Mere familietid

Der skal være balance i tingene.

Jeg har trukket stikket en smule på bloggen. Det har været tiltrængt. Jeg havde i lang tid løbet hurtigere end jeg kunne holde til og jeg savnede noget. Flere ting. Men måske mest af alt at kigge mere på mine børn. Mere på mine børn end på min skærm. I hvert fald lige nu, hvor jeg har barsel. Elva er blevet så stor og det er Aya også! Jeg kan slet ikke følge med, men jeg vil prøve. Jeg vil lige stoppe op, trække vejret dybt og nyde dem endnu mere lige NU. For tiden går hurtigere end nogensinde før – hvorfor gør den egentlig det? Og lige pludselig vil de hellere være sammen med vennerne end mig. Der er kun den tid der er og selvom de fleste af os sikkert prøver ihærdigt at tidsoptimere, så bliver vi simpelthen nødt til at lave nogle prioriteringer. Det gør jeg i hvert fald. Jeg kan ikke alt jeg gerne vil og slet ikke på én gang, som jeg åbentbart gerne vil. Ligemeget hvor hurtigt jeg løber, så er jeg ikke hurtig nok. Og det er ikke det værd!!! Der skal være balance. Jeg må prioritere. Jeg vil kigge mere på mine børn, mand, på indersiden af mine øjenlåg og på ingenting. Bare stirre ud i luften. Det er godt nok sjældent at jeg gør det….

Det er slet ikke fordi jeg vil være sur på skærmtid, for jeg er så taknemmelig for min skærmtid og vil virkelig ikke undvære det! Jeg synes, at skærmtid er blevet lidt den nye synder, hvilket jeg i nogle tilfælde godt kan forstå, men virkelig ikke altid. Det er så unuanceret (og gammeldags) bare at skælle ud på skærmen. For skærmtid kan noget helt fantastisk, som man ikke kan få andre steder. Jeg har mødt så mange skønne mennesker gennem skærmen, jeg er blevet inspireret og jeg har inspireret andre. Jeg har oplevet et stærkt fællesskab og jeg er blevet klogere. MEN som alt andet, så skal der være balance. Jeg vil ikke kigge mere på min skærm end på mine børn. BUM. Og lige fortiden kræver Både Elva og Aya lidt ekstra opmærksomhed, hvilket tager tid, som jeg bliver nødt til at finde. Det skal jeg. Jeg må prioritere og ikke hele tiden prøve at tidsoptimere, for det er sgu ikke skide sjovt eller holdbart i længden. Hvert ting til sin tid. Lige nu har jeg barsel og jeg vil suge alt ud af den sidste søde barselstid ✌🏼️😍 Bare rolig, der blevet ikke helt stille på bloggen, for min krop er fyldt med oplevelser, tanker og ord som jeg ikke kan lade vær med at dele med jer ✌🏼️

Bye the way, så var mit Yogaophold rigtig godt – og det var måske lige præcis de dage, som lige fik mig til at rykke foden fra speeder til bremse. Det var så skønt at blive inspireret med alt det jeg elsker. Yoga og graviditet. Det føles så rigtig og vigtigt for mig, at jeg snart skal ud og undervise masser af gravide og mødre igen. Fra januar starter jeg gravidforløb op hos Hélt og jeg glæder mig som et lille barn.

Processed with VSCO with a6 preset

Et miniophold for yoganørden

Idag skal jeg på et yogaophold på noget så eksotisk som Møn og jeg glæder mig! Jeg skal nørde yoga, graviditet, fødsel og efterfødsels – alt det jeg elsker at nørde. Det er med overnat og fuldt program i to dage og selvom jeg godt lidt gad have migtid, så tager jeg Elva med, fordi jeg stadig ammer og fordi jeg ikke har lyst til at være væk fra hende i to dage – endnu. Det bliver mega hyggeligt og jeg håber selvfølgelig at Elva kommer til at sove nogle gode laaaaange lure og hygge sig, men jeg suger til mig. Det bliver så fedt at få inspiration og endnu mere faglighed inden jeg starter yogaklasser i det nye år.

Sidste gang jeg var på barsel havde jeg (også) et dyk og det gik meget ud over mit selvværd. Så meget, at jeg slet ikke kunne komme igang med at undervise igen, selvom jeg savnede det og ellers havde undervist hele min graviditet og var sikker på at skulle tilbage på måtten efter ca. 6 måneder. Men jeg kunne simpelthen ikke komme tilbage på frontmåtten i salen. Helt skørt, da jeg ellers havde undervist i mange år forinden, endda også med længere pauser – pga. udenlandsophold mm. Men den pause var anderledes. Det er denne pause, som jo hedder barsel, også. Men den er heldigvis også anderledes end min første barsel og mit selvværd eller usikkerhed laver heldigvis ikke så store udsving, slet ikke på samme måde som under min første barsel. Nu kribler det i kroppen for at komme tilbage på frontmåtten og jeg tror at det er rigtig godt, at jeg har valgt at tage på dette kursus, netop så jeg ikke falder i “jeg-er-jo-ikke-en-god-nok-underviser” hullet. For der har jeg været og det var sgu ikke skide spændende at være i det hul i 2 år… Nu vil jeg holde mig til ilden og søge inspiration og motivation, og GLÆDE mig til at komme igang med at undervise igen. Jeg har helt sommerfugle i maven ved tanken og det føles så rigtigt og meningsfuldt.

Nu vil vil jeg pakke Volvoen og drøne til Møn ✌🏼️ Ses på den anden side 💖

Savner helt den runde mave 🙏🏼

Savner helt den runde mave 🙏🏼

Modermælk er forkølelsesmedicin

Processed with VSCO with a5 preset

Nu har vi som sagt lige været igennem et længere sygdomsforløb og Elva har virkelig også været hårdt ramt af forkølelse og helt tilstoppet næse. Jeg faldt over denne artikel, som endnu engang viser hvor mega sej modermælk er. Artiklen handler om en mor som nogle dage i træk pumper mælk ud, som hun giver datten inden natten. Da datteren bliver forkølet, så ændre modermælken sig, så den ligner mere næringsrig råmælk. Altså kroppen danner en mere fed og næringsrig modermælk, fordi datteren er sløj. Om det er sandt eller ej, ved jeg ikke. Men kroppen er jo fuldstændig genial, så jeg tror sgu på det! Jeg er ikke i tvivl om, at mor og baby har et helt særligt bånd den første lange tid efter fødslen. Som om, at der stadig er en usynlig navlesnor mellem mor og baby udenfor maven. Jeg kan i hvert fald mærke det usynlige bånd, som er mellem mig og Elva lige nu. Det kunne jeg også dengang med Aya – det kan jeg faktisk stadig mærke i mindre grad. Netop gennem dette usynlige bånd er jeg sikker på, at der er en masse information begge veje. Det giver derfor rigtig god mening, at min krop tilpasser den modermælk som lige præcis Elva har brug for. Det er ikke en standardmælk som kommer ud af babserne, men min krop gør alt for at lave den bedste nærig for Elva, hver eneste dag. Så det bliver Elvamælk. Apropos mit lidt opfarende indlæg fornylig om modermælksmobning…. Vores kroppe er ubegribelig intelligente og kan meget mere end jeg forstår. Både min krop og Elvas krop – ja alle kroppe.

Læs artiklen om modermælk som forkølelsesmedicin HER:

Og lige et tip til jer som har en elektrisk brystpumpe. Find en gammel sportsbh og klip hul til brysttragten – så kan du pumpe uden hænder. Det er mega fedt! Jeg havde rigtig svært ved at pumpe, min mælk ville simpelthen ikke løbe, når jeg pumpede. Sikkert fordi det var al for mekanisk til at mit oxytocin gad være med og sikkert også fordi jeg stod og spændte i kroppen, når jeg skulle holde pumpen i 10-20 min. Det her trick har i hvert fald virket for mig – jeg slapper bare meget mere af med håndfri pumpning 🙂

Processed with VSCO with a5 preset

Preggo yoganørderi

Idag har jeg endelig fundet denne smukke bog frem, som ellers har stået på hylden og kaldt på mig i ugevis og mindet mig om, hvor lidt jeg egentlig sidder på min flade og læser en bog fortiden. Jeg savner det! Jeg får hørt lydbøger – som i kan læse om her. Men en rigtig bog med smukke billeder, dugten af tryksværte og tid på den flade. Det er sgu fedt! Og jeg savner at nørde gravidyoga, hvilket jeg heldigvis får gjort noget ved NU! Søde Karen Pallisgaard har skrevet denne bog om gravidyoga og selvom jeg endnu ikke har læst den, så er jeg ikke i tvivl om, at jeg kommer til at sluge den på nul komma fem. Det gør jeg sådan set med alt Karen skriver fordi hun er så god! Jeg har fulgt Karen mens hun skrev denne bog – for hun var allerede igang med at skrive den, da vi tog gravidyoga uddannelsen sammen. Dengang havde hun baby på armen og jeg havde baby i maven. Bogen er skrevet som en beretning fra uge 0-42 og du kan bruge den som opslagsbog med øvelser hist og pist. Bogen er opdelt i graviditetens 42’ish uger og Karen har i hver uge skrevet en lille beretning og lavet en yogaøvelse. Jeg glæder mig til at læse den og jeg skal nok give en lille anmeldes, når den er læst – selvom jeg ikke er gravid, men blot gravidnørd.

Jeg er så småt begyndt at tælle ned til jeg starter op på min gravidyoga undervisning, som jeg gør i januar. Det er sgu lidt vildt, at der er under to måneder til… Men jeg glæder mig. For jeg savner at undervise, jeg savner alle de runde maver og dejlige hormonelle damer 🙂 Det bliver skønt at komme stille og roligt igang igen, for det føles som flere år siden jeg sidst har undervist. På onsdag og torsdag skal jeg heldigvis på endnu et gravidyoga kursus på Møn, hvor jeg rigtig skal nørde graviditet, hormoner, fødsel, yoga mm. og nøj, hvor bliver det godt!

Så til alle jer gravide, så starter jeg gravidyoga forløb op på Frederiksberg til januar.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA Processed with VSCO with 7 preset

There is a crack in everything, That’s how the light gets in.

Jeg elsker yoga og især fordi yoga er mange ting. Yoga er i mig og yoga er i al ting omkring mig. Med yoga øver jeg mig i, at nyde nu, at give slip på fordomme, at have realistiske forventninger og blive mere opmærksom på alt det smukke omkring og i mig. Det er en livslang træning, som til tider er svære end andre. Fortiden synes jeg at det er lidt svært. Det er som om, jeg skal minde mig selv om at øve mig dagligt. Efter et chokerende og skræmmende valgresultat den anden dag, så har jeg virkelig skulle øve mig i ikke at dømme, hade, frygte og se det grimme. Men det er simpelthen så vigtigt ikke at blive revet med og lade den frygt, som desværre har ramt rigtig mange mennesker, ramme dig. For frygt må være den nye folkesygdom, som smitter med hastig fart og Trump er med til at sende smitten videre. Som en ubehagelig epidemi. Vi skal stoppe denne epidemi. Lige nu! Inden den spreder sig. Vi skal gøre noget. Sammen. Booste vores immunforsvar med ekstra meget kærlighed. For kærlighed er kuren mod denne frygtlige epidemi. Vi skal øve os. Vi skal gøre os umage. Vi skal inspirere og motiverer hinanden. Vi skal gøre det SAMMEN. Vi skal bruge tid på og snakke om alt det smukke omkring os. Vi skal hoppe og danse i de dybe vandpytter, hvor frygten allerede er begyndt at lave ringe i vandet. Hoppe, danse og grine så meget, så de ringe forsvinder. Det er bare en periode – som alt andet. Historisk set kunne vi godt have forudset det. Men skal vi ikke gøre denne Trump periode så kort og smertefri som muligt? For det ved jeg at vi kan. Vi skal tænke større. Ikke bare på os selv og vores nærmeste, men hele landet, hele verden, hele universet. Drop slankekuren og prøv istedet kærlighedskuren. Lad os gøre det. Lige nu. Sammen. Kom så! Vi kan godt 🙂 Se lyset, selv i mørket.

“There is a crack in everything. That’s how the light gets in” RIP Leonard Cohen.

Kærlighed herfra.

 

kaerlig

Older posts