Skal du nå at ha en plads?

Jeg starter to forløb hos Yo studios på Islands brygge på fredag, både gravid- og efterfødselsyoga. Der er stadig pladser tilbage, så du kan nå at få en plads med og starte på fredag. Det koster 695kr for et forløb på 6 gange. Del endelig med alle gravide og nybagte mødre du kender 🙂

Tilmeld dig HER – tryk BOOK – ENROLLMENTS og tilmeld dig

Gravidforløbet er fra den 3/3 – 7/4 kl. 10.30-11.45

Efterfødselsforløbet er fra den 3/3 – 7/4 kl. 12.30-13.15 – gerne med jeres søde babyer

Mine klasser er ofte vinyasainspireret og er en skøn blanding mellem blide og rolige stræk, balance, varmende dynamiske, legende og meditative flows, hvor åndedrættet hjælper dig gennem stillingerne. Alle kan være med, både dig der aldrig har prøvet yoga før eller hvis du har dyrket yoga i mange år.

Til gravidyoga er der bl.a. fokus på at styrke og forberede kroppen til fødslen og tiden efter, på åndedrætstræning, dynamiske og skånsomme stillinger, på den feminine energi, empowerment, mentaltræning, afspænding, bækkenbundstræning, intuition, kropsbevidsthed og visualiseringer. Med yoga kan graviditetsgener forebygges eller holdes nede, hvis de allerede er opstået. Der bliver taget højde for den enkeltes behov. Du kan starte når som helst og du kan gå på forløbet helt til termin.

Til efterfødselsyoga er der bl.a. fokus på at genoptræne din krop og finde “hjem” i din egen krop, en aktiv bækkenbundstræning, skånsom træning af mavemuskulatur og bindevæv, fokus på nakke, kæbe og skuldre, twist og rotationer i rygsøjlen, kærlig opmærksomhed til trætte ammeskuldre, sofaballer og slæbe-baby arme, styrke, stræk og afspænding af hele kroppen. Din baby kan ligge foran dig på måtten eller være med i mange af stillingerne. Hvis din baby skal sove er du velkommen til at tage lift med op i salen eller lade baby sove i barnevognen i vores stille baggård. Du kan starte 6 uger efter fødsel og frem til baby kravler eller så længe du gider løbe efter din kravlende baby 😉

Hvis du ikke har været hos Yo studios, så kan du se lidt billeder af stedet nedenfor. Der er så skønt!

Tilmeld dig HER
_mg_3221is_mg_3276_mg_3204

Foto: den super seje og dygtige Christine Bonde

Nok mit bedste babytip…

Jeg bliver nødt til at dele det her tip med jer, for jeg er simpelthen så ellevild med dette halvnye produkt, som du kan bruge ved bleskift. Du bruger det i stedet for vand og sæbe/vådservietter, som kan være så hårdt for huden (og miljøet). Det er så skørt at bruge mange midler og produkter, som udtørrer og “ødelægger” huden og derefter reparere med diverse numsecremer og salver, i stedet for at bruge noget som fra start beskytter, vedligeholder og forbygger. Det gør denne oliebaserede numsecreme, som bruges til hver bleskift. Jeg er mega fan af lækre olier til min egen krop, så jeg nyder at bruge denne skønne olivenolie oliecreme til Elva. Den var ikke på det danske marked da Aya var baby og dengang savnede jeg virkelig et produkt som dette, men hvor er jeg glad for at det er kommet nu så Elva kan slippe for røde av-numser.

Måden jeg bruger olien er ved at trykke en klat på str. med en 5’er på en vatrondel (gerne de store firkantede) eller endnu bedre og billigere på nogle store kompres klude fra apoteket (det er også der du køber Olivy). Så tørre du hele bleområdet med Olivy, du skal ikke bruge andet ved tissebleer. Når der er bummelum i bleen, så vil jeg anbefale at fjerne det først med en våd klud og derefter bruge Olivy. Huden bliver en lille smule oliet, men det trænger ind i  huden, så du behøver derfor ikke at tørre området efter eller bruge babypudder eller andet – bare Olivy.

Jeg har også været rigtig glad for at bruge den til at tørre Elvas indtørrede madrestkinder eller under hendes mange hager for at forbygge svamp. Den er så lækker, at jeg selv kunne finde på at bruge den som make up fjerner 🙂

Du kan læse mere om Olivy her: olivy.dk og du kan købe den i forskellige størrelser på apoteket.

unnamed-3

 

Nutidens moderskaber – Mød Sille Vol. 2

Igår delte jeg første del af interviewet med Sille, det kan du læse HER. I dagens sidste del af interviewet vil Sille dele sine tanker om amning, pasning af sine børn og opdragelse. Jeg er selv dybt fascineret af Sille og hendes familie – de er ret skønne.

Så lav en god kop te og læs med 🙂

sille3

Hvad er dine tanker omkring amning og langtidsamning?

Jeg ammede Frei til han var 15 mdr. Jeg sagde selv stop til den ene amning vi havde om morgenen kl. 5 da alle andre jeg kendte var stoppet for længst og jeg synes vi også “burde”. Sølvi ammer jeg stadig rigtig rigtig meget både dag og nat og vi bliver ved indtil hun selv siger fra eller jeg ikke er tilpas i det mere.

Amningen har været problemfri fra dag et til trods for at jeg var indlagt med tarmslyng dagene efter fødslen og ikke måtte amme. Jeg malkede i stedet ud der midt i smerterne og ammede så meget jeg måtte, og der har heldigvis ingen problemer været. Amning er mælk, næring, tryghed, en pause, kropskontakt, og meget mere. Det har været barnets trygge sted altid og det kunne jeg ikke drømme om at tage fra hende eller nægte hende med mindre jeg selv var utilpas ved det. Jeg har altid friammet Sølvi hvilket betyder at barnet ammes så meget det vil og når det vil, uden skemaer og intervaller.

Du nævner at du er hjemmegående, har du været det siden du blev mor eller hvordan kom i frem til den beslutning?

Frei startede i en vuggestue da han var 15 mdr. gammel. Det var en meget hård indkøring hvor han nærmest intet spiste i en måned, græd meget og var angst for at jeg ville forlade ham konstant. Pædagogerne og alle andre forældre sagde jeg bare skulle smile og vinke så det gjorde jeg. Jeg smilede og vinkede og gik i skole med den største klump i maven og en konstant fornemmelse af at noget var helt forkert. Det var helt imod mit instinkt som mor at forlade mit barn, og så på denne måde. Han gik der nogle måneder og blev faktisk glad for at være der, men jeg havde stadig den følelse af at det var helt unaturligt at forlade ham. Da jeg havde 1 år tilbage af min udannelse som sygeplejerske tog jeg ham ud og jeg blev hjemmegående. Uden studie, uden indtægt, uden noget som helst andet end en masse tid med mit barn <3

Folk omkring mig synes det var fuldstændig skørt og nogle syntes endda det var direkte synd for Frei. De fleste var dog bekymret for hvad der dog skulle blive af mig, nu jeg ingen uddannelse havde og derfor ville være afhængig af Nikolaj. Jeg havde ikke længe tilbage af min uddannelse, men for mit barn betød den tid rigtig meget så det var egentlig ikke et svært valg. Vi elskede det! Alle tre! Jeg havde ingen klump i maven mere og Frei var glad. For os var det det helt rigtige og efterhånden som jeg blev mere sikker på min beslutning betød det ikke noget hvad andre syntes.

Da Frei var omkring de 3 år begyndte han at efterspørge mere samvær med andre jævnaldrende og han startede derfor stille og roligt op i en fantastisk børnehave. Denne gang uden gråd. Skulle han en enkelt gang være ked af det eller ikke have lyst til børnehave kommer han med hjem igen. Jeg går aldrig fra ham grædende igen! Så sådan ser vores hverdag ud nu. Han har korte dage og mange fridage.

Sølvi er hjemme hos mig og skal være det indtil hun ikke trives med det længere. Måske skal hun i børnehave, måske skal hun først afsted når hun skal i skole. Vi går i legestue, på biblioteket og har legeaftaler med andre børn og vi hygger os 🙂 Personligt mener jeg ikke, at børn har brug for andet end mor eller far de første ca. 3 år. Så vi løber ikke rundt til alt muligt men gør hvad vi har lyst til. Jeg kunne slet ikke forestille mig at hun skulle afsted i vuggestue eller dagpleje. Hun er desuden heller ikke blevet passet endnu og skal det heller ikke før hun selv kan give udtryk for at det er noget hun vil. Overordnet set kan man sige at vi generelt prøver at undgå unødig adskillelse med vores børn, da det er det der giver mening og ro hos os.

Nu er jeg bare nysgerrig, men hvordan får i det til at løbe rundt rent økonomisk?

Økonomisk lever vi af Nikolajs løn og børnepengene og det går helt fint. Det handler i vores tilfælde om at prioritere, og at børnene kan være hjemme hos mor er højest på vores liste herhjemme. Jeg hører og læser tit om kvinder der har meget travlt med at forsikre om at der i hvert fald ikke står “mor” i panden på dem og at de er meget mere end det. Jeg er selvfølgelig også andet end mor men lige nu, i denne periode af mit liv, er det det jeg er mest. Der står helt sikkert mor i panden på mig og det er jeg stolt af.

Vil du fortælle lidt om dine tanker om opdragelse?

Vi prøver at opdrage vores børn så blidt som muligt. Vi ønsker ikke at skælde ud eller bruge alt for mange negative vendinger generelt. Fx. prøver vi at guide barnet og fortælle hvad vi gerne vil have det skal gøre i stedet for at fokusere på hvad vi ikke vil have. Vi er nok generelt meget afslappede og man må gerne spise sin aftensmad på gulvet fx. hvis det er det der fungerer. “Whatever works” 🙂

Det handler ikke om at undgå konflikter, men om hvordan man løser dem <3 Hvordan man håndterer situationen og hvilken følelse barnet kommer ud af situationen med. Er det med en følelse af at være forkert og ikke føle sig forstået? Eller med følelsen af at det er ok at være uenige, sur, ked osv. men at vi alle skal være her og at man er elsket alligevel selvom man ikke lige får lov, får legetøjet osv. Der er masser af konflikter hos os, men vi prøver at gå til barnet med tillid og respekt. Og at tro på at barnet kan mærke sig selv og sine følelser og tro på det det siger. Frei har fx. mange gange nægtet at tage udetøj på. Jeg fortæller ham, at det er koldt og at jeg tror han vil fryse uden tøj. Hvis han stadig ikke vil kommer han ud uden og mærker så efter ganske kort tid at han gerne vil have tøj/sko på. Jeg synes det er en fin erfaring for ham at få. At han kan mærke sig selv og handle derefter.

Det skal ikke være en historie om at være perfekt. Jeg er også en mor uden overskud en gang imellem der hører mig selv sige “hvis du ikke stopper lige nu kan du ikke få is”. Men jeg prøver, jeg reflekterer, jeg lytter og gør det anderledes næste gang.

Det absolut vigtigste i mit moderskab er, at mine børn er trygge. Både i dem selv og hos andre. Jeg ønsker at skabe en nogenlunde balance i deres følelsesliv. Give dem mulighed for at mærke deres følelser, kende dem og vide at de er naturlige og helt okay. At de ved hvor de har mig, at de kan regne med mig, men at de også ved at jeg er menneskelig. Jeg kan også være ked af det, stresset, have brug for en pause osv. Jeg håber, det giver dem en tryghed når de selv møder samme følelser. At de ikke føler sig forkerte. Jeg ønsker ikke at skabe et pænt glasbillede af en mor for dem, men et billede af en mor der prøver, hver dag <3

Ifavn handler om at skabe balance i familielivet og man skal gøre der der giver mening for ens egen familie.

 


Tak Sille

Tusind tusind tak for være så åben og ærlig, at dele dine tanker og give os et indblik i din families liv og dine helt personlige tanker om moderskab. Jeg er dybt fascineret af dig som mor og dine mortanker. Jeg har bidt mærke i mange af dine fine beskrivelser, når du fortæller om jeres måde at leve på. Fx; “føles meget naturligt for os”, “med den største klump i maven og en konstant fornemmelse af at noget var helt forkert”, “helt imod mit instinkt som mor”, “For os var det det helt rigtige”, “efterhånden som jeg blev mere sikker på min beslutning betød det ikke noget hvad andre syntes”, “Det skal ikke være en historie om at være perfekt”, “Det absolut vigtigste i mit moderskab er, at mine børn er trygge”, “at de kan regne med mig, men at de også ved at jeg er menneskelig”, “Jeg ønsker ikke at skabe et pænt glasbillede af en mor for dem, men et billede af en mor der prøver, hver dag <3″

For selvom jeg er meget inspireret og fascineret af HVAD i gør hjemme hos jer, så er det især HVORDAN og HVORFOR det i gør påvirker dig og dine tanker om moderskab, som er rigtig interessant. At du gør, som du gør, fordi det føles rigtig for dig/jer og der er noget du vælger fra, fordi det ikke føles rigtig for jer. Det synes jeg er sejt. Det er empowerment! Du virker som en virkelig varm og kærlig mor, der sætter dine børn forrest. Det er meget smukt og inspirerende.

Nutidens moderskaber – Mød Sille

Ih, hvor jeg glæder mig til at starte denne mamaføljeton, som jeg faktisk har været så småt igang med i et år nu! Eller måske tæt på halvandet år… Det er typisk mig, jeg har mange gode ideer (synes jeg selv), men ofte lidt for mange ideer til at de alle bliver ført ud i livet, i hvert fald lige med det samme. Denne ide skal ud nu! Det skal den bare. Jeg brænder for at sprede mamalove, støtte og måske skabe et fællesskab hvor der er plads til forskellighed og hvor du kan suge til dig, og jeg savner i den grad at anvende mine antropologiske metoder i praksis. Derfor skal disse to ting selvfølgelig kombineres. Det bliver fedt! Jeg glæder mig til at møde nogle af jer skønne mamas og dele jeres tanker. Skriv til mig, hvis jeg må interview dig <3

Jeg afslørede igår (Læs HER), at vi idag skal møde den første dejlige mor. Hun hedder Sille og er 28 år, gift med Nikolaj på 40 år, mor til Frei på 4 år og Sølvi på halvandet år. Hun er hjemmegående og bor i Viborg. Hjemme hos dem er de meget inspireret af den ifavnske tilgang til forældreskabet og hun vil i dette interview giver os et indblik i hverdagen hjemme hos dem <3

Der er mange ting, jeg har lyst til at spørge Sille om, for jeg synes at hun og hendes måde at være mor på er virkelig interessant. Hun er hjemmegående, samsover med begge børn, bruger vikle i stedet for barnevogn, langtidsammer og meget andet. Jeg er dybt fascineret af hendes tanker og overvejelser omkring moderskabet og har nærmest lyst til at spørge ind til det hele på en gang. Men jeg må hellere styrer mig og prøve at strukturerer interviewet lidt 🙂 Jeg vælger derfor at spørge ind til ét emne ad gangen. Sille kan godt mærke min iver efter at få uddybet alle detaljer og siger flere gange lidt forundret, at hun synes det er lidt sjovt, at det kan være interessant at læse om, når det er normalt hos dem. Men det ER interessant. Synes jeg i hvert fald. Alle selvfølgeligheder og helt ‘almindelige’ forskellige måder at gøre tingene på er mega interessant og vi kan lærer så meget af hinanden. Fordi vi er forskellige og gør ting forskelligt.

Interviewet med Sille blev lidt langt (det kunne sagtens blive meget længere), men jeg har valgt at dele det op i to indlæg 🙂 Første del kommer her og anden del kommer imorgen 🙂

Sille, vil du fortælle lidt om den ifavnske forståelse, så dem der ikke ved hvad det går ud på, kan få en ide om det?

Den ifavnske tilgang brygger på 8 forskellige principper:

– At forberede sig på graviditet, fødsel og forældrerollen

– At lytte til barnets signaler og give det sensitiv respons

– At give sit barn kropskontakt

– At dele søvn

– At give mad med kærlighed og respekt

– At undgå unødige adskillelser

– At opdrage blidt og positivt

– At finde balancen i familielivet

Den ifavnske tilgang føles meget naturligt for os. Vi finder ro og mening heri. Det har dog ikke altid været sådan. Inden jeg blev mor første gang var det vigtigt for mig at mit barn kunne ligge alene, ikke blev for afhængig af mig og at jeg ikke gav det dårlige vaner. Nu tror jeg overhovedet ikke på noget af det. Slet ikke på det begreb “dårlige vaner”. Det eksisterer ikke i min verden når det handler om børn. Børn er ikke snu eller manipulerende men giver udelukkende udtryk for deres behov og det er os som forældre der skal læse deres signaler og opfylde deres behov på en blid og kærlig måde. Når det man gør ikke fungerer længere, gør man noget andet. Men hos os er der ingen søvntræning, ingen tvang og ingen “kampe der skal tages”. Vi tror på at ved at fylde barnet med tryghed, tager det selv skridtet videre helt naturligt. Vi læner os op ad ifavn på mange forskellige måder i vores hverdag. Jeg friammer Sølvi så meget hun vil, vi bærer hende i en vikle i stedet for at køre hende i en vogn, vi samsover, jeg hjemmepasser og vores børn bliver som udgangspunkt ikke passet med mindre det er nødvendigt eller noget de selv kan give udtryk for at de gerne vil, vi prøver at opdrage blidt og skabe en positiv stemning og kontakt til vores børn.

 

Det med at dele søvn, hvordan fungerer det i praksis hjemme hos jer?

Vi sover alle i soveværelset i en stor seng. Det har vi mere eller mindre altid gjort. Da Frei var helt lille forsøgte vi dog at få ham til at sove i egen seng, da det var det de fleste andre gjorde, det de sundhedsfaglige rådede os til og det vi kunne læse os frem til at der var det rigtige. Han gjorde alt for at fortælle os at han ikke ville sove alene, og han gav heldigvis ikke op. Da han kom op under min dyne med brystet i munden sov han tungt, godt og trygt og vi turde med tiden at lytte til ham og os selv og siden har han sovet mellem os <3

Sølvi har altid sovet hos mig, i min arm, ovenpå mig eller lige ved siden af. Hun falder i søvn hos mig om aftenen i stuen og sover på sofaen ved siden af mig indtil vi går i seng. Her sover hun bedst uden for mange opvågninger da hun kan mærke mig hele tiden.

Middagsluren sover hun også hos mig. Enten i sengen ved siden af mig eller i viklen. Vi elsker alle at sove sammen og det er det helt naturlige valg hos os. Vi kunne ikke forestille os at børnene lå i et andet rum eller i deres egen lukkede seng. Det er lidt forskelligt hvordan vi rent praktisk ligger, men typisk ligger jeg på siden med et barn op ad maven og et op ad ryggen. Er en af børnene syge og vi har brug for mere plads sover Nikolaj på sofaen.

Vi ser ikke rigtig nogle udfordringer i at samsove – børnene vækker ikke hinanden, de er vant til hinanden, til hinandens lyde og til at mærke hinanden. Den eneste negative ting er nok at hvis et barn er syg og kaster op i sengen, så går det ud over os allesammen der skal op og have rent sengetøj på og ikke kun barnets seng. Når vi overnatter ude hos bedsteforældre fx. sover vi også sammen. Hvis ikke i samme seng så i samme værelse. Hvis det ikke kan lade sig gøre deler vi os op med et barn og en voksen i hvert rum.

Jeg falder i søvn hver aften til lyden af mit barns åndedrag <3 Jeg kan hele natten mærke en lille hånd eller fod og jeg elsker det, De må være der ligeså længe de har lyst. Vi tror på at de selv tager skridtet videre en dag. Om det bliver når de er 5 år eller 17 år det må tiden vise. De er altid velkommen.

sille2

Jeg kan se, at du har mange smukke vikler og du nævner at Sølvi ofte sover sine lure i en vikle på dig. Hvilken betydning har viklerne for dig i hverdagen? 

Vi har ingen barne- eller klapvogn til Sølvi og har ikke haft det. Alt transport foregår derfor i vikle.

Vi har heller ingen bil, cykel eller andet, så vi går til alt. Derfor er Sølvi rigtig meget i viklen og det er et uundværligt redskab for os rent praktisk. Jeg vikler hende desuden ved putning, hvis der skal laves praktiske ting og hun ikke er med på at være med, hvis hun har brug for ekstra tryghed eller en pause. Hvis vi er ude af huset sover hun også sin middagslur i viklen hos mig. Frei får også en tur engang imellem hvis han har brug for en pause eller lidt ekstra tryghed.

For mig virker det helt unaturligt at placere Sølvi i en vogn væk fra mig. Hun er helt tilfreds i viklen, det giver en masse “gratis” kropskontakt, hun har mulighed for at putte sig ind til mig hvis omverden bliver for meget. Desuden er det slet ikke dårligt for barnet at sidde i viklen og følge bevægelserne fra den voksne i stedet for at sidde selv og mere passivt i en vogn.

Det er blevet en passion for mig og en stor hobby og jeg nørder rigtig meget i vikler, blends, mærker, bindinger osv.

sille1

….. To be continued IMORGEN!!! Jubiiii, glæd jer. Imorgen vil Sille fortælle endnu mere om den ifavnske “livsstil”, om hendes tanker om at få passet sine børn, langtidsamning mm. Jubiiiiii….

 

 

Nutidens moderskaber

Jeg har længe haft lyst til at lave en række interviews med skønne mødre, som kan give et billede af “nutidens mødre “. Havde først tænk, at der skulle være et mere klart tema for at skabe en rød tråd, men jeg vil heller ikke begrænse mit billede for meget på forhånd. Derfor bliver det helt random hvad emnet er i de forskellige interviews, men fælles for interviewene er, at mødre deler nogle af de tanker de har omkring moderskab.

Det at blive mor er for mange en kæmpe omvæltning, én ting er at man pludselig skal tage sig af et andet menneske non stop, men der medfølger også en million milliard gode og mindre gode råd, do’s and don’ts og frygt for at fejle. Det er nok en del af morpakken. Men med alle de retningslinier, kloge fagfolk og endnu klogere bloggere (inkl. undertegnede), så bliver man kun endnu mere rundt på gulvet og bange for at træde for forkert, som nybagt mor med søvnunderskud og brystbetændelse. Jeg vil derfor sætte fokus på hvordan vi mødre gør det der moderskab fantastisk på mange forskellige måder. Hvordan vi hver især ved hvad der er det rigtige for lige netop vores barn og familie. Hvordan vi åbent kan dele vores erfaringer og støtte hinanden i hver vores valg. Lad os være ikke-dømmende og i stedet være nysgerrige på vores forskellige moderskaber. Lad os videns- og erfaringsdele og bruge det der giver mening for os og lade resten passere. Lad os droppe den løftede pegefinger og i stedet finde skulderklappene frem. For vi fortjener dem. Altså skulderklappene. Alle mødre. Lad os stå sammen som søstre, som en mamatribe. Las os støtte hinanden og give hinanden endnu mere mamalove. Vi kan sgu da ikke få nok, kan vi?

Jeg har allerede interviewet forskellige skønne mødre, som deler deres tanker om og tilgange til moderskabet, men jeg vil meget gerne interviewe endnu flere. Så hvis jeg må interviewe DIG, så ville jeg virkelig blive glad. Du behøver ikke at gøre det der moderskab på en helt særlig eller nymodens måde. Bare dine tanker er for mig og sikkert mange andre, virkelig interessante.

Det bliver et lille halv antropologisk feltstudie af forskellige moderskaber og jeg glæder mig til at få stillet noget af min antropologiske craving.

Hvis jeg må interviewe dig, så skriv endelig til mig på Josefine@yogamor.dk. Bare skriv, jeg er interesseret i interview <3 Taaaak.

Den første skønne mor i skal møde er Sille som er 28 år, gift med Nikolaj på 40 år, mor til Frei på 4 år og Sølvi på halvandet år. Hun er hjemmegående og bor i Viborg. Hjemme hos dem er de meget inspireret af den ifavnske tilgang til forældreskabet, som brygger på 8 forskellige principper:

– At forberede sig på graviditet, fødsel og forældrerollen

– At lytte til barnets signaler og give det sensitiv respons

– At give sit barn kropskontakt

– At dele søvn

– At give mad med kærlighed og respekt

– At undgå unødige adskillelser

– At opdrage blidt og positivt

– At finde balancen i familielivet

Læs interviewet med Sille imorgen, hvor hun deler sine tanker om samsovning, langtidsamning, vikling og om at være hjemmegående mor.

LÆS med IMORGEN. Sille er så skøn og det er hendes familie også! <3

sille1