21 dages yoga challenge

Godmorgen og glædelig mandag

Kan i huske at jeg for et par uger siden skrev lidt om en yoga challenge?

Som i ved, så er det måttemandag idag og jeg kaster mig idag ud i noget så spændende som en 21 dages yoga challenge. Jeg får slet ikke lavet så meget yoga som jeg gerne vil og jeg tænker at denne her challenge, som er 15 min. yoga om dagen i 21 dage, vil være en god motivation og inspiration for mig (og måske dig). Jeg HÅBER meget, at nogle er jer vil være med og lave de her 21 dage sammen med mig? Så kan vi støtte hinanden 😀 Er i med på den? Det kunne være så mega pisse fedt 🙂 Enten kan du følge den challenge som jeg følger og ellers kan du også finde på nogle øvelser selv, solhilsner, De 5 tibetanere eller andet. Bare ca. 15 min. om dagen i 21 dage 😉✌🏼️

Jeg følger et online yogaprogram på Yogavivo.dk, som dygtige Sisse Dall har lavet, det er mega godt og hårdt! Hos yogavivo.dk kan man prøve 14 dage gratis og ellers koster det noget hver mdr. Der ligger rigtig mange gode klasser, så det er et godt alternativ, hvis du ikke har mulighed for at komme afsted til yoga, mangler motivation og/eller inspiration. Jeg ved, at den challenge jeg nu er gået igang med er lidt hård, men jeg synes at min corestyrke er blevet meget bedre de sidste par uger, så nu kaster jeg mig ud i det. Jeg har lige lavet dag 1 og den er mega god og hård, jeg fik sved på panden, meget træt core og lår! Lige noget jeg har brug for! Et glædeligt og lidt smertefuldt gensyn med de kære muskler, som har været godt gemt, men ikke glemt.

Selvom nogle af øvelserne måske er lidt hårde, især for nybegyndere, kvinder der lige har født (eller også er det bare mig som er mega svag, haha;-)) eller andre som ikke har været så meget på måtten længe, så giver Sisse nogle gode alternativer til forskellige niveauer. Så fedt!

Et lille fif fra mig:

Nu har jeg jo, som sagt, kun lavet dag 1 og en af de ting som der er meget fokus på er styrke omkring core. Jeg synes, at det er uhyre vigtigt at have god teknik, når der er fokus på styrke. En ting er for at undgå skader, men også for at få mest muligt ud af øvelserne især når det kun er 15 min. dagligt. Når der skal opbygges styrke, så er der nogle ting som vi skal huske og det er at have god stabilitet og mobilitet i de led, der er med til at udføre bevægelsen. For at få den god stabilitet og mobilitet, så kan det være en god ide lige at skal starte med at lave to solhilsner for at forberede og opvarme dine led. Eller stræk din krop intuitivt, så du vækker led og muskler OG stimulere din hjerne, så den ved at nu skal kroppen til at arbejde. På den måde for du meget mere ud af dine styrkende øvelser. 

Så…. Er i med mig??? Skal vi gennemføre de her 21 dage sammen? Enten på yogavivo eller andet yoga. Det kan vi godt finde tid til. Det er vel bare en prioritering 😉 Du kan gøre det inden resten af familien står op, i din frokostpause med mobilos, foran tv’et til Bloodline….  We can do it!!!

Nu skal den måtte slides 😉✌🏼️

Jeg vil lave update mandag og fredag de næste 21 dage, så kan vi støtte og motivere hinanden😉😝☀️ Go go go 🙏🏼✌🏼️

Læs mere Måttemandag HER og HER 🙂

vivo

After Eight og Bounty ispinde

image

Idag får i opskriften på virkelig lækre ispinde. De er sødet med dadler og bananer, og så er de veganske. De er et hit hos børn (og voksne), så hiv din eller naboens unge med i køkkenet, når du skal lave dem (især når du skal pynte og spise dem!).

Jeg har lavet to variationer af denne mega lækre is. En choko-mynte (After Eight), en choko-kokos (Bounty). I ved jo at jeg elsker kokos, som i bl.a. kan se HER og HER 😍

image

Til Bountyisen skal du bruge:

  • 1 stor banan
  • cremen fra en dåse kokosmælk (kun det fede i toppen)
  • 3 saftige dadler
  • 3 spsk. kokosmel

Til After Eight isen skal du bruge næsten det samme:

  • 1 stor banan
  • cremen fra en dåse kokosmælk (kun det fede i toppen)
  • 3 saftige dadler
  • 3-4 store spsk. usødet kakao
  • En stor håndfuld mynteblade

Sådan gør du:

  • Vælg hvilken is du først vil lave.
  • Hæld hele baduljen i en blender. Blend til det får en fin konsistens (hvis det er for tykt til at blende, så hæld en lille smule kokosvand fra dåsen i)
  • Hæld i ispinde form – jeg har købt mine HER hos Green Godess (som jeg by the way elsker! De har også mega mange lækre isopskrifter. Så tjek lige deres side ud). Hvis du har for meget is, eller nærmere for få forme, så drik det som smoothie eller hæld det i en anden beholder i fryseren.
  • Lad den fryse i min. 6-8 timer.
  • Pynt isene. Det kan være med fuld chokoladeovertræk ala magnum, det kan være chokolademønster, enten med mørk, lys og/eller hvidchokolade måske drysset med krymmel, nødder, frysetørrede bær, kokos eller andet lækkert 😍🍦 Fold dine kreative is-stylist evner ud 😝 Dine børn synes helt sikkert at det er sjovt at være med 😉

Denne her After Eight is har fået et tykt lag mørk chokolade og lidt hakkede mandler på. MUMS!

Processed with VSCO with c3 preset

 

Det skønne barselsliv…

Jeg modtager en sms fra min gode veninde;

Veninde: Har du tid til at mødes til en kop kaffe? Jeg har lige et par timer og vil vildt gerne se dig og lille Elva.

Mig: Jahaer, det vil jeg meget gerne. Hvad tid?

Veninde: Jeg er på cykel, så vi kan mødes på en cafe i nærheden af dig om en halv time?

Mig: Helt sikkert, det vil jeg meget gerne! Ses om en halv.

Veninde: Fedt! Jeg cykler nu, så er der nok lidt før, men sidder bare og arbejder lidt.

Mig: Perfekt! Jeg skal lige i tøjet og så triller jeg!

… 20 min. senere…

Mig: Shit, jeg er stadig ikke kommet i tøjet, så er nok lige 5 min. forsinket.

Veninde: Helt fint, ingen stress.

Mig: 🙂

… 15 min. senere…

Mig: Åh, Elva skal lige have mad inden vi går, men så går vi lige bagefter.

veninde: Helt fint, jeg har lige bestilt en kaffe, men sidder bare og arbejder lidt.

… 20 min. senere…

Mig: Så har hun spist, jeg skal bare lige hurtigt skrifte tøj – GYLP!!!!

… 10 min. senere…

Mig: PIS!!! Hun har skidt igennem… Hun har haft lidt hård mave, men nu kom det vist 🙂 🙂

… 20 min. senere…

Mig: Ej, UNDSKYLD! Virkelig! Hun havde lort til nakken, så jeg måtte lige give hende et hurtigt bad. Nu skal hun bare lige i tøjet og så triller vi 🙂

… 15 min. senere…

Mig: Så er vi endelig ved at være klar 🙂 Jeg går lige om lidt, så er der om 15 min.

Veninde: Åh søde, tiden er ved at løbe fra mig. Jeg tror ikke at vi kan nå at ses alligevel, jeg skal nemlig køre senest om 20 min. for at kunne nå til en anden aftale. Men lad os lige finde en dag snart, hvor det passer lidt bedre 🙂 Kys til dig og lille Elva.

 

dammit!

Jamen, så vil jeg da istedet trille en tur med lille E, inden hun bliver sulten igen!!!

#barselskliché

sommer1

 

Bær dit barn

image

Efter at have skrevet om at vikle mine børn (læs bl.a. “Derfor vikler jeg min baby“) nogle gange her på bloggen, så har jeg fået et hav af spørgsmål omkring vikling. Der er åbentbart en stor interesse for at vikling og måske også en del spørgsmål, som kan gøre det udfordrende at komme igang. Jeg syntes selv (og synes stadig) at det er noget af en jungle og der er så meget jeg endnu ikke ved om det. Jeg er bl.a. medlem af nogle forskellige grupper på facebook og jeg må sige at det meste af min viden kommer derfra. Så i skal næsten melde jer ind der, hvis i vil lære mere om vikler og købe lækre brugte vikler. Nogle af de tøser og et par derinde har virkelig styr på det og de er så søde til at hjælpe med spørgsmål 🙂

Spørgsmålene:

Hvor kan lære lidt mere om vikler?

Jeg vil særligt anbefale to grupper på facebook:

Slyngegalleriet denne gruppe er til at vise sine slynger/vikler til inspiration for andre. Her kan du lære lidt om de forskellige vikler og måske forelske dig i nogle særlige mærker. Med andre ord: ren hygge og nørderi. Der er nogle regler som skal overholdes i gruppen, for at holde fokus på viklerne og skabe god stemning. En rigtig god gruppe, synes jeg.

Derudover er der en gruppe, hvor man kan købe og sælge brugte vikler. Den hedder:

SlyngeSkolen Second Hand slynger og andre ergonomiske bæreredskaber – ja rimelig langt navn 🙂 Det er en rigtig god gruppe hvor du kan købe brugte vikler og videresælge dem igen. Jeg synes jo lidt (det har jeg lært i gruppen :-D) at en vikle er som en investering. Du kan købe en brugt – som allerede er gået til og blød, meget bedre end en ny og stiv, bruge den så længe du ønsker og derefter sælge den igen. Ofte for samme pris, da gode fastvikler ofte bare bliver blødere og nemmere at vikle med, når de er gået til, så de mister ikke værdi. Jeg har næsten købt og solgt alle mine vikler i denne gruppe.

Hvor kan jeg købe vikler?

Brugte kan bl.a. købes i facebookgruppen ovenfor, på dba eller Reshopper.

Nye vikle kan købe mange steder, bl.a. Sneglehuset, tidsel, mamaslife.

Hvilke nogle mærke kan jeg bedst lide?

Uh, det er svært. Der er mange virkelig fantastiske vikler, som har forskelligt design, kvalitet, tykkelse, bæreevne mm. Jeg har nogle forskellige vikle på min ønskeliste, men ved ikke om jeg nogenside får dem i hænderne. De er ikke helt billige…

Lige nu er jeg fx. rigtig glad for mine didymos (jeg har to forskellige i forskellig blends) og mine elleville (tre forskellige i to forskellige blends). Jeg ønsker mig rigtig meget vikler fra mærkerne: linuschka, woven wings, sling studio, oscha sling, jeg kunne blive ved.

Hvilken str. skal jeg købe?

Bærkærligt.dk har lavet en genial guide som du kan finde HER.

Jeg har vikler i str. 5 og str. 6. og jeg kan passe begge. Jeg er 160 cm og bruger str 38.

Hvilket materiale skal jeg vælge? Bomuld, silke, bambus eller uld?

Her vil jeg igen henvise til bærkærligt.dk.

Hvordan binder jeg den? Jeg kan se at du binder på forskellige måder? Hvad er forskellen? Vil du ikke lægge en video op, hvor du binder viklen?

Jo, jeg kan godt lægge en video op, men jeg vil næsten hellere henvise til Wrapyouinlove på youtube. Det er hende som har lært mig at vikle 🙂 Hun har lagt så mange videoer op med virkelig mange forskellige bindinger. Når du skal igang, så se videoen nogle gange igennem og derefter prøver du med din baby. Det kræver lidt øvelse, så giv ikke op de første par gange, hvis du ikke får bundet stramt nok eller andet. Hun har skrevet (basis) udfra de mest almindelige bindinger – hvis du er nybegynder, så skal du nok gå efter dem. En god basisbinding kan fx være denne:

Der er mange andre gode youtube videoer og når du skal søge kan du fx. søge på ordene: FCC, FWCC, wrap, FCC newborn.

Her er også en rigtig god basisbinding til strækvikle;

En anden som du bare SKAL følge er slyngejordemoder.dk – hun lægger rigtig mange gode vikletips og videoer op på sin instagram Slyngejordemoder.

skaermbillede-2018-01-30-12-39-19

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg havde glædet mig så meget til at vikle, men min baby gider ikke. Kan jeg gøre noget for vænne mit barn til det?

Jeg kan sagtens forstå at man gerne vil vikle, for det er virkelig også skønt og praktisk. Jeg har viklet Elva siden hun var en dag gammel, så hun er meget vandt til og meget tryg ved det. Når du skal igang med at vikle, særligt hvis din baby ikke er helt nyfødt, så søg for at baby er glad, mæt og ikke for træt og vigtigst af alt, at du er rolig. Det skal være en god oplevelse for jer begge. Nogle gange kan Elva godt brokke sig en lille smule mens jeg binder den, men så står jeg ofte og “squatter” lidt og går måske lidt rundt mens jeg binder, det beroliger hende. Brokken plejer altid at gå over, når jeg har bundet færdig. Hvis din baby slet ikke synes, at det er sjovt, så vent med at vikle til lidt senere eller en anden dag. Det skal som sagt være rart for jer. Hvis du har givet det nogle forsøg over flere dage, så kan det også være at dit barn bare ikke er til at blive båret i en bæredims.

 

Håber at det var svar på nogle af jeres spørgsmål 🙂 Ellers så må i endelig spørge igen, så vil jeg svare eller henvise så godt jeg kan <3

Go’ wrapping <3

 

Måttemandag – Børneyoga

image

Jubiii, det er måttemandag (kan i huske sidste uges måttemandag #1) idag skal det handle om børneyoga.

Når jeg laver yoga hjemme i stuen, så er Aya ofte med. Hun tuller rundt og laver sin egen yoga ved siden af mig og vi inspirerer hinanden. Jeg elsker når hun spørger om vi ikke skal lave lidt yoga sammen eller lidt yogadans, som hun er helt vild med og virkelig god til! Hendes intuitive bevægelser er så inspirerende, fordi hun bare lader kroppen bevæge sig som den har lyst til.

Yoga er også for børn og mange børn elsker de muligheder der er i yogaen. Muligheder for at gå på opdagelse i sin egen krop. Børneyoga kan give ro, kropsbevidsthed, kropsforståelse, en fantasirejse, balance, styrke, koncentration og meget mere. Jeg synes at børneyoga kan være meget meningsfuldt for børn, da de får en større kropsbevidsthed og dermed større fornemmelse af både sig selv og de andre børn. De lærer at mærke, hvad de kan og ikke kan, men også at øvelse gør mester. De lærer at lytte til kroppen, som kan være en virkelig vigtig gave resten af livet.

Yoga er genialt til børn, da de forskellige klassiske stillinger kan ligne dyr, ting og naturen, og lægger op til at tage på en fantasirejse gennem de forskellige stillinger. F. eks telefonen, løven, hunden der tisser, fisken og krigeren. Børneyoga kan sjovt for både en livlig vildbasse med krudt i rø***, som normalt har svært ved at sidde stille og koncentrer sig om en opgave. Måske kan det rolige fokus på netop kroppen og ikke en opgave, hjælpe med til at holde fokus og koncentration. Det kan også udfordre det mere rolige og måske lidt usikre barn til at få god kropsfornemmelige, selvtillid, succesoplevelser.

Når du skal igang med børneyoga derhjemme, så lav yoga sammen. Du kan evt. starte med at lave nogle stillinger og lad dit barn blive inspireret. Leg yogaen ind. Fortæl dit barn, at i skal lave yogaleg, at i er farlige dyr, et stort træ i blæsevejr, en stræk kriger osv.

En måde at inspirere dit barn til at lave “yogaleg” kan være med en bog med børneyoga. Aya (og jeg) er helt vild med den bog som hedder “Lyt til Løven“. Hun har den inde på sit værelse, så hun selv kan hente den når vi skal lave yogaleg eller hun henter den, når jeg laver yoga, så hun kan lave “sine egne” stillinger.

Vi har også bogen “Sjov med yoga for børn og voksne” men har ikke fået kigget på meget i den endnu 🙂

image

Her er nogle andre børnebøger, som er på min ønskeliste og som i måske kunne være interesseret i:

Yoga for Børn” af Sisse Siegumfeldt

Fido og Fugls forunderlige rejse” af Anne-Mette Trøjborg Rasmussen

Elvas magiske skattekiste” af Marie Finsterbach (Øh… den SKAL jeg da ha’!!!)

 

Indeholder affiliatelinks
Older posts