Mine børn…

Processed with VSCO with c4 preset

Vi startede dagen med boghvede/bananpandekager og al mulig andet godt. Aya har holdt fri og Tore har også taget en halv fridag. Helt perfekt!

Idag bliver Elva 6 måneder…. Det er såååå vildt! Jeg kan stadig tage mig selv i at sige, at hun er 4 måneder. Jeg kan simpelthen ikke følge med og det der med tiden har fået en HELT ny betydning for mig. Igen. Tiden går hurtigere og hurtigere og lige før gik den hurtigt, men nu går den hurtigere. Pyhaaa. Jeg bliver helt forpustet…. Men det er fordi der sker så mega mange dejlige ting i mit liv og fordi jeg er en mombie samtidigt, så jeg fatter hverken nat eller dag. De sidste 6 måneder har været den vildeste rutsjetur og jeg sjældent oplevet så mange og så stærke følelser. Det er bogstavelig talt ubeskriveligt.

Jeg vil lige kort opsummere, hvad der er sket de sidste 6 måneder:

Jeg fik for 6 måneder siden, min DRØMMEFØDSEL, jeg har tisset i bukserne, fordi min bækkenbund ikke er hvad den har været – eller det er den heldigvis så godt som igen…. Jeg har spist mange kokostoppe, virkelig mange, jeg har mødt mange dejlige nybagte medmødre, jeg har haft al for lidt tid til mine “gamle” veninder, venner og min familien. For lidt tid til yoga, madlavning, søvn, rengøring….  og til at fatte hvad dag det er. Jeg har haft meget tid til at ligge ned uden at sove, sidde uden at læse eller se film, haft babserne fremme på de fleste af Frederiksbergs bænke og parker. Brugt mere tid i amme loungen end på shopping. Jeg har kysset og krammet mine pigerne mere end 60 gange dagligt, jeg har har genforelsket mig i verdens dejligste mand og far. Jeg lugter konstant af en blanding mellem gylp, bræk, lort, sved og kokostoppe. Jeg er blevet fan af barselsknolden, tørshampoo og truckerbad. Jeg sover, på en god nat, omkring 5-6 timer afbrudt af ca. 4-5 pitstop. På trods af alt det, så ELSKER jeg mit liv og vil for intet i verden bytte det for noget. Så skulle det da lige være en weekend i spa, en lille yogarejse i Indien eller bare at sove i en uge… ej, det gas… eller…

Det er sgu lidt vildt, hvad de to dejlige piger kan gøre ved mig, selv når alt virker uoverskueligt og jeg føler total udbrændt (det går heldigvis meget bedre med det..). Når jeg kigger på dem (og Tore, men nu handler det lige om pigerne…) så er det som om, at alt bare giver mening… Det er sgu da lidt vildt.

Da jeg igår puttede mine to dejlige piger, måtte jeg lige nive mig selv i armen, for hold nu kæft hvor er de søde. Når de sover. De er altid søde, nej det er løgn, de er for det meste søde. Men der er altså noget helt særligt over dem, når de sover. Kender du det? Og lige præcis det øjeblik, hvor deres vejrtræjning bliver dybere, så Ayas navle løfter sig mod overkøjen, når Elvas tykke æblekinder hænger tungt ned mod hendes brystkasse så dobbelthagen gemmer hendes korte hals, når Ayas lange sorte bambi øjenvipper, som jeg dagligt misunder, bevæger sig roligt mens øjnene flyver mod drømmeland. Elvas lille bitte næse og hendes perfekte marcipanhud, hendes babyduft som kilder min næse og hendes underlæbe som rytmisk sutter på sutten, som allerede ligger på lagnet ved siden af hende. Ayas lyserøde kinder, som fortæller om hendes dag på legepladsen i børnehaven, hvor hun sikkert har klatret i træer med Elsa… Når de ligger der, lige dér… så falder alle uoverskuligheds, stress og søvnunderskuds brikkerne på plads og det hele giver mening. MENING. For er det ikke det vi alle søger? Det er i hvert fald dét, som får mig til at nyde lidt ekstra, åbne mine øjne, mærke livet lidt mere og det som for mig til at gøre skøre ting. Ting som måske ikke er så skøre igen, fordi de giver MENING, når jeg en torsdag aften kigger på mine sovende børn… Tænk at sådan et lille og STORT øjeblik kan sætte alting i perspektiv.

Tak for mine piger. Tak for dine første 6 måneder lille smukke glade Elva. Du har gjort vores familie endnu bedre <3

10524743_10154015863877246_8741117070000059853_n

Læs også det indlæg jeg skrev for 6 måneder og 1 sag siden…. “JEG ER FAN AF AYA” Tænk at det var få timer inden jeg gik i fødsel og på det tidpunkt INTET mærkede til det…. SYRET

Er amning yoga?

Der har været liiiiidt stille på måttemandagsfronten og grunden er nok det jeg skrev om IGÅR… Jeg har tænkt meget over det med yoga og at jeg ikke længere lægger lige så mange billeder og videoer op hvor jeg laver små yogasekvenser – hvilket jeg godt gad. Men aaaaaalt tager tid. Og tiden er til noget andet yoga lige nu.

Når jeg går og ærgre eller irriterer mig over, at jeg ikke har tid nok til at dyrke så meget yoga som jeg gerne ville, så prøver jeg at huske mig selv på, at yoga er meget andet end stræk på måtten. Yoga er MEGET andet end stræk på måtten. Det glemmer jeg bare ind imellem. Yoga er at være til stede. At stilne sindets tanker. Altså som i at få tankerne til at klappe kaje for en stund. Jaja, jeg ved godt at det er nemmere sagt end gjort eller er det?

Yoga er, når jeg er til stede, sådan helt til stede og netop i det øjeblik vil alle mine mentale konstruktioner forsvinde og alle mine ideer om verden og om mig selv blive opløst. Der hvor alle mine forskellige roller og historier forsvinder for en stund og jeg mærke mig selv lidt klarere. En tilstand hvor jeg er ekstra meget MIG, hvis du forstår. Der hvor jeg er helt autentisk, uden at længes efter noget andet end det jeg er. Det er yoga. Nogle gange kan denne tanke forstyrre mit antropologiske syn på mennesker, for jeg synes også at alle de her lag som omgivelserne giver os bliver en del af os. Lag som er umulige at pille af og hvis jeg piller dem alle af, hvem er jeg så?… Men det er den ro, som yoga kan give. Ikke ro som i – der er helt stille i rummet -, men nærmere, at der ikke er noget jeg skal forholde mig til i mit ellers travle hovede.

Sååå, de yogastillinger vi kender, som mange betegner som yoga, det er et redskab til at hjælp os med at pille de her lag af og til at komme i en tilstand af at være den reneste (kan ikke rigtig lide det ord, men jeg håber at i ved hvad jeg mener…) form for dig. Stillingerne er med til at aligne krop, sind og ånd, så vi kan komme nærmere denne autentiske oplevelse, af at være sig selv, sådan helt sig selv uden at tænke over hvad andre tænker, uden at dømme og sammenligne. Det lyder måske lidt langhåret, men jeg synes, at det giver så god mening. Jeg har mange gange oplevet at komme tættere på eller være i den tilstand, efter en intens yogaklasse. Jeg er mere afslappet både fysisk og mentalt. Jeg har smidt de forskellige roller, som helt automatisk og helt naturligt kommer på i forskellige situationer. Mine forskellige ansigter. Jeg kan nemmere mærke mig selv, hvad jeg vil, mine værdier og der er ofte en masse brikker som falder på plads i det evige puslespil. Jeg føler mig mere “hjemme” i min egen krop og alt bliver på en måde mere meningsfuldt. Det er en ret vild og fantastisk oplevelse og jeg er ret sikker på, at det bl.a. er denne oplevelse, som gør at flere og flere bliver bidt af yoga. Når man først har prøvet det, så bliver man lidt afhængig af denne tilstand. For det er faktisk ret fedt at mærke sig selv. Haha, det lyder lidt skørt, men det er sgu rigtig nok. Det er ret fantastisk at mærke sig selv indefra.

Så når jeg tænker “øv, hvorfor får jeg ikke lavet mere yoga”, så skal jeg huske mig selv på at yoga er så meget mere en nogle stillinger på måtten, jeg elsker de stillinger på måtten, så vil på ingen måde undervurdere det de stillinger kan, men de er blot én vej til at praktisere yoga. Meditation, pranayama, karmayoga er bl.a. også yoga og kan sagtens praktiseres andre steder end på måtten. Personligt så bruger jeg pranayama om aftenen til at få ro på kroppen inden jeg skal sove, det er en genial naturlig sovepille, som jeg vil anbefale alle, der ligesom mig tæller får… Jeg kan også mærke, at det er med til at berolige Elva, når hun hører mit dybe åndedrag. Win win. Prøv det!

Det er faktisk løgn, at jeg ikke dyrker så mange yogastilliger fortiden, for jeg har dyrket en yogastilling i timer de sidste 5 måneder. Nemlig ammestilling. Der er lidt forskellige variationer af stillingen, men fælles for dem alle, så minder de meget om mange andre yogastillinger. Fælles for ammestillinger og mange andre yogastillinger er, at du har et godt fundament, for at amme optimalt, skal du slapper af i krop og tanker for at få mælken til at løbe (sådan har jeg det i hvert fald), i starten kan det godt være udfordrende at amme, både fysisk og mentalt, ligesom det kan at lære hovedstand. Udover at have fokus på din egen krop i de forskellige ammestillinger, så har du også fokus på din babys krop. Både din og din babys krop skal være aligned, for at få det optimale ud af stillingen.

Hvis du er til den mere spirituelle tankegang, så læs med og ellers så stop her og spring til næste afsnit 🙂

Forestil dig pranaen som løber gennem dig og ned til din baby, den reneste og smukkeste vitale livskraft, som næsten helt usynligt og ubeskriveligt forbinder jer. Et bånd som forbinder jer på bedste Tsaheylu stil fra Avartar. Det bånd, den livskraft, Tsaheylu eller energi er pranaen, som opstår når du ammer.

Du er på en og samme tid yogini og yogalærer mens du sidder der og ammer. Det er sgu da fantastisk, er det ikk? Den smukkeste yogapraksis jeg kunne forstille mig. Og det samme glæder også hvis du sidder og giver flaske, jeg vil i hvert fald godt argumenterer for at der pranaen kan flyde mellem dig og din baby, når du giver flaske og at du sidder i en lige så fin “giv flaske yogastilling”:-) Det er så fint og meningfuldt. Så næste gang du giver din baby bryst eller flaske, så forstil dig at du udfører en asana (en yogastilling).

Okey, typisk mig… Så blev mit korte hurtige måtteindlæg til den længeste smøre…. Men det kribler altså i mine fingre.

amn

Mombie…

imageApropos mit sidste indlæg om at være ramt af stress, som du kan læse HER, så har jeg lige trukket stikket den seneste uges tid og bloggen har derfor været lidt stille. Det var været tiltrængt og rigtig dejligt. Både for at få ro på kroppen og ikke hele tiden være lige så online som jeg plejer, men også for at nyde min barsel og baby endnu mere. Jeg har simpelthen følt mig heeeeelt udbrændt og det er jeg virkelig træt af. Det er så småt begyndt at blive bedre, fordi jeg har lavet nogle ting om i min hverdag. Jeg er begyndt at få mere yoga ind i min dagligdag igen og selvom jeg ikke føler at jeg har tid til det, så er det noget som SKAL prioriteres. Bare 15 min. for mig selv hver dag. Om det så betyder, at jeg skal sætte mig ud i haven før hytten vågner og trække vejret helt roligt og “komme ned i kroppen”. For det er bla. det, som er problemet, at jeg kan ikke rigtig mærke mig selv og jeg reagerer på måder jeg slet ikke kan genkende. Jeg føler mig helt ved siden af mig selv. Kender i det?

Udover yoga, så har jeg ændret nogle ting ved min kost, for at reparerer kroppen indefra. Jeg har stor respekt for kostens virkning på en krop ude af balance, så det må simpelthen være en af de vigtigste ting at se på. En tredje ting, som jeg også vil gøre mere for, er søvnen! SØVN! Jeg er så træt træt træt. Jeg sover virkelig dårligt om natten og jeg ved ikke om min nattesøvn bliver bedre lige foreløbig, så jeg må få indført middagslur. Det SKAL jeg! Det må simpelthen være muligt, inden jeg går helt grassat. Nu er det slut med det-er-synd-for-mig-croissanter, 5 kopper kaffer for at holde den kørende og spændte skuldre under ørene. Nu har der været untagelsestilstand for længe og al den undstandelsetilstands-trøstespisning er virkelig ikke godt for særlig meget, heller for min ønskede afsked med graviditetstøjet, som stadig er det eneste jeg kan klemme mig i. Nå men, tilbage til emnet – min vej ud af stress -, og mine 3 nylige tiltag for at få det bedre:

  1. Yoga
  2. Mad
  3. søvn

Jeg giver jer lige en update snarest og uddyber de tre punkter yderligere✌🏼️

 

Bogen der var som sendt fra himlen…

Jeg har fedtet hår, sorte rander under øjene, væske i kroppen og verdens korteste lunte… Min krop skriger på mig-tid og søvn. Virkelig meget søvn. Jeg er simpelthen så træt, træt, træt, træt. Jeg vil gerne nå alt på igen tid og især lige nu, hvor jeg på papiret har masser af tid men i virkeligheden har mindre tid en nogensinde. Jeg vil gerne lave yoga hverdag og meditation, jeg vil også gerne bage boller, rydde op, se veninder, gå til TRX, blogge – helst flere gange dagligt, sove middagslur, hente tidligt og al muligt andet. Hvis jeg er heldig, så når jeg et bad med hårvask…. Nåja, men du er jo sådan en yoga-zenagtig type, som altid er rolig og laver yoga hver dag. NEJ. Nope, på ingen måde! Jeg er den stressede type, som nemt bliver ramt af uoverskuelighed og rutsjebanehumør. Derfor elsker jeg yoga, fordi det gør noget godt ved mig. Yoga hiver mig ned på jorden, når jeg flyver for højt. Yoga dræber al unødig kortisol i min krop, som fortiden pumper derudaf pga. frygten for at fejle, for ikke at leve op til andres og mine egne forventninger, identitetsforvirring, for mange planer og for lidt tid, travlhed, for travlt med at sætte det tyndere barselshår og putte kilovis af concealer på de mørke rander under øjenene, for travlt med at huske at leve sundt, snappe og blogge dagligt, for travlt med at nå at nyde, at slappe af, at sove, at kysse, at feste, at tabe mig og få min krop “tilbage”, for travlt med andre. Ja bare for travlt oppe i mit lille hoved….

Min krop er stresset og ja, det er ikke bare en klichévending, jeg smider om mig, for at få medlidenhed. Måske lidt, men så er det mest for at få nus, gaver og skulderklap fra Tore. Det er muligvis standard at være halv eller helstresset, når man er er “nybagt” mor, men ikke destro mindre så er det min virkelighed fortiden og det er ikke rart. Ja, jeg siger fortiden, for jeg håber meget på, at det bare en en fase, som så mange andre faser. Det er allerede blevet meget bedre end det var for en måned siden. Jeg vågner ikke længere badet i sved efter 5 virkelig grimme mareridt flettet ind i hinanden på 12. dagen og jeg har heller ikke lige så mange nedture. Men der er et stykke vej endnu og derfor er jeg simpelthen så glad for at min søde kollega og veninde Anne Goncalves netop har skrevet en bog som hedder “Yoga mod stress”. For jeg er ikke i tvivl om, at yogaen kan hjælpe mig her. Det har den gjort før og det er lidt pudsigt, at nu hvor jeg dyrker mindre yoga end jeg længe har gjort, så bliver min krop fyldt stress….  Jeg har tidligere skrevet om yoga mod stress HER og det er et emne som jeg har en særlig stor kærlighed til, fordi jeg netop selv har mærket effekten af yoga på en stresset krop. Det virker sgu det skidt. Det er vildt effektivt! Jeg har ikke selv læst Annes fine bog endnu, men glæder mig meget til at suge hendes guldkorn til mig. Hun er noget helt særligt og virkelig dygtig!

VIND BOGEN “Yoga mod Stress”…

Det kan være at der er en af jer, der ligesom mig, vil have glæde af at læse denne bog. Derfor vil jeg hermed udlodde bogen til en heldig vinder.

For at deltage: 

skal du skrive hvem der skal vinde bogen (du må gerne skrive dig selv) i en kommentar.

Jeg trækker den heldige vinder på torsdag den 22. sept. kl 20. 

“YOGA MOD STRESS er en bog om at skabe balance, indre ro og nyt overskud med de bedste redskaber fra yogaens verden. I bogen får du fakta om stress, yoga og mindfulness og et hav af ‘anti-stress’ redskaber bl.a. åndedrætsøvelser, meditationsøvelser, masser af afstressende yogastillinger og yogaprogrammer af forskellig varighed”

yogamod

Rosé og solnedgang i september

aya5
Jeg er endelig ved at være på toppen igen, efter en ordentlig omgang bihulebetændelse. Det har været en lang og sej omgang og ja, jeg følte jo nærmest at jeg var døden nær (en anelse overdrivelse). Fuck hvor er det ufattelig hårdt at være så syg, når man også har en lille og en stor at tage sig af. Desværre var der flere arrangementer, som jeg måtte aflyse. Bl.a. to 30 års fødselsdage, som blev afholdt i weekenden. Noget jeg ellers havde glædet mig til i måneder, ja nærmest før Elva blev født…. Pisse lorte ærgerligt, at jeg fik glip af de to fester og at jeg ikke fik kysset og krammet mine to veninder, som endelig er kommet med i 30’er klubben. Nå, men idag har jeg krammet og fejret min ene veninde i deres lånte lækre sommerhus i Tisvildeleje eller Prutvildeleje som Aya kalder det. Det var simpelthen så dejligt at se hende og endelig komme lidt væk fra min små cirkler hjemme på Frederiksberg. Vi har bare hygget, sludret, solet, badet i poolen, leget, spist kage, drukket Rosé og spist lækkert Cana-mad. Det har simpelthen været så skønt og på alle måder en dejlig dag. Hvor er det VILDT at det har været 30 grader idag!!!! Midt i september!!!
Efter sådan en dag, efter sådan en sygdomsperiode, så kan man godt blive lidt ekstra glad i låget. Sådan helt varm og fyldt om hjertet og lidt øm i kinderne af at smile. Hvor er jeg heldig! Heldig fordi vi så sjældent er syge, at jeg har sådan nogle dejlige venner og så skøn en familie. Denne fyldte fornemmelse, som sidder mere ved hjertet end i maven og mine ømme glade kinder, det må være det man kalder lykkelig…
Min søde veninde Cana er jordemoder og skriver hver onsdag forskellige spændende jordemoder-indlæg. Så spændende! Idag har hun interviewet mig omkring min hjemmefødsel. Læs interviewet og alle de andre jordemoderrelaterede indlæg (ja og alt det andet hun skriver) HER.
 Du kan også læse min fødselsberetning DEL 1 og DEL 2.
Older posts