Mit ophold på et indisk ashram (Del 2)

Om tantra yoga – del 2

Som lovet i indlægget “Mit møde med tantra yoga” (Del 1), så kommer hermed anden del. I dette indlæg vil jeg fortælle lidt om mit ophold på et ashram i Goa, hvor jeg tog en uddannelse indenfor tantra yoga.

Som tidligere nævnt, så ville min veninde og jeg rejse lige efter vores eksamener i starten af juli. Lige da regntiden rasede aller mest i Sydindien, hvor vi skulle hen. Da vi havde noget tid inden yogauddannelsen startede, valgt vi at rejse rundt i tre uger, så vi kunne opleve lidt af Indien. Heldigvis var Tore klar på at tage med i 3 uger, så vi alle tre kunne rejse rundt sammen. Min veninde Line, havde været i Indien før og førte an i Mumbai’s virkelig crazy gader. Det var noget af et kulturchok for mig og Tore, og jeg er så glad for, at vi havde Line med. Shit, hvor var det vildt. Selvom jeg har rejst flere gange i asien tidligere, så var det virkelig sindssygt i Mumbai. Mit hjerte sad i halsen de første 4 dage og jeg havde aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig, at verden også kunne være sådanne.

Efter tre fantastiske ugers rundrejse i Sydindien, hvor vi både havde fået ayurvedisk massage op til flere gange, købt virkelig mange armbånd og tørklæder, skidt i bukserne på en 30 timers togtur, boet på og sejet med en husbåd i Kerala, hvor vi havde egen kok ombord, mødt nogle af de fattigeste og nogle af de rigeste mennesker i verden, alt imens det regnede og regnede, så al vores bomuldstøj mugnede, da luftfugtigheden var så høj og tøjet altid var fugtigt… Vi oplevede så meget og jeg kunne fortsætte side op og side ned. Men efter de tre uger var det desværre tid til at sige farvel til Tore, han skulle hjem til DK, vi skulle over til ashrammet og bo. Det var sindssygt hårdt og jeg havde virkelig lyst til at tage med Tore hjem til DK. Hvad havde jeg sagt ja til? Til at leve under strikse forhold, uden sukker, kød og kaffe, studere tantrayoga, med begrænset adgang til internet og mobil, og uden min elskede forlovede… Men jeg var også rigtig spændt på det og var allerede meget fascineret af hele den indiske og mere spirituelle tilgang til yogaen.

Vi ankom til en lille by i Goa, hvor alle husene stod tomme og var skærmet af med presenning. Selvom byen var sindssyg smuk, frodig og lå lige ned til en kridhvid bountystrand, så virkede byen som en forladt spøgelsesby. Det var virkelig en kontrast til kaotiske og sindssyge Mumbai, hvor vi lige havde været. Der var en lille kiosk/tank åben i byen og ellers var det DØDT. Da Agonda beach, som byen hedder, åbentbart er en rigtig turistby i højsæsonen, så var alle rejst væk i regntiden, for at tjene penge andre steder. Så der var kun et par fiskere, nogle hjemløse hunde og så var der vores ashram…. Shit. Det var godt nok noget af en mundfuld, at skulle bo så langt væk fra al civilisation og det skræmte mig rigtig meget.

Vi bankede på døren og blev mødte af et brazilansk par, en polsk mand og Bhagavan – vores yogalærer, derudover var der et indisk par med deres to døtre, som var køkkenpersonalet. Vi vidste godt, at der ikke ville være så mange på ashrammet, netop pga. regntiden og normalt havde de slet ikke uddannelser på den tid af året. Normalt ville der været 30-50 mennesker på ashrammet ad gangen, men de havde været at lave til lille hold på 5-7 mennesker, for skøre yoganøder som os, der gerne vil rejse hele vejen dertil for at studere udenfor sæsonen.

Vi fik vores værelse – heldigvis med eget toilet og bad på værelset og begyndte af finde os til rette. Min søde veninde Line, som var vant til at rejse i længere perioder, var hurtigt igang med at indrette værelset hyggeligt, med starinlys, røgelse, halskæder, tæppe på gulvet, billeder i vindueskarmen osv. Så vi rigtig kunne flytte ind og føle os trygge. En af de første dage fortalt de andre, at pga. regntiden og da byen mere eller mindre var mennesketom, så var der en flok tigere som holdt til ude i haven, som i lige ude foran vores vindue…. 6-7 tigere. Altså rigtige store vilde bengalske tigere. Shit! Og når tigerene kom så tæt på huset, så gjorde alle mulige andre vilde dyr nok også… Ikke vildt betryggende for en tryg luksusdansker som mig. Lige pludselig så var alle kakerlakkerne søde i forhold til det derude i mørket…

Ofte, når regnvejret tillod det, så foregik vores yogapraksis på ashrammets tag, hvor der var den smukkeste udsigt over bjerge, strand og en eksotisk jungle i baghaven. Selvom vi var der i regntiden, så regnede det ikke non stop. Der kom bare MEGET regn, når det kom. Virkelig meget!


Yogaundervisningen begyndte og vi startede dagen med to timers morgenpraksis efterfuldt af lækker indisk varm morgenmad/frokost. Derefter var der selvstudie et par timer og om eftermiddagen var der forelæsning i tantrafilosofi, derefter 2 timers aftenyoga, efterfulgt af lækker aftensmad. Så var der tid til lidt hygge og så i seng. Sådan foregik hver eneste dag og indimellem havde vi en fridag, hvor vi kunne tage på en lille tur. Der var en scooter (motorcykel) på ashrammet vi kunne låne og næsten hver dag i vores pause drønede Line og jeg afsted til nabobyen ca. 15-20 min væk, hvor er der var lidt mere liv. Nogle gange syndende vi med en god kop kaffe og en lille bitte smule slik…. (sorry, ja jeg ved godt at det ikke er noget at prale af, men det var virkelig hyggeligt). Ellers købte vi armbånd og tørklæder an mass 😉 Når jeg tænker tilbage på det, så var det faktisk lidt sindssygt at vi drønede afsted på den motorcykel – i regnvejr, uden hjelm, i venstre side, i INDIEN!!!! Håber ikke at min far læser med…. ret dumt gjort faktisk. Jeg håber aldrig at Aya gør noget lignende. Men vi havde virkelig nogle fantastiske stunner på den scooter. Vi kørte igennem den smukkeste og frodigste natur jeg nogenside har set, med aber som sprang om ørene på os og de hellige køer, som ofte blokerede vejen. Det var fuldstændig fantastisk! Det skal lige siges, at billedet nedenfor er uden filter eller andet halløj, det var før den dille 😉 Se lige den grønne farve… Wow, det savner man lidt her i gråvejret…

india1

Shit, de er tynde de køer!

Bhagavan fokusede meget på, at vi skulle slappe af og hans mest brugte ord – som han sagtens kunne sige 3 gange i én sætning, var relaaaax. Det var faktisk ret provokerende i starten. For det var nærmest ligemeget hvad man sagde eller spurgte om, så svarede han “relax”. WTF, hvad var det for et svar? Men efter nogle uger, kunne jeg godt mærke hvor han ville hen. Han ville have os til at slappe helt al, ikke kun fysisk, men i vores utålmodige hoveder, som gerne ville forstå og lærer al yogafilosofien på én gang. Og i vores yogapraksis sad han altid på en hvid plastikstol ovre i hjørnet og guidede yogasekvenserne verbalt. Ikke én gang vidste hans os en stilling. Hele tankengangen var, at vi skulle lytte til kroppen. Vi skulle lære at mærke efter og mærke hvad kroppen var klar til hvornår, uden at sammenligne eller fokusere på målet. Men at at være i nuet og LYTTE. Filosofien var, at du kommer ind i din perfekte stilling, når DU er klar til det. Du skal lytte til kroppen og lade den fortælle dig, hvad den er klar til. Og helst med lukkede øjne. Jeg er ikke sikker på, at Bhagavan altid underviste sådan eller om det var fordi, at han vidste, at vi skulle øve os i at mærke efter. Det var i hvert fald noget af en kontrast til den yogaform jeg kendte fra Danmark, hvor det hele stort set handlede om stillingens form og ikke så meget stillingens indhold.

Udover vores yogaprakis, som i øvrigt var den samme sekvens vi praktiserede hver dag, så kroppen med tiden huskede sekvensen og helt “automatisk” og meditativt bevægede sig i 2 timer. Det var en rigtig vild følelse. I starten syntes jeg, at det var vildt kedeligt og irriterende at vi skulle lave den samme sekvens hver dag, selvom der var variationer i opvarmingen og afspændingen. Jeg ville udfordres, afprøves, lære at stå på hænder, lave vilde balanceøvelser og lære en masse nyt. Men det var lige præcis her, at Bhagavan syntes, at vi skulle skrue ned for tempoet. Lære at være i nuet før vi satte tempoet op, hvis vi overhovedet burde sætte tempoet op…. Hvilket han jo nok, siger jeg nu, havde ret i. Selvom det virkelig var frustrerende. Ved at lave den samme sekevns hver dag, fik kroppen lagret en særlig kropshukommelse, så den kunne bevæge sig uden at jeg behøvede at tænke over den næste stilling. Det var helt vildt fedt efter nogle uger. Jeg har aldrig prøvet noget så meditativ og skønt…. Nå, ja, endnu et sidespor…. Udover vores yogapraksis, så var der hver eftermiddag yogafilosofi, hvor vi snakkede om yogaens oprindelse, de vediske tekster om den indiske tantra tradition mm. Det var her at min verdensopfattelse blev total fucket up… Det var sindssygt spændende, helt vildt provokerende og meget smukt at høre om tantra traditionen.

Jeg kan godt se, at de her indlæg bliver lange, så jeg vil vente med at skrive mere om tantra, til næste indlæg 🙂

TO BE CONTINUED…

Endnu en Cliffhanger 😉

Du kan følge Yogamor på Facebook, Instagram og Bloglovin

Mit møde med tantra yoga (Del 1)

  1. Om tantra yoga – del 1

Jeg tog min første yoga teacher training på et ashram i Indien i 2010. Min veninde og jeg havde længe drømt om at tage en yogauddannelse og rigtig gerne i Indien, så vi tog ekstra mange vagter i biffen – hvor vi begge arbejdede, så vi kunne få råd. Et års tid efter, havde vi endelig sparet nok op og vi gik igang med at finde den helt rigtig uddannelse for os. Vi var begge vant til Hatha, asthanga og Vinyasa, men vi havde også et ønske om at prøve andre yogastile og måske opleve den mere spirituelle side af yogaen, særligt nu hvor vi skulle til Indien og bo på et ashram. Vi søgte og søgte på nettet og havde lavet en top 10 af steder vi var interesseret i. Der var utrolig stor forskel på hvor dyrt det var, hvor lang tid det tog at gennemføre 200 timer og hvor “strikse” de var med fx. mobiltelefon (jeg kunne ikke undvære min mobilos, da jeg ellers ville savne Tore al al al for meget), hvad tid man skulle stå op (luksus-danskeren ville helst ikke op før 5-6… 😀 ), hvordan livsstilen var med kost, beklædning mm., og hvor “religiøse” stederne virkede.

Vi havde begge eksamener lige op til afrejse, så det skulle også passe med, at uddannelsen startede kort efter vores sidste eksamener. Selvfølgelig var det tidspunkt som passede os bedst, lige der for regntiden toppede, så mange uddannelser startede først nogle måneder senere – for sent synes vi. Vi gik listen igennem og ansøgte de interessante steder. De første sted vi hørte fra, var Shri Kali Ashram, et sted som umiddelbart skræmte mig lidt, da det var en tantra yogaudannelse. Og måske har i det, som jeg dengang havde det, at i forbinder tantra med noget seksuelt, ja nærmest med virkelig fræk og spirituelt porno!? Jeg havde i hvert fald mange forskellige ideer om hvad det kunne være, uden helt at vide noget om det. Jeg havde taget et par timer hos Hamsa yoga på nørrebro (jeg ELSKER det sted) og der havde jeg hørt lidt om at tantra, om at den udbredte forståelse af at tantra handler om et bedre sexliv eller noget, var helt skæv i forhold til den traditionelle indiske forståelse. Men jeg stadig lidt i tvivl om det nu var “sikkert” at rejse til Goa, bo på et Ashram og studere tantra filosofi…

Men vi gjorde det sgu og det var noget af det vildeste jeg nogenside har prøvet!!!

TO BE CONTINUED…

(på mandag…)

joseline

Namasté

Du kan følge Yogamor på Facebook, Instagram og Bloglovin

Når akut kejsersnit er en god oplevelse

Da Ester kom til verden ved akut kejsersnit.

Julie er 29 år og bor i Kbh SV med sin kæreste og deres to piger på 3 ½ år og 8 måneder. I interviewet fortæller Julie om sin anden fødsel, der endte i akut kejsersnit og hvordan det faktisk var en god oplevelse.

“Efter et halvt minut skriger hun. Hun er okay. Min kæreste fortæller mig at hun ligner sin storesøster. Da hun er klar, tager han hende med over til mig og jeg ser hende for første gang. Jeg er så lettet over at det er gået godt. Over at kejsersnittet ikke levede op til min frygt.”

julie2

Vil du fortælle om din fødsel – hvordan fødslen startede og hvordan forløbet foregik?

Det er en fredag morgen i maj. Jeg er 40+1 og har dagen i forvejen tænkt at jeg nok kommer til at gå noget over tid. Jeg føler mig utilpas og min kæreste følger vores datter i vuggestue på vej til arbejde. Jeg prøver at gå i seng igen, for at få sovet lidt og forhåbentlig få det lidt bedre. Jeg har ikke ligget der længe, før jeg begynder at få nogle kraftige plukveer. Hurtigt, føler jeg at plukveerne bliver til rigtige veer og jeg får kulderystelser. Jeg laver nogle varmepuder og ligger mig under dynen igen. Det gør især ondt henover lænden og veerne kommer mere hyppigt med omkring 6-7 minutters mellemrum. Jeg skriver til min søster, som skal komme fra Århus til København for at passe vores datter, at det måske bliver i dag, og at jeg vil give besked snarest. Jeg skriver også til min kæreste, at der er noget under opsejling, men at jeg klarer det fint selv indtil videre, så han behøver ikke at komme hjem endnu. Jeg får desuden snakket med en veninde, som vil tage vores datter med hjem fra vuggestuen, hvor hendes egen datter også går.

En halv time efter jeg har fået styr på diverse aftaler, tager veerne til. De kommer med tre minutters mellemrum, og jeg beder min kæreste komme hjem. Han cykler hurtigt over til vores veninde med nøglerne til lejligheden, så hun kan give dem til min søster, når hun kommer fra Århus. Imens ringer jeg til fødegangen og siger at vi snart kommer. Da min kæreste er tilbage, har jeg svært ved at håndtere veerne. De kommer med to minutters mellemrum, og gør så ondt, at jeg ikke kan holde ud, at være i min krop. Jeg får kvalme og kaster op imens vi venter på taxaen. På vej ned af trappen, er vi nødt til at holde to ve-pauser. Taxaturen kan jeg nærmest ikke huske. Da vi holder i parkeringskælderen under Hvidovre, vil dankortmaskinen i taxaen ikke virke. Jeg har veer konstant, og vi bliver enige om, at jeg går i forvejen. Jeg kan ikke finde fødegangen, og står på et gangareal og kaster op i en pose og ryster. Jeg tager fat i en kittel, der går forbi mig, og beder om at få hjælp til at komme til fødegangen. Hun følger mig, men jeg kan næsten ikke gå for veer, og er nødt til at stoppe op hele tiden. Den søde dame i kittel, fanger en portør, og får ham til at transportere mig til fødegangen. Min kæreste ankommer samtidigt med os. Hvor er jeg glad for at se ham! De havde opgivet at betale for taxaen, og havde i stedet udvekslet numre.

Vi kommer hurtigt ind i en modtagestue. Mine veer kommer med et minuts mellemrum, og jeg kan på ingen måde trække vejret igennem dem. Jeg føler panik og siger med det samme, at jeg vil have en epidural, medmindre jeg er meget udvidet. Jordemoderen og den studerende sætter doptonen på min mave. Den lille har for lav hjertefrekvens. De tager min temperatur. Jeg har 40 i feber. Jeg beder om noget at drikke, men de siger nej. Jeg spørger om jeg da skal have et kejsersnit? De siger at det nok skal gå hurtigt, og de går ud på gangen for at snakke og konsultere en læge eller afdelingsjordemoderen.

Da de kommer ind, undersøger de mig. Jeg er kun udvidet tre centimer. Tre centimeter! Jeg siger, at så må de gerne bestille den epidural nu. De prøver at se om de kam få fødslen til at gå hurtigere ved at tage vandet. De synes det ser lidt grønt ud, og siger igen, at det nok skal gå hurtigt. Jeg ser klip og sugekopper for mig, og spørger om ikke bare vi skal lave det kejsersnit. Jo, siger de, og fem minutter senere ligger jeg på operationsbordet. Jeg får fortalt om min skræk for kejsersnit, nåle og den slags imellem veerne imens de gør mig klar. Anæstesilægen ligger blokaden og lettelsen over ikke at kunne føle veerne mere, skylder ind over mig. Jeg siger at det føles dejligt ikke at kunne mærke mine ben. Jeg er stadig bange, men nu kan jeg trække vejret og koncentrere mig om det, for ikke at gå i panik.

Jordemoderen står ved mit hoved og snakker beroligende til mig og fortæller hvad der sker. Hvad jeg skal kunne forvente at mærke. Efter et øjeblikket vrister de hende ud gennem mit maveskind. Der bliver sagt “slapt barn” og hun kommer over til børnelægen med det samme. Efter et halvt minut skriger hun. Hun er okay. Min kæreste fortæller mig at hun ligner sin storesøster. Da hun er klar, tager han hende med over til mig og jeg ser hende for første gang. Jeg er så lettet over at det er gået godt. Over at kejsersnittet ikke levede op til min frygt.

På opvågningen, bliver vi enige om, at det faktisk var en god oplevelse. Hun tager fint ved brystet, det lille søde væsen. Og jeg føler den instant-kærlighed, som jeg ikke havde følt efter min første fødsel. Fantastisk følelse!

Hvordan havde du det efter kejsersnittet?

Efter kejsersnittet følte jeg mig enormt lettet over at fødsel var overstået. Over at det ikke var værre, på den måde at blive skåret op. Kejsersnit var virkelig min største frygt, men pludselig synes jeg, at jeg var sluppet nemt om fødslen! Jeg lå på opvågningen i er par timer, inden vi fik en stue på barselsgangen. Da jeg skulle rejse mig for at prøve at gå, gjorde det ondt i såret. Det gjorde det i et par uger – især når jeg skulle rejse mig fra liggende. Jeg brød mig ikke om at have såret, men det var meget pænt og pludselig var det helet. Jeg fik desuden en infektion i livmoderen, der krævede en udskrabning i fuld narkose og mange drop med antibiotika. Men den infektion var der også inden fødslen. Det var grunden til jeg havde feber.

Hvad var det hårdeste ved kejsersnittet?

Det var helt sikkert frygten for det, de tanker jeg havde mens jeg blev klargjort. Frygten for at kunne mærke det, når de skar i mig. Og naturligvis også frygten for at den lille ikke ville komme godt ud af det – det var jo ikke for min skyld jeg fik et kejsersnit. Faktisk kan jeg kun huske frygten. Ikke hvordan det rent faktisk føltes.

Hvad er dine tanker om kejsersnit nu?

For mig var det nok en mindre traumatiserende oplevelse at føde ved kejsersnit, end det var at føde vaginalt, som jeg gjorde første gang. Jeg fik at vide, at jeg kunne vælge at få et planlagt kejsersnit, hvis jeg skulle blive føde igen. Jeg skal ikke være gravid igen…. – men jeg tror helt sikkert, at jeg ville vælge planlagt kejsersnit hvis nu… 🙈

Hvordan har du det med, ikke at føde vaginalt?

Jeg har det fint med, at jeg ikke fødte vaginalt. Nu har jeg så også prøvet det før, så jeg føler bestemt ikke, at jeg er blevet snydt for oplevelsen af at føde vaginalt. Jeg er bare glad for at hun kom ud i god behold!

julie1

Tusind tak Julie, fordi du deler din fine oplevelse med kejsersnit. Jeg så glad for, at du har haft en god oplevelse med akut kejsersnit. Det letter i hvert fald lidt på min frygt for akut kejsersnit og jeg er sikker på, at det også kan påvirke andre, som sidder med samme frygt. Ester er godt nok skøn og du er godt nok sej!

Nu hvor dagens tema er kejsersnit, så vil jeg lige bruge denne mulighed for at nævne Kejserinderne, som er efterfødselstræning og samtale for kvinder, som har født ved kejsersnit. Kejserinderne henvender sig også til kvinder som allerede under graviditeten ved, at de skal føde ved kejsersnit. Læs meget mere om Kejserinderne HER.

Fødselsåndedræt

Både her på bloggen og på mine gravidyoga hold, er der ofte nogle der spørger, hvilke åndedrætsmetoder jeg anbefaler til fødslen. Og hvis der er andre, som sidder med netop dette spørgsmål, så vil jeg nu prøve at svare så kort og godt jeg kan.

Først og fremmest vil jeg sige, at der ikke er én rigtig måde at trække vejret på. Der er rigtig mange skoler og metoder, som bruger forskellige teknikker. Jeg gør det på én måde, som er en måde jeg personligt fandt gavnlig til min sidste fødsel og som jeg også oplever gavner rigtig mange andre. Så den tilgang jeg bruger på mine gravid- og fødselsforberedende yogahold ser jeg ikke som den sande og rigtig metode for alle, det er helt individuelt hvad der tiltaler en og hvilke behov man har. (mere…)

Den der bækkenbund…

Vi skal have lidt fokus på bækkenbunden… Måske er du allerede gode venner med din bækkenbund, men hos rigtig mange kvinder, så giver bækkenbunds-snakken hurtig halvdårlig samvittighed. Jeg tror især at det gælder mødre, som gerne vil træne bækkenbunden efter fødsel, men måske ikke helt får det gjort. Snakken har i hvert fald jagtet min samvittighed indtil jeg blev gravid. Nu er fokus på bækkenbunden lidt anderledes – hvilket jeg vil fokusere på i dette indlæg. (mere…)

Older posts