After Eight og Bounty ispinde

21 dages yoga challenge

Godmorgen og glædelig mandag

Kan i huske at jeg for et par uger siden skrev lidt om en yoga challenge?

Som i ved, så er det måttemandag idag og jeg kaster mig idag ud i noget så spændende som en 21 dages yoga challenge. Jeg får slet ikke lavet så meget yoga som jeg gerne vil og jeg tænker at denne her challenge, som er 15 min. yoga om dagen i 21 dage, vil være en god motivation og inspiration for mig (og måske dig). Jeg HÅBER meget, at nogle er jer vil være med og lave de her 21 dage sammen med mig? Så kan vi støtte hinanden 😀 Er i med på den? Det kunne være så mega pisse fedt 🙂 Enten kan du følge den challenge som jeg følger og ellers kan du også finde på nogle øvelser selv, solhilsner, De 5 tibetanere eller andet. Bare ca. 15 min. om dagen i 21 dage 😉✌🏼️

Jeg følger et online yogaprogram på Yogavivo.dk, som dygtige Sisse Dall har lavet, det er mega godt og hårdt! Hos yogavivo.dk kan man prøve 14 dage gratis og ellers koster det noget hver mdr. Der ligger rigtig mange gode klasser, så det er et godt alternativ, hvis du ikke har mulighed for at komme afsted til yoga, mangler motivation og/eller inspiration. Jeg ved, at den challenge jeg nu er gået igang med er lidt hård, men jeg synes at min corestyrke er blevet meget bedre de sidste par uger, så nu kaster jeg mig ud i det. Jeg har lige lavet dag 1 og den er mega god og hård, jeg fik sved på panden, meget træt core og lår! Lige noget jeg har brug for! Et glædeligt og lidt smertefuldt gensyn med de kære muskler, som har været godt gemt, men ikke glemt.

Selvom nogle af øvelserne måske er lidt hårde, især for nybegyndere, kvinder der lige har født (eller også er det bare mig som er mega svag, haha;-)) eller andre som ikke har været så meget på måtten længe, så giver Sisse nogle gode alternativer til forskellige niveauer. Så fedt!

Et lille fif fra mig:

Nu har jeg jo, som sagt, kun lavet dag 1 og en af de ting som der er meget fokus på er styrke omkring core. Jeg synes, at det er uhyre vigtigt at have god teknik, når der er fokus på styrke. En ting er for at undgå skader, men også for at få mest muligt ud af øvelserne især når det kun er 15 min. dagligt. Når der skal opbygges styrke, så er der nogle ting som vi skal huske og det er at have god stabilitet og mobilitet i de led, der er med til at udføre bevægelsen. For at få den god stabilitet og mobilitet, så kan det være en god ide lige at skal starte med at lave to solhilsner for at forberede og opvarme dine led. Eller stræk din krop intuitivt, så du vækker led og muskler OG stimulere din hjerne, så den ved at nu skal kroppen til at arbejde. På den måde for du meget mere ud af dine styrkende øvelser. 

Så…. Er i med mig??? Skal vi gennemføre de her 21 dage sammen? Enten på yogavivo eller andet yoga. Det kan vi godt finde tid til. Det er vel bare en prioritering 😉 Du kan gøre det inden resten af familien står op, i din frokostpause med mobilos, foran tv’et til Bloodline….  We can do it!!!

Nu skal den måtte slides 😉✌🏼️

Jeg vil lave update mandag og fredag de næste 21 dage, så kan vi støtte og motivere hinanden😉😝☀️ Go go go 🙏🏼✌🏼️

Læs mere Måttemandag HER og HER 🙂

vivo

   

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

After Eight og Bounty ispinde