Vil du med til yoga?

• Jeg starter nye yogaforløb •
Og der er stadig ledige pladser!

6 onsdage i august/september kan du komme til enten skøn gravid- eller efterfødselsyoga (ja eller begge dele, hvis du har gang i lagnerne…. 😉

Undervisningen foregår i de skønneste lokaler hos Yo Studios på Islands Brygge. Der er masser af plads i salen og studiet ligger i en lys og stille baggård med masser af træer til at give lidt skygge til barnevognen.

• Efterfødselsyoga d. 16.aug-20.sept. Kl. 10.30-11.45 til 695kr.
• Gravidyoga fra d. 16.aug-20.sept. Kl. 12-13.15 til 695kr.

På mine klasser vil du gennem blid yoga styrke og smidiggøre kroppen, løsne op for spændinger og blokeringer, øge blodcirkulationen og afspænde kroppen. Der er bl.a fokus på bækkenbunden, styrke, hormoner, åndedræt og flow.

Jeg GLÆDER mig til at forkæle dig med skøn yoga.

Tilmeld dig på yostudios.dk.

Hvis du har spørgsmål, så skriv endelig til mig 😘❤️

bbcee48b-1b3e-4c06-8669-b1b0682a1bd8

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

70eea6e0-7381-4b11-bc09-2b449cce6c20

355b34c1-a40c-464d-841a-1b7c5d867f28

6cd813bd-0408-42fa-a092-44c5744aa2ff

7cab35d9-a4c0-42c1-b137-5596039dd3f2

Spred endelig rygtet 😘🙏🏼

Du ændrede mit liv.

For 5 år siden idag, var jeg netop vågnet efter en lang nat på sofaen hvor jeg havde taget tid på mine uregelmæssige veer. Jeg var træt, klar, spændt og sindssygt utålmodig. Jeg ville så gerne møde lille Aya, som lå færdigbagt i maven. Med de mange, men stadig uregelmæssige veer, tog vi på Lunas Diner for at spise brunch inden en forhåbentlig forestående fødsel. Det var hedebølge og min væskefyldte gravidekrop var mere end klar. Der var ca. 7-10 min mellem veerne og hver gang der kom en ve, tog jeg solbrillerne på, sad og arbejde med de åndedrætsteknikker jeg havde øvet og fik et mindre grineflip efter hver ve, fordi helle situationen var så surrealistisk. Hver ve mindede mig om, at det her sgu var for real. Ikke bare plukveer, ikke længe en uendelig lang graviditet, men vi skulle møde vores pige inden længe.

Vi gik en tur på Vesterbro, hånd i hånd, bare os to. Den sidste gåtur i tosomhed inden alt ændrede sig. Det var vildt. Jeg græd og grine, prustede og stønnede. Det hele var så surrealistisk! Der gik vi og ingen vidste hvad der ventede os. Ingen vidste, at den vildeste kærlighed var lige om hjørnet. Jeg var så hormonella. Jeg kan huske, at jeg begyndte at græde helt ustyrligt fordi Tore ikke holdt mig i hånden over vejen. Kan købte også spontant en taske, fordi jeg skulle jo nå det inden… inden jeg måske ikke kom på shopping igen.

Vi tog hjem, så en film, prøve at sove og veerne blev heldigvis kraftigere og hyppige. Kl 19 ringede vi til Hvidovre hospital, det var lørdag aften, høj sæson for fødsler, ferietid og de havde meget travlt. De havde ikke lige plads til mig, så de ville ringe til Herlev og Riget og høre om de havde plads. Mine ellers så gode og hyppige veer gik lidt i stå. Selvfølgelig. Min krop blev utryg og stresset pga. travlhed på hospitalet. Utryghed øger kortisol (stresshormoner) og sænker oxytocin (vores vefremmende kærlighedshormon). Øv. Jeg tog et langt bad, prøvede at slappe af og gøre hvad kunne for at booste min oxytocin. Det virkede. Kl 21 tog vi til Hvidovre, de ville prøve at få plads til mig. Jeg var 5 cm åben, i aktiv fødsel og så klar. Det blev en intens nat, med mange veer, en fødsel jeg kunne skrive meget mere om, men ud kom hun. Kl 05:47 den 22. Juli 2012 blev du født. Smukke dejlige Aya❤️ Tak for dig ❤️✨ Du spreder så meget glæde, visdom og kærlighed. Tak.

Processed with VSCO with a2 preset

Måttemandag

Det er måttemandag og det betyder at der SKAL prioriteres tid på måtten, for mit vedkommende. Gerne dagligt, men i hvert fald om mandagen. Det er den første dag på ugen og det en god mulighed for at sætte nogle intentioner for både dagen og resten af ugen. Noget som er realistisk og noget som du kan mærke er vigtigt for dig at bruge tid på. Personligt kan jeg ikke altid mærke min mavefornemmelig, mine behov, min intuition tydeligt, slet ikke hvis jeg har lidt meget om ørene. Så derfor er det nødvendigt at være stille med mig selv et øjeblik og lige tune ind i mig selv og mærke hvad jeg egentlig har lyst til og hvad jeg ikke gider at bruge for meget energi på. En lille oprydning og måske omprioritering for den kommende uge. Det er et ret godt lille ritual, som måske også vil være god for dig? Personligt gider jeg simpelthen ikke, at bruge unødvendig tid på ting der dræner mig for energi, så hellere bruge tiden dér for jeg i stedet bliver fyldt op med god energi. Livet er sgu for kort til andet. Ikk?

Her er en lille øvelse til at tune ind og mærke din intuition bedre:

Yoga Nidra

Så læg dig på måtten. På ryggen. Mærk underlaget. Mærk jorden. Mærk dit åndedræt og fordyb dit åndedræt. Giv slip i kroppen. Mærk dine fødder. Dine knæ. Lå. Underliv. Mave. Ryg. Bryst. Skuldre. Arme. Hænder. Mærk din hals. Baghovedet. Toppen af hovedet. Dit ansigt. Giv slip i kæben. Giv slip i hele kroppen på en gang. Mærk hele kroppen på en gang.

Læg her i omkring 10 og mærk kroppen. Herefter vil jeg næsten love dig, at du har nemmere ved at mærk din intuition end før du nærmede dig måtten.

Prøv selv. Du kan ikke gøre det forkert. Bare mærk kroppen nedefra og op.

 

God måttemandag, hvad end du finder på at lave på måtten.

ma%cc%8att