men det er den ro, som yoga kan give. Ikke ro som i – der er helt stille i rummet -, men nærmere, at der ikke er noget jeg skal forholde mig til i mit ellers travle hovede.

Sååå, de yogastillinger vi kender, som mange betegner som yoga, det er et redskab til at hjælp os med at pille de her lag af og til at komme i en tilstand af at være den reneste (kan ikke rigtig lide det ord, men jeg håber at i ved hvad jeg mener…) form for dig. Stillingerne er med til at aligne krop, sind og ånd, så vi kan komme nærmere denne autentiske oplevelse, af at være sig selv, sådan helt sig selv uden at tænke over hvad andre tænker, uden at dømme og sammenligne. Det lyder måske lidt langhåret, men jeg synes, at det giver så god mening. Jeg har mange gange oplevet at komme tættere på eller være i den tilstand, efter en intens yogaklasse. Jeg er mere afslappet både fysisk og mentalt. Jeg har smidt de forskellige roller, som helt automatisk og helt naturligt kommer på i forskellige situationer. Mine forskellige ansigter. Jeg kan nemmere mærke mig selv, hvad jeg vil, mine værdier og der er ofte en masse brikker som falder på plads i det evige puslespil. Jeg føler mig mere “hjemme” i min egen krop og alt bliver på en måde mere meningsfuldt. Det er en ret vild og fantastisk oplevelse og jeg er ret sikker på, at det bl.a. er denne oplevelse, som gør at flere og flere bliver bidt af yoga. Når man først har prøvet det, så bliver man lidt afhængig af denne tilstand. For det er faktisk ret fedt at mærke sig selv. Haha, det lyder lidt skørt, men det er sgu rigtig nok. Det er ret fantastisk at mærke sig selv indefra.

Så når jeg tænker “øv, hvorfor får jeg ikke lavet mere yoga”, så skal jeg huske mig selv på at yoga er så meget mere en nogle stillinger på måtten, jeg elsker de stillinger på måtten, så vil på ingen måde undervurdere det de stillinger kan, men de er blot én vej til at praktisere yoga. Meditation, pranayama, karmayoga er bl.a. også yoga og kan sagtens praktiseres andre steder end på måtten. Personligt så bruger jeg pranayama om aftenen til at få ro på kroppen inden jeg skal sove, det er en genial naturlig sovepille, som jeg vil anbefale alle, der ligesom mig tæller får… Jeg kan også mærke, at det er med til at berolige Elva, når hun hører mit dybe åndedrag. Win win. Prøv det!

Det er faktisk løgn, at jeg ikke dyrker så mange yogastilliger fortiden, for jeg har dyrket en yogastilling i timer de sidste 5 måneder. Nemlig ammestilling. Der er lidt forskellige variationer af stillingen, men fælles for dem alle, så minder de meget om mange andre yogastillinger. Fælles for ammestillinger og mange andre yogastillinger er, at du har et godt fundament, for at amme optimalt, skal du slapper af i krop og tanker for at få mælken til at løbe (sådan har jeg det i hvert fald), i starten kan det godt være udfordrende at amme, både fysisk og mentalt, ligesom det kan at lære hovedstand. Udover at have fokus på din egen krop i de forskellige ammestillinger, så har du også fokus på din babys krop. Både din og din babys krop skal være aligned, for at få det optimale ud af stillingen.

Hvis du er til den mere spirituelle tankegang, så læs med og ellers så stop her og spring til næste afsnit 🙂

Forestil dig pranaen som løber gennem dig og ned til din baby, den reneste og smukkeste vitale livskraft, som næsten helt usynligt og ubeskriveligt forbinder jer. Et bånd som forbinder jer på bedste Tsaheylu stil fra Avartar. Det bånd, den livskraft, Tsaheylu eller energi er pranaen, som opstår når du ammer.

Du er på en og samme tid yogini og yogalærer mens du sidder der og ammer. Det er sgu da fantastisk, er det ikk? Den smukkeste yogapraksis jeg kunne forstille mig. Og det samme glæder også hvis du sidder og giver flaske, jeg vil i hvert fald godt argumenterer for at der pranaen kan flyde mellem dig og din baby, når du giver flaske og at du sidder i en lige så fin “giv flaske yogastilling”:-) Det er så fint og meningfuldt. Så næste gang du giver din baby bryst eller flaske, så forstil dig at du udfører en asana (en yogastilling).

Okey, typisk mig… Så blev mit korte hurtige måtteindlæg til den længeste smøre…. Men det kribler altså i mine fingre.

amn

Ayurveda

dosha_elementerJeg har sat alle sejl ind for at få bug på mit tørre hår. Selvom mit hår er meget gladere efter min overdrevet lækre tur til frisøren, så kræver det stadig, at jeg selv gør lidt ekstra for at passe og pleje det. Det er ingen hemmelighed, at jeg er meget holistisk i min livsstil og jeg tror på, at alle symptomer er tegn på eller anden form for ubalance, som bl.a. kan forbedres med ens livsstil. Måske ikke reddes, men formentlig forbedres. Når der er ubalancer i kroppen, så kan det være en god ide, at se på hele ens livsstil. Både det man putter i kroppen eller på kroppen, ens søvnmønster, ens tanker, job, livsglæde mm.. Det hele hænger sammen og påvirker hinanden.. Når man fokuserer på at finde balance i kroppen, både mentalt og fysisk, så er det sundhed i mine øjne.

Jeg er ret optaget af ayurveda, som i også kan læse lidt om HER. Ayurveda er en holistisk forståelse af vores inviduelle forskelle og behov ved at forstå vores kropstyper. Ayurveda handler om at finde balance – alt efter hvilken kropstype du er. Indenfor ayurveda arbejdes der med tre doshatyper; Vata, Pitta og Kapha. Jeg er en blanding af Vata og Kapha, men mest Vata. En vata person har bestemte kvaliteter, der er fremherskende. Da disse kvaliteter allerede er tilstede i overmål, er der ikke brug for mere af det samme. For at skabe balance, har vata brug for de modsatte kvaliteter. Hvilket jo giver rigtig god mening, synes jeg. Det samme er selvfølgelig tilfældet for pitta og kapha. Der er forskellige måder at finde ud af hvilken “type” man er og når man først dykker ind i ayurvedaen, så er det meget mere omfattende og nuanceret, end først lige antaget. Sådan har det i hvert fald været i mit tilfælde. Det er en helt ny måde at forstå kroppen, ja og hele livet på, når man først prøver at leve efter de her principper. Det er ikke fordi, at man skal lave alt om i sit liv, men man kan tage nogle af de ting som giver mening for en. Sådan bruger jeg det i hvert fald. Nå, men jeg vil skrive meget mere om ayurveda, for det er et område som interesserer mig mega meget og jeg føler kun at jeg er nået til til side 10 i en kilometer tyk bog.

Tilbage til håret… En typisk kvalitet for vata er tørhed. Noget jeg i den grad kender til. Tørt hår, tør hud, tørre negle, tør afføring (forstoppelse). For at skabe balance har en vata person brug for den modsatte kvalitet, nemlig olieret. Olier og nødder i kosten og oliemassage er vigtigt for at få vata i balance. Så det er ting jeg skal prøve at få mere af. Jeg kan mærke at min vata er lidt i ubalance nu og jeg skal prøve, at få mere balance gennem min livsstil. Jeg er spændt på at se om min hud og mit hår vil være mindre tørt, når der kommer mere balance i min vata.

Hvilke dosha er du?

(bl.a. fra ayuspirit.dk)

vata_pitta_kapha

Older posts