Tudefjæs

 … Shit, en dag. Og den er først lige startet. Havde tænkt at jeg ikke ville skrive om idag, da jeg helst bare vil glemme den hurtigst muligt. Men vil alligevel prøve at sætte nogle ord på mine crazy følelser idag. Mest for min egen skyld, så jeg måske bedre kan rumme dem og så har jeg bare lyst til at dele mine tanker med jer.

Idag er jo den store flyttedag og alt hvad vi gør i huset nu, er noget vi gør for sidste gang…. Ja, jeg dramatiserer det måske lidt, det synes Tore i hvert fald. Men altså, jeg synes godt nok at det er mærkeligt, at det her snart ikke er vores dejlige LA hjem mere.Jeg har lige afleveret Aya i preschool for sidste gang og jeg synes ellers, at jeg havde ret godt styr på mig selv. Mr. Hugo der stod ude på vejen og tog imod børnene spurgte hvordan det gik med nedpakning. Det skulle han aldrig have gjort… Eller måske skulle han. Han er i hvert fald så mega sød og betænksom altid. Jeg smilede bare til ham og nikkede. Jeg troede at jeg havde klaret det og var sluppet afsted med min halvkolde, overfladiske og alligevel lidt venlige reaktion. Men vi kom hen til lågen og idet vi går ind råber alle børnene “Hej Ayaaaaa…”, og så kunne jeg ikke holde min imiterede amerikaner facade længere. Jeg kom selvfølgelig stortudende ind af lågen med Aya i hånden, så alle børnene og pædagogerne må ha fået et kæmpe chok. Flere af pædagogerne kom heldigvis hen og krammede mig og forklarede Aya, hvorfor mor græd. Og det hjalp. Så nu går det faktisk meget bedre. Aya var så sød, hun krammede mig og sagde “Du kan se mig rutsje senere”. Haha, hun er så genial. Jeg forstår slet ikke hvor sød og dejlig hun er. Jeg har grædt, krammet, grint og nu luftet mine tanker med ord. Det er faktisk ret dejligt 🙂 Nu føler jeg mig mest glad og spændt. Det er dejligt.
Jeg er meget glad for, at vi flytter hjem til sommer i dejlige Kbh og i en ny lejlighed, hvor er nyt kapitel i vores liv starter. Det er spændende. Jeg glæder mig. Jubiiii…. Alt er ok. Og idag vil jeg grine, græde og kramme det bedste jeg har lært. For denne LA oplevelse har godt nok været vild, så vild at jeg både har lyst til at græde og grine, men kun fordi det har været så feeeeeeeeedt!

Nu vil vi nyde vores lille hus i Santa Monica de næste par uger 😀

Yes!

*Og imiteret amerikaner fjæs er skrevet i sjov og min beskrivelse henviser jeg til de altid smilende og lidt ugennemskuelige ansigter jeg møder her i LA. Faktisk så elsker jeg de mange smilende, imødekommende og venlige ansigter, som meget sjældent er overfladiske smil… (Hvilket jeg tidligere troede). Så amerikaner fjæs er MEGET positivt ment – just so you know!


Du kan følge Yogamor på Facebook, Instagram og Bloglovin

“Home is Wherever I’m with You”

Om hjem…

Det sidste års tid har stået på rigtig meget flytning. Har været pisse hårdt og vildt spændende… Først boede vi i vores dejlige lejlighed på vesterbro, så hos min søster i 5 uger, så videre til LA hvor vi nu bor i dette skønne store hus, snart skal vi flytte igen, først til Santa Monica, så hjem til DK i vores gamle gamle lejlighed på vesterbro (ikke den samme som tidligere nævnt), så lidt i sommerhus, og derefter flytter vi endelig ind i vores nye store skønne lejlighed på Frederiksberg… Pyha det er meget flytning. Føler mig som en gyspy.

Disse tanker om hjem har sat tanker igang hos mig. Hvor mit hjem er og hvad hjem er for mig. Jeg er jo uddannet antropolog, så kan ikke lade være med at tænke på, hvilke følelser og tanker der er forbundet med hjem. (mere…)

Gypsyfamilien flytter videre…

Vi er så småt begyndt at forberede os på at flytte væk fra dette skønne hus. Det har været de vildeste 6 månder! Så mange uforglemmelige minder vi tager med herfra. Jeg er så taknemmelig og glad for den kæmpe oplevelse det har været at bo her. Tiden er fløjet og jeg forstår slet ikke at vi allerede har været her i et halv år. På tirsdag siger vi farvel til huset, men heldigvis ikke LA endnu. Vi har lejet et hus i Santa Monica, hvor vi skal holde ferie i nogle uger, inden vi flytter tilbage til Kbh. Jeg tror bestemt ikke at det er farvel til LA, for det føles på mange måder som hjemme for os. Det vil nok altid være vores andet hjem. Men lige nu kalder sommer i Kbh og det glæder vi os mega meget til. På trods af valgets virkelig ærgerlige udfald den anden dag, så elsker og savner jeg dk – især Kbh, som på alle måder er min YNDLINGS by i hele verden! Det jo nærmest en lille landsby hvor alle kender alle, men med storbysfornemmelser, i forhold til kæmpe store LA. Glæder mig til at komme tilbage til den lille storby, hvor man kan gå og cykle til alt 😀 Men LA du er blevet min ven på godt og ondt, og jeg vil savne dig helt vildt meget!

Der er spændende københavner-nyheder jeg deler med jer snart 🙂

aya

Nye venner

los

Jeg bliver simpelthen nødt til, at skrive et indlæg om at møde nye mennesker. En af de største overraskelser ved at flytte her til LA, er hvor hurtigt vi har fået danske venner. Ikke bare bekendte, men en følelse af et rigtig venskaber. Venskaber som forhåbentlig fortsætter når vi flytter tilbage til Kbh.

Det er faktisk en følelse jeg ikke rigtig har oplevet før. Jeg har rejst mange gange før og jeg kan sagtens genkende følelsen af, at en måned sammen ude på en rejse, kan give den samme nære relation, som et 1 eller måske 5 år hjemme. Måske kan man ikke helt sætte det op på den måde, for når relationen og forholdet eksplodere med raketfart, så føles alt også meget mere intenst og stærkt. Jeg ved faktisk ikke helt hvordan jeg skal beskrive følelsen. Jeg havde det måske lidt på samme måde, da jeg var på efterskole. At vi var en masse “fremmede” som pludselig skulle bo og leve sammen, fra den ene dag til den anden. Venskaberne blev hurtigt meget intense og gribende, på en anden måde end jeg før havde prøvet. Som om der var en særlig forståelse, som man ikke kunne sætte ord på. Det er lidt den følelse jeg også oplever her i LA. Ved i hvad jeg mener? At skulle skabe et hjem for en periode, en ny hverdag med nye rutiner, særlige begrænsninger og udfordringer, at møde nye mennesker som er i samme situation, eller i en situation der ligner. En følelse af at være i samme båd…. Det er noget lige præcis denne følelse af at være i samme båd, som gør at det føles ekstra særligt. Det lyder måske lidt skørt, men det er faktisk en ret vild følelse!


Om at nyde lige NU!


 Der sker virkelig mange spændende ting fortiden, ja ikke kun fortiden, men nærmere hele tiden… Vi lyder virkelig LA og vores dejlige hus. Og vi nyder det ekstra meget fordi vi snart skal videre og sige tak for denne gang til sete skønne hus. Det har været så fedt at bo her og de sidste 6 måneder føles som 6 dage, men også som 6 år. Det er mærkeligt med tid…. Lige meget hvor ofte jeg taler om hvor mærkeligt det er med tiden og følelsen af tid, så er det godt nok virkelig mærkeligt…

Især nu hvor jeg rigtig tænker over det. Så får jeg helt lyst til at være vågen hele natten, bare for at holde fast i dagen lidt endnu. Men samtidig er jeg så spændt på alle de ting, som snart sker. Så jeg har lyst til at skynde mig i seng, så det kan blive imorgen. Kender du det?

Imorgen vil jeg nyde min morgenløbetur i mit hood, min lemon water med citroner fra haven, nyde Aya’s preschool som hun er SÅ glad for og aldrig vil hjem fra. Nyde de mega lækre supermarkeder med kæmpe øko afdelinger, nyde en rugbrødsmad med avokado – hjemmebagt med mors surdejsopskrift, nyde leg og hygge i poolen, nyde en cacaosmoothie, nyde salat og kombucha på terassen. Nyde tanken om alle de dejlige mennesker jeg har mødt her i LA, alle de nye venskaber vi har fået. Nyde en Netflixfilm på terassen under stjernehimlen og en stor dejlig King size bedat putte i. Nyde livet.

hvor-og-hvornaar-blev-mine-boern-undfanget0

  

Older posts